Se videoen: Dele af kæmpemølles nacelle løftes 140 meter op i luften
Den samlede nacelle vejer for meget til, at det er muligt at løfte det i et stykke.
I dag begyndte et puslespil på den helt store skala i testcentret i Østerild i Thy.
Den nye store vindmølle, Siemens Gamesa's 11 MV mølle, skulle have monteret den første del af nacellen, som er vindmøllens hoved.
Den samlede nacelle er 20 meter lang og 14,5 meter høj.
Delen, der er blevet hejst op i dag, er nacellens bagende, der vejer mere end 200 tons.
Vinger på længde med en fodboldbane
De resterende to dele, som er generatoren og narvet, kommer op i næste uge.
Når vindmøllen står færdig kommer den til at rage 236,5 meter op i luften. Det er næsten samme højde som Storebæltsbroens højeste punkt.
I går og i dag har man også fragtet to af vingerne til vindmøllen fra Hanstholm Havn til Østerild.
Vingerne på møllen er 94 meter lange. Det svarer til længden på en fodboldbane.
Den nye vindmølle får en kapacitet på 11 megawatt og vil derfor kunne producere strøm til 10.000 husstande.
Det er 30 procent mere end otte megawatt-mølle, som i forvejen står i Østerild.