Kort nyt

Kl. 04.47

Politi vil fængsle medlemmer Comanches

En anklager ved Midt- og Vestjyllands Politi vil ved et grundlovsforhør torsdag kræve tre personer med tilknytning til bandegrupperingen Comanches MC fængslet.

Det oplyser Midt- og Vestjyllands Politi til TV MIDTVEST. 

De tre personer blev anholdt i forbindelse med en politiaktion i Herning-Ikast-området onsdag, hvor fire personer blev anholdt.

Politiet mener, at personer har været involveret i narkohandel.

Grundlovsforhøret begynder klokken 9.30 ved Retten i Herning.

Anklagemyndigheden vil begære lukkede døre.

8 minutter siden

Politi deler signalement af formodet røver

Lokalpolitiet i Ringkøbing deler nu signalementet af en yngre mand, der onsdag stak af fra det, politiet betragter som et røveriforsøg i Tarm.

Klokken 14.20 blev en 59-årig mand skubbet af den yngre mand, der forsøgte at tage manden elcykel.

Episoden fandt sted ved Ringkjøbing Landbobank, hvor den 59-årige var ved at hæve penge.

Manden var iført en beige jakke og bar en sort taske. Han har kort, klippet hår.

- Vi har talt med et par vidner på stedet, men vi hører gerne fra andre, siger politibetjent Peter Ackermann.

Politiet kan kontaktes på telefon 1-1-4.

20 minutter siden

Der var styr på papirene, alligevel var det ulovligt, da 17-årig kørte bil

Han kunne vise kørekortet og de fornødne papirer.

Alligevel var det i strid med loven, da en 17-årig dreng onsdag aften kom kørende på Hvamvej ved Holstebro omkring klokken 20.

Det fortæller politikommissær ved lokalpolitiet i Holstebro David Dyrmose.

Forklaringen på den 17-åriges ulovligheder skal findes på det tomme sæde, der var til højre for ham.

Han manglede nemlig den ledsager, der gør det lovligt for 17-årige med kørekort at køre bil.

54 minutter siden

Motorvejsuheld i myldretiden

Opdatering: Redningsmandskab er nu også på stedet.

Trafikanter på motorvejen ved Herning skal torsdag morgen være opmærksomme på et uheldt på rampen mellem Herningmotorvejen og Holstebromotorvejen.

Det skriver Vejdirektoratet på Trafikinfo.dk.

Vejhjælp er på vej.

Udklip
Grafik: Vejdirektoratet
Kl. 06.34

Institut samler på stemmer i Midtjylland

Alexandra Institutet, der står bag projektet CORAL, indsamler torsdag og fredag dialekter i Ikast.

Det oplyser institutet i en pressemeddelelse.

Projektet har brug for personer, der vil bruge 2,5 timer på at læse tekster op og deltage i samtaler med andre borgere.

Optagelserne skal efterfølgende være med til at gøre stemmeteknologi bedre, så eksempelvis stemmeassistenter som Apples Siri bliver bedre til at forstå dialekter som midtjysk.

Optagelserne finder steder på biblioteket i Ikast.

Kl. 06.00

Glatte veje i Thy

Flere steder i Thy og Hannæs er man torsdag stået op til pletvis isglatte veje.

Det rapporterer Vejdirektoratet på Trafikinfo.dk.

Natten til torsdag er der blevet saltet på statsvejene - altså hovedvejene rute 11, 26 og 29.

Kl. 05.34

I dag når elpriserne rekordhøjt niveau

Torsdag når den rene elpris et nyt rekordhøjt niveau, når den mellem klokken 17 og 18 kommer op i 8,73 kr./kWh. 

Det er det højeste niveau i mange år og dermed også højere end de dyreste timer under energikrisen i 2022, beretter TV 2.

Prisen er uden afgifter, der i sidste ende gør prisen endnu højere.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.
Kl. 05.15

Ny aftale giver ekstra læger i Thy og på Mors

En ny aftale mellem regeringen og Danske Regioner skal sikre flere læger i de områder, der har den dårligste lægedækning.

Aftalen betyder blandt andet, at regionerne skal stoppe med at anstætte speciallæger i almen medicin på sygehuse, hvis det får læger til ikke at søge til områder med lægemangel

Aftalen gælder blandt andet for Thy og Mors, oplyser Sundhedsministeriet i en pressemeddelelse.

- Jeg er glad for, at vi med den nye aftale tager de første skridt mod en bedre lægedækning i de områder, hvor der er færrest læger, og hvor behovet er størst, siger formand i Danske Region Anders Kühnau (S) i pressemeddelelsen.

Kl. 05.08

Ny CO2-afgift frygtes at få enorme konsekvenser

Den CO2-afgift, som fiskeriet fra 1. januar bliver pålagt, vil få store konsekvenser.

Det siger Alfreds Fisker Hansen, der er formand for Thyborøn Havns Fiskeriforening og næstformand i Danmarks Fiskeriforening, til TV 2.

Han er nu ved at sælge sin kutter, forklarer han:

- Med den kommende CO2-afgift, høje renter og de i forvejen høje brændstofpriser, så kan jeg simpelthen ikke få økonomien til at hænge sammen. Derfor har jeg valgt at sælge båden.

Målet med reformen er at reducere Danmarks udledning af CO2 med yderligere 4,3 mio. ton frem mod 2030. Og det betyder afgifter for både industri, landbrug og fiskeri.

Kl. 04.37

Ny kampagne fra Miljøstyrelsen

En ny kampagne hos Miljøstyrelsen give plagede boligejere råd og vejledning om, hvordan man undgår at få de skægkræ ind og slipper af med dem, hvis det alligevel sker.

Kl. 04.30

Kun 1,08 person sidder i hver bil

I gennemsnit sidder der 1,08 personer i en personbil, når danskerne pendler til og fra arbejde, og der er på trods af, at langt de fleste biler har plads til i alt fem personer.

Det viser tal fra Vejdirektoratet.

Ifølge en lektor og forsker i transportpraksisser ved Aalborg Universitet, er der flere årsager til, hvorfor den udvikling skal vendes.

11. dec 2024 kl. 22:40

Var i tvivl om ja eller nej

Silkeborg IF's kamprekordholder Morten Bruun har været meget i tvivl om, hvorvidt han skulle stemme ja eller nej til, at klubbens blev solgt til amerikanske Trivela Group.

Men på onsdag aftens ekstraordinære generalforsamling havde han besluttet sig.

- Efter at have holdt nogle møder med mig selv i de seneste uger, så valgte jeg også at stemme for, fortæller Morten Bruun.

11. dec 2024 kl. 21:47

Hans Roost: Sådan får vi Comanches til at smutte

I et interview med TV MIDTVEST sætter politiinspektør i Midt- og Vestjyllands Politi Hans Roost nu ord på, hvordan politiet håndterer bandegrupperingen Comanches, der er kommet til landsdelen.

11. dec 2024 kl. 21:10

Ung frisør med succes

Det tog et par søvnløse nætter, før Anders Blaabjerg blev overtalt til at skifte sit erhverv til frisør.

I en alder af 20 år kunne den unge mand skrive salgsassistent på CV'et med et job i Føtex. Der gik ikke lang tid, før flere af frisørerne i Thisted var efter den nyuddannede.

11. dec 2024 kl. 20:45

Vildt comeback sikrede point

TTH Holstebro var på vej mod sejr i onsdag aftens hjemmekamp mod Mors Thy i mændenes håndboldliga, men et vildt comeback af gæsterne betød, at kampen sluttede uafgjort 31-31.

Mors-Thy scorede kampens to sidste mål - det sidste bare ét sekund før tid.

Både Skjern og Bjerringbro-Silkeborg tabte deres kampe. Skjern måtte hjemme se sig slået 27-31 af Fredericia, mens BSH på udebane tabte 30-33 til SAH.

11. dec 2024 kl. 19:57

Trafikeret rundkørsel har nået 1100 underskrifter

Rikke Cramer Christiansen har kæmpet for at finde en mere sikker vej for hendes datter at cykle i skole. Hun startede underskriftindsamlingen i slutningen af oktober.

Nu har hun fået en ministers opmærksomhed.

- En kollega sagde til mig, at nu mangler jeg vidst også kun at tage fat i Kongen, fortæller hun med et smil.

11. dec 2024 kl. 19:49

Facebook og andre tjenester i problemer

Meta-tjenester som Facebook, Instagram, Messenger og Threads er onsdag aften ramt af problemer. Det skriver blandt andre Ekstra Bladet.

Nedbruddet betyder, at det kan svært at sende eller modtage beskeder.

11. dec 2024 kl. 19:10

Kvinde påkørte får på vejen

Det gik galt for en kvindelig bilist, da flere får onsdag først på aftenen havde forvildet sig ud på hovedvejen mellem Skive og Mors.

Mellem Vium og Harre kørte kvinden ind i fårene.

- Der er heldigvis ingen personskade, men i hvert fald ét af fårene klarede den ikke, siger vagtchef Ole Vanghøj fra Midt- og Vestjyllands Politi.

11. dec 2024 kl. 18:11

99 procent stemte for

Et flertal af aktionærerne har stemt ja til, at aktiemajoriteten i fodboldklubben Silkeborg IF sælges til amerikanske Trivela Group. Det skriver TV2 Østjylland.

99 procent stemte for.

11. dec 2024 kl. 17:10

Ny dokumentar: - Bliver oprigtigt ked af det

- Jeg bliver oprigtigt ked af det. Fordi grise er sgu fantastiske skabninger. De er monsterkloge, og de fortjener et bedre liv end det, langt de fleste af dem oplever.

Sådan lyder det fra Bertel Hestbjerg, der har en økologisk svineproduktion lidt syd for Holstebro, efter han har set dele af TV 2s nye dokumentar ”Hvem passer på grisene?”.

11. dec 2024 kl. 16:53

To biler brager sammen

To biler er kørt sammen på Rute 26 mellem Fårvang og Hammel. Meldingen kom klokken 16.29.

- Den ene bil er påkørt bagfra af en den anden, fortæller vagtchef Ole Vanghøj fra Midt- og Vestjyllands Politi.

Der er på nuværende tidspunkt ingen meldinger om tilskadekomne.

Politiet er på stedet, som kan passeres med forsigtighed.