Skolelærer arbejder med trivsel: Børns indbyrdes relationer påvirker fagligheden

Er det vigtigst at have styr på stumt d? Eller er det mere afgørende at eleverne i en folkeskoleklasse trives? Ifølge Gitte Hedegaard er der slet ingen tvivl. De sociale relationer mellem elevener i en klasse er afgørende for fagligheden.

- Det er pisse ligegyldigt med stumt d, hvis vi har nogle børn, der ikke har det godt. For så kan de alligevel ikke huske det med stumt d. 

Gitte Hedegaard har været folkeskolelærer i 14 år. Hendes erfaringer er nu blevet til projektet ’Vores Skolefamilie’. Et projekt, der er skal få børnene til at se klassen som en familie.

- Og så overfører vi de værdier, for man bagtaler ikke hinanden eller sladrer i en familie. Vi hjælper hinanden, og hvis nogle er kede af det, så løfter vi hinandens humør og bakker den anden op, siger Gitte Hedegaard.

I sine mange år som folkeskolelærer har Gitte Hedegaard selv praktiseret ’Vores skolefamilie’ i sine klasser. Tanken er, at klassen samles en time om ugen i klasserummet, hvor der er tavshedspligt.

- Børnene føler sig forkerte, men når først en har lukket op for følelsen af, at noget er svært, så er der flere, der får en ’aha’oplevelse, fordi de kan se, at der er andre, der har det på samme måde.

- Børnene ser, de lytter og anerkender hinanden. Der er plads til, at vi i en time om ugen snakker, om det, der er svært.

En rundspørge blandt flere end 200 elever i 6. klasse foretaget af TV 2-regionerne viser også, at det er relationerne børnene imellem, som fylder meget for børnene. De angiver nemlig i høj grad, at det er vigtigt for dem at have gode venner.

Positiv-rundbold gør eleverne opmærksomme på hinanden

Et af grundstenene i ’Vores skolefamilie’ er positivitet. For selvom børnene bruger en time i klasselokalet på at rose hinanden og dele de ting, der fylder, når man går i 4., 5. eller 6. klasse, tager børnene også ’Vores skolefamilie’ med ud af klasselokalet. 

- De får lektier for, hvor man skal holde øje med hinanden, og når vi så mødes næste gang, skal man rose sin klassekammerat, lyder det fra Gitte Hedegaard.

- Og så har de spillet positivrundbold, hvor de skulle lægge mærke til alt det gode, som en klassekammerat gjorde. Hvad sker der så? Alle vil gerne gøre det godt – og alle vil gerne rose hinanden, fordi der er en, der lægger mærke til dem.

Et trygt rum, der skaber nye, stærke relationer

Gitte Hedegaard har netop afsluttet ’Vores skolefamilie’ som pilotprojekt på Mejrup Skole. Forløbet startede den 23. august, og ifølge skolelærerne taler resultaterne sit tydelige sprog. 

- En af pigerne har sagt til mig, at det gode ved det her er, at man ikke skal gå rundt og have ondt i maven længere, fordi man kan få sagt det, der er svært.

Projektet har kørt i 4. og 5. klasse, og her har 41 ud af 43 elever blandt andet tilkendegivet, at de er blevet mere opmærksomme på deres klassekammerater. 39 ud af 43 mener, at det er blevet nemmere at sige sin mening over for de andre i klassen.

- Der var mange, som ikke turde sige deres mening før, og så viser feedbacken, både fra børn og forældre, at de er begyndt at lege med flere fra klassen, fortæller Gitte Hedegaard.