Slog serbere stort: Viborg HK tæt på plads i EHF-gruppespil

Viborg HK hentede stor sejr i kamp om deltagelse i gruppespillet i EHF Cuppen, da Zork Jagodina blev besejret.

Jacob Vestergaards tropper i Viborg HK gav sig selv et godt udgangspunkt i den første af to kampe om en plads i gruppespillet i EHF Cuppen.
Jacob Vestergaards tropper i Viborg HK gav sig selv et godt udgangspunkt i den første af to kampe om en plads i gruppespillet i EHF Cuppen.
Foto: Bo Amstrup

Viborg HK gav sig selv et godt udgangspunkt i den første af to kampe om en plads i gruppespillet i EHF Cuppen.

Lørdag eftermiddag mødte Viborg HK serbiske Zork Jagodina på hjemmebane og sendte gæsterne hjem med et nederlag på 31-16.

Viborg startede godt men gik lidt ned i kadence mod slutningen af første halvleg.

- Jeg synes, at cifrene lyver, sagde assistenttræner Susanne Wilbek på Viborgs livestream ved pausen, da Viborg var foran 15-9.

Sejren blev da også større efter pausen, og Viborg kan i næste uge rejse til Serbien med halvandet ben i gruppespillet i EHF Cuppen.

Team Esbjerg og Herning-Ikast hentede også sejre i den første af to kamp pladser i gruppespillet.

Søndag spiller Nykøbing Falster Håndbold mod svenske H 65 Höör

/ritzau/

1:46
Se også: Jacob Vestergaard er vendt tilbage til VHK, og det har givet klubben medvind.