Sprogforsker om grov tone: Bandeord tjener et formål
Marianne Rathje er som sprogforsker ikke overrasket over, at tonen i sportshallerne og det offentlige rum er både grov og hård.
Hvad enten der er hockey, fodbold eller håndbold, så bliver der buhet og råbt skældsord fra sidelinjen. Senest var nordmændene efter de danske håndboldfans for at buhe i VM-finalen i håndbold.
Men den hårde tone er en del af at være til sport, mener fansene i Herning Blue Fox. De bakkes op af Marianne Rathje, der er sprogforsker ved SDU. Hun er ikke overrasket over, at tonen i sportshallerne er både grov og hård.
- Det er et sted, hvor man giver udtryk for sine følelser, og hvor folk bliver oprevet. Så ordene er blot udtryk for følelser, siger hun.
Tonen er ikke værre - den er bare end anden
Og i følge forskeren, så er sproget faktisk ikke blevet hverken værre eller grovere i samfundet.
- Tidligere generationer brugte bare nogle andre ord. Dengang var det ofte religiøse bandeord, som ”for fanden” og ”for satan”. I dag bruger de unge mere ord som “fuck”, “skide” og “pisse”, siger Marianne Rathje.
Men hvorfor er det, at vi har behov for at tale sådan her til hinanden?
- Det tjener et formål. Bandeord bruges, når man skal af med sine følelser og hvor man udtrykker, hvor man star henne og hvilke holdninger, man har. Man forstærker bare det, man mener og siger.
Grov tone er blevet normalen
Forskeren understreger dog, at ord som ”idiot”, ”luder” og ”svin” er værre udtryk, fordi de henvender sig direkte til en person. Og dem bruger mange - især unge - overfor hinanden.
- Vi lever en tid, hvor vi generelt ikke er så bange for autoriteter, og hvor vi hele tiden har lært, at vi gerne må udtrykke vores følelser, ikke holde noget tilbage, gerne må stå på vores ret og ikke skal finde os i noget, så det er blevet accepteret at være grov over for hinanden.
Sprogforskeren ser, at tendensen med den grove og hårde tone i det offentlige rum er ved at vende.
- Jeg tror, det har toppet. Når der er en reaktion, så kommer der altid en modreaktion. Og jeg tror efterhånden, det bliver set på som noget godt, at man kan styre sine følelser og ikke hele tiden giver udtryk for dem, lyder det fra Marianne Rathje.
