Kort nyt
Kun 1,08 person sidder i hver bil
I gennemsnit sidder der 1,08 personer i en personbil, når danskerne pendler til og fra arbejde, og der er på trods af, at langt de fleste biler har plads til i alt fem personer.
Det viser tal fra Vejdirektoratet.
Ifølge en lektor og forsker i transportpraksisser ved Aalborg Universitet, er der flere årsager til, hvorfor den udvikling skal vendes.
Glatte veje i Thy
Flere steder i Thy og Hannæs er man torsdag stået op til pletvis isglatte veje.
Det rapporterer Vejdirektoratet på Trafikinfo.dk.
Natten til torsdag er der blevet saltet på statsvejene - altså hovedvejene rute 11, 26 og 29.
I dag når elpriserne rekordhøjt niveau
Torsdag når den rene elpris et nyt rekordhøjt niveau, når den mellem klokken 17 og 18 kommer op i 8,73 kr./kWh.
Det er det højeste niveau i mange år og dermed også højere end de dyreste timer under energikrisen i 2022, beretter TV 2.
Prisen er uden afgifter, der i sidste ende gør prisen endnu højere.
Ny aftale giver ekstra læger i Thy og på Mors
En ny aftale mellem regeringen og Danske Regioner skal sikre flere læger i de områder, der har den dårligste lægedækning.
Aftalen betyder blandt andet, at regionerne skal stoppe med at anstætte speciallæger i almen medicin på sygehuse, hvis det får læger til ikke at søge til områder med lægemangel
Aftalen gælder blandt andet for Thy og Mors, oplyser Sundhedsministeriet i en pressemeddelelse.
- Jeg er glad for, at vi med den nye aftale tager de første skridt mod en bedre lægedækning i de områder, hvor der er færrest læger, og hvor behovet er størst, siger formand i Danske Region Anders Kühnau (S) i pressemeddelelsen.
Ny CO2-afgift frygtes at få enorme konsekvenser
Den CO2-afgift, som fiskeriet fra 1. januar bliver pålagt, vil få store konsekvenser.
Det siger Alfreds Fisker Hansen, der er formand for Thyborøn Havns Fiskeriforening og næstformand i Danmarks Fiskeriforening, til TV 2.
Han er nu ved at sælge sin kutter, forklarer han:
- Med den kommende CO2-afgift, høje renter og de i forvejen høje brændstofpriser, så kan jeg simpelthen ikke få økonomien til at hænge sammen. Derfor har jeg valgt at sælge båden.
Målet med reformen er at reducere Danmarks udledning af CO2 med yderligere 4,3 mio. ton frem mod 2030. Og det betyder afgifter for både industri, landbrug og fiskeri.
Politi vil fængsle medlemmer Comanches
En anklager ved Midt- og Vestjyllands Politi vil ved et grundlovsforhør torsdag kræve tre personer med tilknytning til bandegrupperingen Comanches MC fængslet.
Det oplyser Midt- og Vestjyllands Politi til TV MIDTVEST.
De tre personer blev anholdt i forbindelse med en politiaktion i Herning-Ikast-området onsdag, hvor fire personer blev anholdt.
Politiet mener, at personer har været involveret i narkohandel.
Grundlovsforhøret begynder klokken 9.30 ved Retten i Herning.
Anklagemyndigheden vil begære lukkede døre.
Ny kampagne fra Miljøstyrelsen
En ny kampagne hos Miljøstyrelsen give plagede boligejere råd og vejledning om, hvordan man undgår at få de skægkræ ind og slipper af med dem, hvis det alligevel sker.
Var i tvivl om ja eller nej
Silkeborg IF's kamprekordholder Morten Bruun har været meget i tvivl om, hvorvidt han skulle stemme ja eller nej til, at klubbens blev solgt til amerikanske Trivela Group.
Men på onsdag aftens ekstraordinære generalforsamling havde han besluttet sig.
- Efter at have holdt nogle møder med mig selv i de seneste uger, så valgte jeg også at stemme for, fortæller Morten Bruun.
Hans Roost: Sådan får vi Comanches til at smutte
I et interview med TV MIDTVEST sætter politiinspektør i Midt- og Vestjyllands Politi Hans Roost nu ord på, hvordan politiet håndterer bandegrupperingen Comanches, der er kommet til landsdelen.
Ung frisør med succes
Det tog et par søvnløse nætter, før Anders Blaabjerg blev overtalt til at skifte sit erhverv til frisør.
I en alder af 20 år kunne den unge mand skrive salgsassistent på CV'et med et job i Føtex. Der gik ikke lang tid, før flere af frisørerne i Thisted var efter den nyuddannede.
Vildt comeback sikrede point
TTH Holstebro var på vej mod sejr i onsdag aftens hjemmekamp mod Mors Thy i mændenes håndboldliga, men et vildt comeback af gæsterne betød, at kampen sluttede uafgjort 31-31.
Mors-Thy scorede kampens to sidste mål - det sidste bare ét sekund før tid.
Både Skjern og Bjerringbro-Silkeborg tabte deres kampe. Skjern måtte hjemme se sig slået 27-31 af Fredericia, mens BSH på udebane tabte 30-33 til SAH.
Trafikeret rundkørsel har nået 1100 underskrifter
Rikke Cramer Christiansen har kæmpet for at finde en mere sikker vej for hendes datter at cykle i skole. Hun startede underskriftindsamlingen i slutningen af oktober.
Nu har hun fået en ministers opmærksomhed.
- En kollega sagde til mig, at nu mangler jeg vidst også kun at tage fat i Kongen, fortæller hun med et smil.
Facebook og andre tjenester i problemer
Meta-tjenester som Facebook, Instagram, Messenger og Threads er onsdag aften ramt af problemer. Det skriver blandt andre Ekstra Bladet.
Nedbruddet betyder, at det kan svært at sende eller modtage beskeder.
Kvinde påkørte får på vejen
Det gik galt for en kvindelig bilist, da flere får onsdag først på aftenen havde forvildet sig ud på hovedvejen mellem Skive og Mors.
Mellem Vium og Harre kørte kvinden ind i fårene.
- Der er heldigvis ingen personskade, men i hvert fald ét af fårene klarede den ikke, siger vagtchef Ole Vanghøj fra Midt- og Vestjyllands Politi.
99 procent stemte for
Et flertal af aktionærerne har stemt ja til, at aktiemajoriteten i fodboldklubben Silkeborg IF sælges til amerikanske Trivela Group. Det skriver TV2 Østjylland.
99 procent stemte for.
Ny dokumentar: - Bliver oprigtigt ked af det
- Jeg bliver oprigtigt ked af det. Fordi grise er sgu fantastiske skabninger. De er monsterkloge, og de fortjener et bedre liv end det, langt de fleste af dem oplever.
Sådan lyder det fra Bertel Hestbjerg, der har en økologisk svineproduktion lidt syd for Holstebro, efter han har set dele af TV 2s nye dokumentar ”Hvem passer på grisene?”.
To biler brager sammen
To biler er kørt sammen på Rute 26 mellem Fårvang og Hammel. Meldingen kom klokken 16.29.
- Den ene bil er påkørt bagfra af en den anden, fortæller vagtchef Ole Vanghøj fra Midt- og Vestjyllands Politi.
Der er på nuværende tidspunkt ingen meldinger om tilskadekomne.
Politiet er på stedet, som kan passeres med forsigtighed.
Alarmen gik: Sådan blev brandfolk budt på julekager
Der var heldigvis ikke tale om en brand, da alarmen gik hos Brand & Redning Midtvest onsdag eftermiddag.
Der var blot tale om en gryde, som var brændt på hos en kvinde i Ikast.
Så der var røg i køkkenet - men ingen brand, fortæller indsatsleder Leon Nielsen.
- Hun var nok blevet lidt nervøs over, hvad der skete. Men vi fik luftet ud, og vi fik beroliget hende lidt. Til gengæld blev vi budt på julesmåkager, fortæller indsatslederen.
Forsidefoto: Kjersti Hjelmen/Nf-Nf/Ritzau Scanpix
Sidste dambrugsspærring er fjernet og Vegen Å genslynget
En omfattende genopretning af Vegen Å ved Holstebro er nu gennemført.
Det oplyser Holstebro Kommune i en pressemeddelelse.
Forvandlingen af åen har strukket sig over to årtier, hvor man har fjernet dambrugsspærringer og genoprettet vandløbene i kommunens del af Storåsystemet.
12 af de oprindeligt 16 dambrug er blevet nedlagt, og der er fri passage for fiskene ved de resterende dambrug.
- At vi nu har fjernet den sidste dambrugsspærring i Holstebro Kommunes del af Storåsystemet er en vigtig milepæl for naturen og biodiversiteten i vores vandløb, siger Karsten Filsø (SF), formand for Natur-, Miljø- og Klimaudvalget, i pressemeddelelsen.
Helt nyt hospital præsenteret
Et af verdens mest moderne nødhjælpshospitaler blev i dag præsenteret i HI-Park ved Ikast.
Beredskabsstyrelsens nye mobilhospital blev ved en ceremoni certificeret - altså godkendt - af FN. Dermed er Danmark blandt de få lande i verden, der kan udsende et mobilt hospital af højeste standard til krise- og katastrofeområder rundt om på kloden.
Fyret i SIF - nu er han fyret igen
Jesper Sørensen er færdig som cheftræner i Brøndby.
Onsdag oplyser superligaklubben på sin hjemmeside, at Brøndby har valgt at stoppe samarbejdet med cheftræneren med omgående virkning.
Jesper Sørensen cv tæller blandt andet Silkeborg IF, hvor han var træner fra 2013-2014. Her blev han ligeledes fyret efter et efterår med dårlige, sportslige resultater.