Hvem er vanvidsbilisterne? Nye tal afslører over 1000 sigtelser mod én gruppe
Voldsomme historier finder igen og igen vej til medierne. Nu kaster nye kort og grafer lys over, hvem vanvidsbilisterne er.
Et stort mindretal af vanvidsbilister i Danmark har udenlandsk statsborgerskab.
Det viser en aktindsigt, som TV 2 har fået hos Rigspolitiet.
Udenlandske statsborgere står bag mere end hver fjerde sigtelse for vanvidskørsel, siden loven trådte i kraft 1. april 2021.
I alt har landets politikredse 3965 gange rejst sigtelser for vanvidskørsel til og med 7. oktober i år – 1115 af disse er rejst mod udlændinge.
Over halvdelen af sigtelserne mod udenlandske statsborgere er rettet mod personer med østeuropæiske pas.
Udlændinge bag mere end hver fjerde sigtelse for vanvidskørsel
Alle sigtelser for vanvidsbilisme siden loven trådt i kraft.
Hos Rigspolitiet går man mere op i at få stoppet den farlige kørsel end farven på syndernes pas, fortæller politiassistent Christian Berthelsen.
Er det jeres indtryk, at der er tale om herboende udenlandske statsborgere?
- Det er ikke noget, vi registrerer, da det ikke har nogen relevans for overtrædelsen, siger politiassistenten.
Bliver udenlandske statsborgere overraskede over, at bilen bliver taget fra dem?
- Jeg tror ikke, at der er så mange, der sætter sig ind i lovgivningen, når de kommer på gennemkørsel. Det kommer an på, hvordan folks mindset er.
- Måske er jeg lidt farvet af mit arbejde, men jeg er bevist om, at hvis man laver samme forseelse i Schweiz, så ryger bilen, og man får en kæmpe bøde oveni, siger Christian Berthelsen.
Fører loven til færre vanvidsbilister?
For fire år siden besluttede et bredt flertal i Folketinget at øge straffen for livsfarlig kørsel.
Med den nye aftale om vanvidsbilisme kunne man nu få konfiskeret bilen, hvis man overtrådte bestemmelserne – uanset, om føreren selv er ejer af bilen eller ej.
Siden er historier om vanvidskørsel og konfiskerede biler dog fortsat med at finde vej til medierne igen og igen.
Ser man på de nye tal, som TV 2 har fået aktindsigt i, kan det da også være svært at få øje på, at lovgivningen har ført til et stort fald i antallet af vanvidsbilister.
Rigspolitiet anerkender, at der ikke er tale om en markant nedgang, men holder fast i, at det ser en tendens til færre vanvidsbilister over årene.
- Normalt vil vi gerne have en længere periode til at se effekterne af ny lovgivning, siger Christian Berthelsen og tilføjer:
- Men med den mediedækning, der har været, burde man snart være klar over, at man mister bilen, hvis man kører på den her måde. Det er et område, vi i politiet er virkelig opmærksomme på.
Promillekørsel er største synder
Det er særligt historier om hasarderet kørsel med voldsomme hastigheder, der har trukket overskrifter i medierne.
Men faktisk sigtes langt størstedelen af vanvidsbilister for at køre med en promille over 2,0.
Hvor ofte kombineres promiller over 2,0 med andre typer af vanvidskørsel, vurderer I?
- Man ser ofte, at spritbilister kører meget langsomt. Det er de færreste med en promille over 2,0, der er i stand til at køre 200 kilometer i timen eller 100 procent for stærkt, siger Christian Berthelsen.
For langt de fleste med promiller i blodet, føles dét at køre langsomt, meget, meget hurtigt, forklarer politiassistenten.
- Det er omvendt med folk, der kører med speed eller kokain i blodet. De kan ofte føle sig som verdensmænd og køre meget stærkt.
Forskel på kvinder og mænd
Næsten 9 ud af 10 sigtelser for vanvidskørsel er rejst mod mænd.
Men ser man på forskellen i aldersfordelingen blandt sigtede mænd og kvinder, kommer forskellen mellem promillekørsel og voldsomme hastigheder blandt andet til udtryk.
Stort overtalt af mænd sigtet for vanvidskørsel
Loven trådte i kraft 1. april 2021
Mandlige vanvidsbilister er generelt set yngre, mens det særligt er kvinder i alderen 36-55 år, der sigtes for vanvidskørsel.
- Hos kvinder ser vi oftere spirituskørsel, hvor ekstrem hastighed og chancebetonet kørsel oftest ses blandt unge mænd. Det kan også ses i ulykkesstatistikkerne, hvor de unge mænd ofte optræder, siger Christian Berthelsen fra Rigspolitiet.
Store regionale forskelle
Fordeler man sigtelser for vanvidskørsel ud på et Danmarkskort, er der også relativt store forskelle at se.
Især Midt- og Vestjyllands politikreds springer i øjnene, når man ser på det samlede antal af sigtelser fra lovens første fire år.
Måler man per indbygger i de enkelte kredse, ser man, at betjente på Bornholm, Sydsjælland og Lolland-Falster også har haft travlt med at konfiskere biler.
De regionale forskelle kan forklares med en kombination af geografi og infrastruktur, vurderer Christian Berthelsen fra Rigspolitiet.
- I København er man måske mere vant til at tage offentlig transport hjem, når man har drukket. Omvendt har man i områder med færre offentlige transportmuligheder måske oftere en anden tilgang til det.
Dertil er der også store forskelle på, hvor mange biler der er på vejene i eksempelvis Vestjylland og på Midtsjælland.
- Kører du på Køge Bugt Motorvejen, er der sjældent plads til at komme op i de helt høje hastigheder. Kører du i Vestjylland, finder du derimod ofte en lang, lige landevej, hvor man ikke ser andre biler i flere minutter, siger han.
Alle politikredse har dog stor opmærksomhed på vanvidsbilister, understreger han afsluttende.
