Bæredygtighed flytter ind på fødestuer i Viborg

Klima og bæredygtighed sætter sit præg stadig flere steder. Nu også når de små børn kommer til verden på fødeafdelingen i Viborg.

To jordemødre er gået sammen om at genindrette to af fødestuerne på Regionshospitalet Viborg. Selve fødestuen har derfor fået et mere bæredygtigt udtryk.
To jordemødre er gået sammen om at genindrette to af fødestuerne på Regionshospitalet Viborg. Selve fødestuen har derfor fået et mere bæredygtigt udtryk.
Foto: Karsten Mortensen, TV MIDTVEST

To nye fødestuer blev i dag indviet på Regionshospitalet Viborg. Fødestuer med fokus på bæredygtighed.

- Vi viser, at vi er med til at tage ansvar for, at der er en fremtid, som børnene kan blive født ind i.

Sådan lyder det fra chefjordemoder Katrine Kildedal, der er en drivkrafterne bag de to nye fødestuer på fødeafdelingen i Viborg. 

Her interesserer personalet sig meget for bæredygtighed og vil gerne arbejde hen imod den bæredygtige fødsel. To jordemødre er derfor gået sammen om at genindrette to af fødestuerne på Regionshospitalet Viborg. De har derfor fået et mere bæredygtigt og hjemligt udtryk med sengetæpper på sengene, afslappende møbler og mindre synligt hospitalsudstyr på fødestuerne.

- Hvis vi laver det mere hjemligt, så får vi også mere ukomplicerede fødsler og dermed også mere bæredygtige fødsler, fortæller 

Omtanke i hverdagen

Med hjælp fra lokale sponsorer er der designet og produceret borde, stole, senge og skillevægge, fremstillet af korkrester fra korkprop-produktion. Der er sat fototapeter med naturmotiver op på væggen rundt om fødekaret på fødestuen, ligesom der er indsat en dobbeltseng på fødestuen i CO2-venligt kork, hvor den indledende fase af fødslen kan foregå i ro og mere afslappende omgivelser.

Fødestuerne er blandt andet blevet indrettet med bæredygtige korkmøbler. 
Fødestuerne er blandt andet blevet indrettet med bæredygtige korkmøbler. 
Foto: Karsten Mortensen, TV MIDTVEST

- Det giver noget ro, og det gør, at man er mere tilbøjelig til at lægge sig og så indbyder den til, at faren også kan få en større rolle, og han er jo også en stor del af fødslen, lyder det fra Kathrine Lunde Ammitzbøll, der en af de gravide, der kan se frem til en mere bæredygtig fødsel i Viborg.  

Papiret på lejet er også sparet væk ved almindelige undersøgelser af gravide maver. I stedet spritter de lejet af efter brug. Medarbejderne arbejder desuden med nudging og fylder for eksempel færre ting i skabene, hvilket helt automatisk får dem til at forbruge mindre, men også får dem til at tænke på miljøet, forklarer Katrine Kildedal.

Vil være Danmarks bedste i bæredygtighed

- Vores familier og børn skal gå fra Fødeafsnittet med et styrket liv. Vi ved, at tryghed og hjemlige omgivelser for de fødende kvinder kan styrke fødselsoplevelsen, hvilket er med til at give den bedste start på livet for det nyfødte barn, siger chefjordemoder Katrine Kildedal.

Og de bæredygtige ambitoner stopper ikke her. Regionshospitalet i Viborg har ambitioner om at blive Danmarks mest bæredygtige fødeafdeling. 

- Det er da rart at vide, at man er i noget økologisk og bæredygtigt, at vi tænker på klima og fremtid, for de små som kommer, lyder det begejstret fra en kommende bruger, højgravide Anne-Mette Lyngaa Hansen
fra Silkeborg. 

2:11
Se mere om de bæredygtige fødestuer her.