Video gensyn: Sådan så det ud, da Søren Pape Poulsen blev borgmester

0:32
Se videoen her.

Søren Pape Poulsen er lørdag afgået ved døden i en alder af 52. 

Udover at have været justitsminister og formand for Det Konservative Folkeparti, så var han borgmester i Viborg Kommune mellem 2010 og 14. 

I videoen øverst kan du se, hvordan det så ud, da han blev udnævnt som borgmester. 

Kollega hylder det gode humør

Karin Gaarsted fra Socialdemokratiet var med til at sætte Søren Pape Poulsen i borgmesterstolen, da han i 2010 blev valgt som borgmester i Viborg Kommune.

Hun fortæller til TV MIDTVEST, at hun er chokeret over nyheden om hans død.

- Man kunne lave aftaler der holdt med Søren. Man kunne diskutere i et ordentligt miljø og et godt tonefald. Han har jo altid været kendt for sit gode humør.

- At man kan bringe det gode humør med ind i svære forhandlinger siger noget om Søren Pape som person. Vi har haft mange sjove timer sammen, siger hun.