Nekrolog: Søren Pape havde store armbevægelser, indtil han gik i stå

De færreste anede, hvem han var, da Søren Pape Poulsen i 2014 blev formand for Det Konservative Folkeparti.

Han var en populær borgmester i Viborg, men landspolitik er en ganske anden disciplin. Og nogle ville kalde det en decideret uriaspost at skulle genrejse partiet efter, at både Lars Barfoed og før ham Lene Espersen havde gjort forsøget og fejlet.

Og han var ikke engang partiets førstevalg.

Men Søren Pape Poulsen blev ingen overgangsfigur for Det Konservative Folkeparti. Tværtimod.

Ved sin død var han en af Folketingets længst siddende partiledere. Og han havde opnået sin drøm om at blive justitsminister, som han var fra 2016 til 2019. En overgang turde han endda at drømme om noget endnu større.

Statsministerdrømme

"Pape-power" kaldte de konservative det med stolthed, da han førte partiet til en opbakning på 15-16 procent, da meningsmålingerne stod allermest gunstigt.

Og meget tydede på, at det vitterligt var partilederens tæft og karisma, der gjorde forskellen.

I Mette Frederiksens første regeringsperiode var det gang på gang Søren Pape Poulsen, danskerne pegede på som den mest troværdige af alle partilederne i Megafons målinger. Med længder ned til nummer to på listen.

Derfor virkede det også som en selvfølge, da han i august 2022 bekræftede, at han stillede op til næste valg som statsministerkandidat.

Han var klart den mest foretrukne blå statsministerkandidat, viste en Megafon-måling for TV 2 kort efter. Selv blandt Venstres vælgere ville et stort flertal hellere have den konservative leder som statsminister end deres egen daværende partiformand, Jakob Ellemann-Jensen.

For første gang siden Poul Schlüter turde de konservative drømme om nøglerne til Statsministeriet.

Tabte momentum i valgkampen

Men valgkampen blev en brat opvågning. Der blev begået fejl, erkendte Søren Pape efterfølgende. Og ikke mindst historierne om hans eget privatliv – og i særdeleshed ægtefællen Josue Medina Vasquez – blev svære at håndtere.

Kort før valgudskrivelsen i oktober 2022 blev parret skilt.

Under valgkampen blev det umuligt for statsministerkandidaten at genvinde momentum.

Ved folketingsvalget 1. november 2022 gik Det Konservative Folkeparti 1,1 procentpoint tilbage i forhold til 2019-valget.

Partiet fik 5,5 procent af stemmerne og mistede derned to mandater.

Siden valget har partiet haft svært ved at finde fodfæste. Efter vælgerlussingen såvel som i det nye parlamentariske landskab med en midterregeringen og en opposition på hver side.

Der har været stor opbakning i partiets bagland til Søren Pape. Men der har også længe været snak i krogene om, at der ikke blev draget nok konsekvens af valgnederlaget. Og der har været dem, som tvivlede på, at Søren Pape kunne løfte Det Konservative Folkeparti op af dyndet igen.

Snakken var begyndt at gå om, hvem der skal være den næste leder af partiet og hvornår.

Men de spekulationer blev overhalet af virkeligheden på en måde, som ingen havde ønsket.

Engagement og store armbevægelser

Søren Pape faldt om under et møde i partiets hovedbestyrelse fredag. Ramt af en blødning i hjernen. Midt i det han havde viet sit liv til, som de konservatives partisekretær beskriver.

- Han var i gang med det, han elskede allermest. Han talte politik, med kæmpe engagement og store armbevægelser, den Søren vi kendte og elskede. Men pludselig gik han i stå..

Sådan skriver politisk ordfører Mette Abildgaard på Facebook.

- Det sidste, han oplevede, var et stort bifald fra sine partifæller, skriver partisekretær Søren Vandsø på partiets hjemmeside.

Han blev kørt til Odense Universitetshospital, men hans liv stod ikke til at redde.

Søren Pape Poulsen døde lørdag, 2. marts klokken 13.13. 52 år gammel.

Der er meget få mennesker, om nogen, på Christiansborg, der ikke kunne lide Søren Pape.

Det lune jyske gemyt, han udstrålede, var også det, der kendetegnede ham for dem, der kendte ham bedre end os andre.

Det understreger de talrige reaktioner, hans død har afstedkommet fra alle sider af det politiske spektrum.

De fortæller om et "fantastisk" menneske "med hjertet på rette sted". "Vellidt", "ligefrem" og "folkelig".

En "kær" og "omsorgsfuld" ven og "ordentlig" kollega, som efterlader et stort savn.