Håndboldklub mangler millioner
Viborg HK mangler 3,5 millioner for at nå i mål i den nuværende sæson.
TTH Holstebro er ikke den eneste håndboldklub, der lige nu døjer med en anstrengt økonomi.
Budgettet er også under pres i Viborg HK, skriver Viborg Stifts Folkeblad.
- I denne sæson skal vi bruge 13,5 millioner kroner i indtæger, men vi mangler på nuværende tidspunkt 3,5 millioner for at nå i mål. Så for at drive butikken videre, har vi brug for nye sponsorer, siger klubbens formand Mogens Lindal til avisen.
Viborg HK har gennem de seneste år oplevet flere store økomiske kriser og er nu på mange måder begyndt forfra med flere nye og mindre løntunge spillere. Men nu er der altså udsigt til et nyt underskud, og Mogens Lindal efterlyser svar på, om det lokale erhvervsliv fortsat ønsker et slagkraftigt Viborg HK.
Alternativet er ifølge folkebladet, at klubben i fremtiden skal vænne sig til at være bundhold i ligaen.