Danskerne skal vænne sig til de høje benzinpriser, siger ekspert

Høje benzinpriser er kommet for at blive.

Sådan lyder meldingen fra råvareanalytiker i Danske Bank Jens Nærvig Pedersen, efter at EU natten til tirsdag vedtog sanktionspakke nummer seks som følge af krigen i Ukraine.

EU's medlemslande er nået til enighed om at lukke for mere end to tredjedele af al olieimport fra Rusland, og det betyder, at medlemslandene nu skal skaffe olien på andre markeder.

- Den almindelige borger skal vænne sig til, at de benzinprisstigninger, vi har set i år, kommer til at vare ved de kommende måneder eller resten af året, siger Jens Nærvig Pedersen.

Hvor man ved årsskiftet kunne rulle ind på en Circle K-tankstation og fylde bilen op for 12,69 kroner per liter, skulle forbrugeren mandag af med 17,49 kroner, det højeste nogensinde.

Kina er vågnet til dåd

Det kommer til at koste for de danske forbrugere, at EU bruger stop for olieimport som pressionsmiddel. Fordi så skal der importeres fra andre markeder, hvor efterspørgslen stiger, og priserne følger med, forklarer Jens Nærvig Pedersen.

Men det er ikke den eneste faktor, der spiller ind.

- Det er ikke kun EU-sanktioner, som driver markedet. Vi har ventet på en afklaring i et stykke tid, siden EU annoncerede, at der kunne være nye sanktioner på vej. På den måde har markedet været forberedt, siger Jens Nærvig Pedersen.

Når priserne stiger, skyldes det derfor ikke kun de seneste tre måneders sanktioner, men også Kina og coronapandemien. Riget i midten har været under hård og langvarig nedlukning, og først nu er kineserne begyndt at lempe restriktionerne og sætte turbo på økonomien igen.

Det har gjort, at den olie, Kina ellers ville have købt, ikke er blevet opkøbt i samme omfang, hvilket har været medvirkende til at sænke markedsprisen.

- I virkeligheden har vi været "heldige", at priserne har ligget lavt på grund af Kina, som først nu er begyndt at efterspørge olie efter coronakrisen, lyder det.

Tror ikke på 20 kroner for en liter

I et nyhedsbrev mandag skrev Per Hansen, investeringsøkonom hos Nordnet, at visse tegn talte for en benzinpris på helt op mod 20 kroner per liter.

Så slemt behøver det dog ikke at gå i kølvandet på EU's sanktionspakke, lyder vurderingen fra Peter Rasmussen, som en brændstofdirektør i Circle K.

- Jeg tror ikke på en literpris på 20 kroner. Oliemarkedet vil reagere på den korte bane og med en kraftig reaktion, men markedet kommer også til at finde en vej ud. Det tager bare tid, siger han til TV 2.

Tidligere har Vesten brugt sanktioner som politiske tommelskruer uden nødvendigvis at nå i mål.

Da Vesten indførte sanktioner mod iransk olie, købte kineserne for eksempel olie fra landet i Mellemøsten.

- Dengang meldte Kina og Indien sig på banen og købte med rabat. Det kommer til at ske igen, for puslespillet skal gå op, siger Peter Rasmussen.

Trods stribevis af sanktioner fra Vesten er der fortsat en stor del af verdens lande, der ikke har indført økonomiske straffe mod Rusland. Det drejer sig dels om en række lande i Afrika, men også Brasilien, der hører til i kredsen af storkunder.

USA's præsident, Joe Biden, sagde i slutningen af marts, at USA vil frigive en million tønder olie dagligt fra landets strategiske olielagre i de næste seks måneder for at holde benzinpriserne under kontrol.