Slettede sms'er fra statsministeriet havde været lettere at genskabe i foråret, siger eksperter

På Slotsholmen er sms’er en foretrukken kommunikationsform, og de seneste dage er nogle centrale sms-korrespondancer i Statsministeriet for alvor kommet i både Minkkommissionens og mediernes søgelys.

Og her blinker og larmer de små stykker tekst i deres fravær.

Det er nemlig kommet frem, at statsminister Mette Frederiksen (S), hendes departementschef Barbara Bertelsen, stabschef Martin Justesen og departementsråd Pelle Pape alle har sat deres telefoner til automatisk at slette sms’er efter 30 dage.

Det fik fredag justitsministeren til at bede politiet om hjælp til at genskabe sms’erne. Og ifølge to eksperter på området er det ikke utænkeligt, at det kan lade sig gøre at finde de ellers tabte vidnesbyrd fra de afgørende dage.

- Bedre at gøre det fra starten

Ifølge Jan Kaastrup, der er IT-sikkerhedsekspert og partner i sikkerhedsfirmaet CSIS, er der flere forskellige muligheder for at genskabe indholdet af slettede sms’er.

- Jeg ville være ret optimistisk i forhold til at kunne finde de her data frem, siger Jan Kaastrup til TV 2.

En mulighed er, at telefonerne er sikkerhedskopieret, og så ligger sms’erne lagret i skyen eller hos eksempelvis Apple. Alternativt kan indholdet muligvis findes via såkaldt rådata om sms’erne, der bliver liggende på telefonen, selvom sms’erne er slettet, siger han.

- Alt afhængig af hvor lang tid der er er gået, og hvor meget aktivitet der har været på telefonen, ligger tingene der stadig, selvom man har slettet dem, siger Jan Kaastrup.

Niels Elgaard Larsen, der er næstformand i IT-Politisk Forening, ser ligeledes en mulighed for, at man kan finde de slettede beskeder.

- Man har værktøjer til at genskabe sms’er, hvis man har fat i den fysiske telefon. Men jo længere tid der går, desto større er chancen for at de data, der ligger tilbage, forsvinder eller bliver overskrevet, siger Niels Elgaard Larsen.

Minkkommissionen oplyser til Ritzau, at man 29. april bad relevante ministerier, herunder Statsministeriet, om at sikre telefonisk materiale, der kunne være af relevans for kommissionens arbejde.

Og hvis man i toppen af statsministeriet omgående havde overleveret sine telefoner til eksperter, der kunne sikre slettet materiale, havde man med større sandsynlighed kunnet gendanne sms'erne.

- Det havde været bedre at gøre det fra starten i forhold til at finde de her sms’er igen, siger Niels Elgaard Larsen.

Nye regler fremover

Flere partier fra begge sider af Folketingssalen har bedyret, at de slettede sms'er skal forsøges genskabt, så de kan indgå i Granskningskommissionens – i folkemunde Minkkommissionens - undersøgelse.

Mette Frederiksen har sagt til TV 2, at hun var blevet rådgivet til at indstille sin telefon til automatisk at slette alle sms'er efter 30 dage.

- Den rådgivning, jeg har fået som landets statsminister, er, at det blandt andet af sikkerhedshensyn er fornuftigt med en automatisk sletning af sms-beskeder, har statsministeren sagt.

Over for TV 2 har Statsministeriet understreget, at der ikke har været tale om målrettet sletning af sms'er i forbindelse med minksagen.

Desuden har Statsministeriet erkendt, at der for fremtiden er behov for at udarbejde generelle retningslinjer for opbevaring og sletning af sms-beskeder på tjenestemobiler i staten.

- Det arbejde vil Justitsministeriet nu igangsætte, har Statsministeriet skrevet til TV 2.

Af de ministre, der skal afhøres i kommissionen, er statsminister Mette Frederiksen den eneste, der har fået slettet sine sms'er, har kommissionen oplyst til TV 2.

Manglede lovhjemmel

I øjeblikket er kommissionen i gang med at undersøge forløbet omkring regeringens beslutning om at slå alle danske mink ned i november 2020.

Det viste sig nemlig, at der ikke var lovhjemmel til regeringens beslutning. Derfor bliver det nu undersøgt, hvordan det kunne ske, at en umiddelbart ulovlig ordre blev ført ud i livet, samt hvem der på hvilke tidspunkter blev bevidst om, at ordren om aflivning var ulovlig.

Kommissionen har ikke til opgave at placere ansvar eller skyld, men blot at skabe klarhed om, hvem der vidste hvad hvornår.

Kommissionens færdige beretning ventes at udkomme i foråret 2022.