Længere ventetid hos Retslægerådet skyldes udflytning
På flere områder har Retslægerådet de senere år øget ventetiden. Det er ikke tilfredsstillende, mener formand.
Længere sagsbehandlingstider i Retslægerådet skyldes udflytning og elektronisk sagsbehandling.
Det mener formand for Retslægerådet Bent Ottesen.
I juni 2017 blev Retslægerådet som et led i regeringens udflytningsplan samlet i Viborg, og det gav udskiftninger blandt medarbejdere, forklarer formanden.
- I den forbindelse mistede vi mange kompetencer. Vi fik faktisk udskiftet samtlige medarbejdere i Retslægerådet på den administrative side, det vil sige jurister og kontormedarbejdere, siger han.
- Den anden del af forklaringen er, at vi er gået over til elektronisk sagsbehandling ligesom domstolene. Det er den rigtige udvikling, men tager også noget tid at blive oplært i.
I en udtalelse fra rådet fremgår det, at sagsbehandlingstiden i de 1600-1800 udtalelser, som rådet hvert år kommer med, er steget.
Eksempelvis tog det i 2018 i gennemsnit 54 dage at behandle en sag om psykiatri, mens det i 2015 kun tog 35 dage.
Rådets opgave er at "give lægevidenskabelige og farmaceutiske skøn til offentlige myndigheder" blandt andet i forbindelse med retssager.
Fra flere politikere lyder kritikken, at det er et problem, at varetægtsfængslede eller pårørende skal vente på svar.
Det er formanden enig i.
- Det er ikke vores ønske, at vi skal have lange sagsbehandlingstider. Vi har en ambition om, at vi skal have så korte sagsbehandlingstider som overhovedet muligt, så det er ikke i orden, siger Bent Ottesen.
Han forventer dog, at sagsbehandlingstiden snart vil dale igen og ser allerede positive tendenser.
- Jeg tror, at den elektroniske sagsbehandling vil hjælpe os, nu hvor vi lærer den bedre at kende.
- Vi kan se, at inden for de seneste måneder er sagsbehandlingstiden faldende, og jeg tror faktisk, at det skyldes den elektroniske sagsbehandling, siger han.
