Søren Pape strålede, da hans forældre så ham for sidste gang

Han var i strålende humør, da han kom forbi forældrenes lejlighed i Bjerringbro.

- Vi spiste frokost sammen, og han var så tilpas den dag. Det var lige før, han hoppede ind ad døren, siger Søren Pape Poulsens mor, Ruth Poulsen.

Deres søn skulle til møde med sit parti i Vejen, og forældrene skulle passe hans elskede hund Maggie. Det gjorde de ofte. Men den dag blev alt anderledes.

- Jeg tog fat i Maggis forpoter og sagde - ”jeg skal nok passe godt på hende Søren.” Det ved jeg jo mor, sagde Søren. Og så lukkede han døren, og så fik vi ikke lov til at snakke mere med ham, for så døde Søren. Slut. Det var sådan, det var, siger Ruth Poulsen.

- Han var rask og kvik. Han sagde den dag, at nu skulle han til Vejen. Han skulle være der om to timer. Kan I så have det rigtig godt, sagde han. Og så sagde han farvel og gik. Og det var det sidste, vi snakkede med ham, siger Søren Pape Poulsens far, Svend Poulsen.

Maggie er nu blevet Sørens forældres. Der er gået ni måneder, siden Søren døde, og det har været de hårdeste i ægteparrets liv. For første gang fortæller forældrene om tiden, efter de mistede Søren. Og de finder en form for trøst i, at deres søn var så glad, den dag de så ham for allersidste gang.

- Det er det, der bærer os op. At Søren var glad. Han var glad, og han var strålende, og det var han lige til det sidste – ingen tvivl. Han var glad for livet den dag, siger Ruth Poulsen og fortsætter.

- Maggie er blevet vores lys. Det er hun. Hun er simpelthen vores livs lys, siger Ruth Poulsen.

- Men vi savner Søren. Vi savner ham hver eneste dag, siger Svend Poulsen.