Havørn døde af fugleinfluenza

Umiddelbart skulle der dog ikke være grund til at frygte massedød blandt fuglene ved Tange Sø.

Død havørn fundet ved Tange Sø
Foto: Troels Majgaard, TV MIDTVEST

Den havørn, der i slutningen af december blev fundet død ved Tange Sø, døde af den frygtede fugleinfluenza H5N8.

Det skriver Viborg Stifts Folkeblad.

Nyheden vækker ifølge avisen bekymring blandt de lokale fjerkræavlere, men Kim Skelmose, der er leder af Projekt Ørn under Dansk Ornitologisk Forening, tager umiddelbart situationen med ro.

- Vi har hørt om, at en svane og en musvåge skal være blevet fundet døde i det midtjyske, men ikke ved Tange Sø. Derfor ser vi heller ingen grund til at slå alarm. Vi venter ikke en forestående massedød blandt de vilde fugle ved Tange Sø, siger han.

Hvor ørnen er blevet smittet, vides ikke. Den er mærket i Nordtyskland og dermed er det ifølge ornitologerne ikke sandsynligt, at den har ynglet ved Tange Sø.

 

 

1:51
TV MIDTVEST sendte den 5. januar dette indslag om havørnen.