Han har siddet et år på tronen – her er otte ting, han har forandret for altid

Det er nok de færreste danskere, der har oplevet en markant ændring, efter at kong Frederik for præcis et år siden overtog tronen.

Men faktisk har kong Frederik og dronning Mary lavet en hel del ændringer, siden de kom til. I hvert fald sammenlignet med deres forfædre.

Det forklarer historiker og kongehusekspert Lars Hovbakke Sørensen.

- Samlet set er der lavet meget mere om, end der plejer, når der kommer ny regent. Det er ikke så mærkeligt, for dronning Margrethe har siddet meget længe på tronen, og der er sket meget i samfundet i den tid, siger han.

Her gennemgår vi otte ting, kong Frederik har valgt at forandre i sit første år som regent – og fremhæver tre, han trods alt valgte at bevare.

Nye regler for gaver

En af de første ting, der blev ændret, da kong Frederik tiltrådte som konge, var reglerne for gaver.

Fremover vil danskerne nemlig kunne følge med i, hvad kongefamilien modtager af gaver, når kongeparret deltager i officielle arrangementer eller afholder fødselsdage og lignende.

Kongeparret understregede også, at de som udgangspunkt ikke modtager gaver fra private virksomheder. Gaver, der modtages af familie og venner, vil dog ikke blive offentliggjort, og dét har modtaget kritik fra flere kanter.

Det forklarer TV 2s kongehusreporter Marie Rønde.

Hun ser de nye gaveregler som et forsøg på at skabe gennemsigtighed og kalder det en god ide.

- Problemet er, ifølge eksperter, at gardinerne stadigvæk er rullet ned, når det gælder gaver fra venner og familie, forklarer hun.

- Flere af kongefamiliens venner repræsenterer store, danske virksomheder – så hvis de giver en gave eller låner et fly eller en bil ud – er det så privat, eller har det noget med virksomheden at gøre? Her sætter eksperter spørgsmålstegn ved gennemsigtigheden.

Kraftig nedskæring af protektioner

Det nye kongepar valgte også at skrue kraftigt ned for antallet af protektioner. Før tronskiftet var antallet oppe på 258 – nu er det nede på 140.

Reglerne er også ændret, så protektionerne per automatik udløber hvert femte år. Herefter kan organisationerne søge igen.

Også den ændring er i god tråd med tiden, fortæller Lars Hovbakke Sørensen.

- Det er også et udtryk for, at man ikke vil favorisere nogle bestemte. Det er også en tendens, vi ser i andre kongehuse. Man kunne sagtens forestille sig, at det engang bliver afviklet helt, siger han.

Et solidt lønhop

Det er muligvis ikke kong Frederik selv, der har stået for "forhandlingerne", men efter at han blev regent, fik kongehuset et solidt lønhop.

Kongehuset får nemlig fremover 143,8 millioner kroner årligt af staten, hvilket er en stigning på 17 millioner kroner.

Derudover meddelte regeringen, at man også fremover vil betale for indvendig vedligehold af kongefamiliens slotte, hvilket også er en betydelig post og gør den reelle lønstigning langt højere.

Ifølge Lars Hovbakke Sørensen er det et udtryk for både Folketingets og befolkningens store opbakning til kongehuset.

- Vi har en regering, der ønsker, at kongehuset kan tage sig godt ud. Samtidig er det danske kongehus faktisk også et af de europæiske kongehuse, der har færrest penge, fortæller han.

Kong Frederik kan desuden – med stor sandsynlighed – læne sig roligt tilbage, for ifølge kongehuseksperten følger lønudviklingen som minimum inflationen. Der er altså umiddelbart ikke udsigt til, at man kunne finde på at skære i budgetterne, forklarer Lars Hovbakke Sørensen.

(Se det nye kongevåben i højreside)

Kong Frederik fik også lavet et nyt kongevåben.

Her fik han markeret, hvad han ønsker at sætte fokus på og finder vigtigt.

Han sløjfede symbolerne for Kalmarunionen og valgte til gengæld at sætte endnu større fokus på rigsfællesskabet ved at give Grønland og Færøerne et felt hver med henholdsvis en vædder og en sølvbjørn.

- Det afspejler det rigsfællesskab, vi har i dag, og den vigtighed, kongeparret ser i at være et kongepar for hele rigsfællesskabet, forklarer TV 2s kongehusreporter Marie Rønde.

Det nye kongevåben var ikke synderlig kontroversielt, da det blev fremvist. Men det blev det, da Donald Trump i begyndelsen af januar meddelte, at han ønskede, at USA skulle overtage Grønland.

Her blev fremhævelsen af isbjørnen af mange udenlandske medier set som et modsvar til Trumps udtalelse, skønt våbnet blev kreeret et godt stykke tid inden.

Ud med Gud

"Forbundne, forpligtet, for Kongeriget Danmark."

Sådan blev kong Frederiks valgsprog, eller kongeord, som han har valgt at kalde det.

Med disse ord antydede han en æra med fokus på blandt andet fællesskab og engagement.

Det blev dog bemærket, og også nogle steder kritiseret, at "Gud" ikke længere var en del af valgsproget – noget, der ellers har gået igen i de sidste mange valgsprog.

Men ifølge kong Frederik var Gud til stede – nu bare lidt mere indirekte.

- Troens styrke ligger ikke i, om Gud er nævnt i et kongeord, men i at vi som mennesker, som folk, føler os forbundne til hinanden gennem vores kristne tro, forklarede han senere i bogen 'Kongeord'.

Lars Hovbakke Sørensen finder det dog stadigvæk meget usædvanligt, at kongen valgte at fjerne Gud:

- At han ikke nævner Gud, er jo nok et udtryk for, at han ønsker at være en konge, der kan samle et folk, der har forskellige religioner, siger Lars Hovbakke Sørensen.

Et nyt hof

Kong Frederik og dronning Mary valgte at tage staben fra deres tid som kronprinspar med sig.

Deres tidligere hofchef, Christian Schønau, blev således hofmarskal (hoffets øverste leder). Samtidig gav man ham også rollen som kabinetsekretær. Han har derfor også rollen som vejleder i juridiske og politiske spørgsmål.

De har også taget deres ceremonimester Anders Friis samt deres to privatsekretærer med sig.

Det er ifølge TV 2s kongehusreporter Marie Rønde ikke specielt overraskende:

- Det er helt naturligt, at kongeparret har taget deres egne med og skabt et "nyt hof". Men det betyder også, at mens mange opgaver har været nye og "første gang" for kongen og dronningen – så har de også været det for den nye ledelse, siger hun.

Ændring af kronjuvelerne

I 180 år er der ikke blevet pillet ved dem. Men det blev der lavet om på nu.

Kronjuvelerne kan med tronskiftet nu kun bæres af dronning Mary, da det altid kun er den "siddende dronning", der kan bære dem.

I den anledning valgte dronningen at ændre på et af sættene. Det såkaldte rosenstensæt, der sidst blev ændret af dronning Caroline Amalie i 1840, er nu blevet lavet om, så det også kan bruges i et diadem.

En ændring, der passer godt til dronning Marys profil, forklarer Marie Rønde.

Rosenstensættet var nemlig det mindst brugte sæt.

- Ideen passer godt til den mere bæredygtige side af dronning Marys profil. Nu samler smykkerne jo ikke støv – det er der nogen, der sørger for. Men nogen har nok tænkt, at det er synd, at den del af kronjuvelerne ikke bliver brugt og vist frem, som det er meningen – nu får de en funktion igen. Det er godt set, siger hun.

Kongelig hofleverandør

Lidt over 100 danske virksomheder kom også til at mærke tronskiftet.

For midt på året meddelte kong Frederik, at man sløjfede den cirka 100 år gamle ordning med kongelige hofleverandører.

- Det er kongehusets opfattelse, at en ordning, som indebærer, at enkelte virksomheder gennem en årrække kan påberåbe sig en særlig anerkendelse fra kongehuset, ikke længere er tidssvarende, lød det i en pressemeddelelse.

Det var en af de ændringer, der skabte størst opmærksomhed hos befolkningen.

- Det var lidt overraskende. Men det var også fornuftigt, siger Lars Hovbakke Sørensen.

Ifølge ham spiller favorisering af enkelte virksomheder dårligt ind med et moderne samfund.

- Sløjfningen er et kraftigt led i demokratiseringen og moderniseringen af kongehuset og dets rolle i samfundet, forklarer han.

Virksomheder, der bærer prædikatet "kongelig hofleverandør", kan dog få lov at bruge prædikatet frem til 29. december 2029.

Tre ting, han har bevaret

Selvom der altså er sket en række ændringer i kongehuset, efter at kong Frederik 10. er kommet til, er der også en lang række ting, som kongen kunne have ændret, men som han valgte at bevare.

Her nævner vi tre:

Lykønskninger på fødselsdage

I år 2050 vil andelen af 100-årige været steget med 260 procent.

Set i det lys kunne kong Frederik måske have fundet på at skære lidt ned i, hvem der får lykønskninger af regenten. Men det har ikke været tilfældet.

Kong Frederik sender nemlig fortsat tillykke-hilsner til personer, der fylder 100, 105 og 110 år.

En tradition, der giver god mening at beholde, mener kongehusreporter Marie Rønde.

- Det er en god måde at vise tilstedeværelse og opmærksomhed i hele landet. At sende en kuvert fra Amalienborg. Det er noget særligt og gør noget i forhold til samhørigheden, siger hun.

Gud bevare Danmark

I 52 år har dronning Margrethe afsluttet sin populære nytårstale med ordene "Gud bevare Danmark". Men med tanke på at kong Frederik valgte at sløjfe "Gud" i sit valgsprog, var der en del gætterier på, om Gud nu også ville blive taget ud af nytårstalen.

Men sådan gik det ikke. Kong Frederiks første nytårstale blev afsluttet med netop de ord.

Og nu vi er ved nytårstalen, så havde flere også spekuleret i, om kong Frederik ville holde den live.

I mange andre kongehuse optager regenter nemlig deres jule- eller nytårstaler på forhånd.

- Kong Frederik har ikke ry for at være så god til at holde taler, så jeg tænkte faktisk, det kunne have været oplagt at ændre det. Men det gjorde han ikke, og han klarede det faktisk også godt, siger Lars Hovbakke Sørensen.