Har ledt i seks dage: Nu er 20-årig student fundet død
Genlæs vores liveblog her.
Midt- og Vestjyllands Politi kunne sent torsdag aften fortælle, at de havde fundet den 20-årige student, der siden natten til lørdag 29. juni har været savnet.
Dykkere fandt ham i Nørresø klokken 18.30 efter seks dages eftersøgning i søen. De pårørende er underrettet.
I aften kan du følge mindehøjtideligheden for den 20-årige og hans pårørende i Viborg Domkirke i TV MIDTVESTs udsendelse klokken 19.30, som i dag kun kan ses på vores hjemmeside. Vi deltager ude foran kirken.
Se med 19.30
Nu lukker livebloggen for i dag.
Klokken 19-20 bliver der afholdt mindehøjtidelighed for den 20-årige og de pårørende i Viborg Domkirke. TV MIDTVEST er til stede ude foran kirken.
Du kan se med i vores udsendelse klokken 19.30, som i dag kun kan ses på vores hjemmeside.
Samles ved Nørresø
En gruppe unge mennesker har samlet sig ved Nørresø for at mindes den 20-årige.
De mindes ham i stilhed, fortæller TV MIDTVESTs reporter på stedet.
Viborg Domkirke holder mindebegivenhed
Viborg Domkirke skriver på sin Facebook-profil, at kirken med tilladelse fra den 20-åriges familie holder en mindehøjtidelighed fredag aften.
- Vi er alle meget berørte af det, som er sket. Det har især påvirket os i Viborg, skriver domkirken.
- Det er så trist, vores tanker går til alle, som er berørte.
Domkirken er åben fra klokken 19 til 20.
- Her kan vi mødes og tænde lys. Vores organist vil spille stille musik i det tidsrum.
En stor politioperation
Det tog næsten syv dage at finde den 20-årige mand i Nørresø.
Henrik Glintborg, vicepolitiinspektør hos Midt- og Vestjyllands Politi, forklarer, at den lange efterforskningsperiode skyldes forholdene i søen.
- Søen ser måske ikke stor ud, men det er den, og den er rigtig dyb. Så det er en rigtig stor operation, men jeg er lettet over, at vi lykkedes med det.
Forventer svar i næste uge
Torsdag aften fortalte Henrik Glintborg, vicepolitiinspektør hos Midt- og Vestjyllands Politi, at man fredag vil foretage et ligsyn.
Det gør man for at fastlægge en dødsårsag.
- Der forventes et svar i næste uge, siger han fredag til TV MIDTVEST.
Politiet ser på sagen som en tragisk ulykke.
Han ønsker ikke at udtale sig om, hvorvidt den afdøde 20-årige mand var påvirket af alkohol på dødstidspunktet.
Politiet takker Viborgs befolkning
- Vi er meget glade for den hjælp, som vi har fået af Viborgs befolkning. Vi henstillede til, at de ikke færdedes på søerne, og det opfyldte de til punkt og prikke, siger Henrik Glintborg, vicepolitiinspektør hos Midt- og Vestjyllands Politi.
- Så vi er meget glade for den store støtte og opbakning, som vi er blevet mødt med af viborgenserne.
- Vi er lettede over, at det ikke var en borger, der fandt ham
Henrik Glintborg, vicepolitiinspektør hos Midt- og Vestjyllands Politi fortæller, at man er meget lettet over, at det vat politiet, der fandt den 20-årige i Nørresø.
Hør ham sætte ord på, hvordan man fandt den 20-årige student her:
Over 30 lys står ved søen
Der er 30-35 lys sat op ved Nørresø og en håndfuld buketter.
Det fortæller TV MIDTVESTs reporter på stedet.
Deltag med spørgsmål og kommentarer til livebloggen
Vi vælger, hvilke indlæg der bliver vist.