Lokalpolitiker gik i panik over upassende foto

Trusler, chikane på sociale medier og ubehagelige kommentarer om køn, krop og udseende. Grænseoverskridende adfærd er noget mange politikere oplever.

Byrådspolitiker Mette Nielsen (A) fra Viborg Kommune har været udsat for ”lidt af hvert”, som hun selv formulerer det.

- Jeg syntes, det var grænseoverskridende, da jeg fik tilsendt et billede af en meget opstemt mand, der havde glemt at få tøj på. Det var vel nærmest et nærbillede. Jeg gik i panik og ringede til både borgmesteren og kommunaldirektøren, for det var sendt på min kommunale telefon, og jeg ville ikke have det til at ligge der, siger hun.

TV MIDTVEST har sat Viborg Kommunes kvindelige byrådsmedlemmer stævne til en snak om at være kvinde i politik i en ny programserie, 'Byrødder'. Over fire afsnit taler de 14 byrødder om underrepræsentation, krænkelser, ulige magtfordeling og løsninger.

I den forbindelse fik de et spørgeskema med konkrete spørgsmål til temaerne. Her tilkendegav fem af de 14 kvinder, at de havde oplevet krænkelser i forbindelse med deres politiske arbejde.

Der er dog forskel på, hvornår byrødderne vil definere noget som en krænkelse.

- Det er en utopi at tro, at man kan være i politik i så mange år, uden at opleve et eller andet. Jeg har ikke taget det til mig og følt mig krænket over det, men jeg har da fået nogle beskeder i indbakken, hvor jeg har tænkt, ”jøsses, dig blokerer jeg lige”. Selvfølgelig har jeg det, siger Stine Damborg (C), der i spørgeskemaet havde svaret nej til, at hun havde oplevet krænkelser.

Krænkelser rammer oftest kvinder

Krænkelser i forbindelse med politisk arbejde rammer kønnene skævt, da kvinder i politik oftere end mænd udsættes for grænseoverskridende adfærd. Det viser en undersøgelse fra seneste valgperiode foretaget af VIVE, det nationale forsknings- og analysecenter for velfærd.

Det kan være en medvirkende årsag til, at kvinder er underrepræsenterede i landets kommunalbestyrelser, fortæller forsker i køn og politik ved Aarhus Universitet, Christina Fiig. Nogle politikere undgår nemlig at genopstille efter dårlige oplevelser.

- Det er hele spektret fra chikane på sociale medier til dødstrusler. Vi ved også, at de kvindelige politikere og de mandlige politikere tager det her forskelligt. Krænkelser påvirker kvinderne mere, hvilket sandsynligvis også hænger sammen med, at det er krænkelser, der har fokus på kvinder som køn, på kvinders udseende, på kvinders privatliv, på kvinders seksualitet og på den måde rammer kvinder meget personligt og hårdt, siger Christina Fiig.

Byrådspolitiker Marianne Gaardsdal (F) er enig i, at der er forskel på, hvordan kvindelige og mandlige politikere omtales.

- Kvindelige debattører får bare en hårdere medfart, end mandlige debattører gør. Jeg er blevet kaldt hysterisk mange gange. Det bliver mandlige debattører sjældent kaldt. Og hvis det er noget om børn, så ”skulle jeg passe min egen yngel”, siger Marianne Gaardsdal, der sidder i Børne- og Ungdomsudvalget i Viborg Kommune.

Et demokratisk problem

Flere af byrådspolitikerne fra Viborg fortæller, at det er svært at ignorere krænkelserne.

- Jeg tager det i hvert fald meget nært ind, hvis nogen skriver eller synes noget grimt om mig. Så vil jeg gå og gruble over det i et stykke tid, siger byrådsmedlem Pia Viller Arendt (V).

Risikoen for krænkelser kan også påvirke kvinders lyst til at stille op i første omgang eller til at ytre sig generelt, og da problemet er større for kvinder end for mænd, medfører krænkelserne også her en ulighed.

- Nogle gange er der debatter, som jeg ikke går ind i, fordi jeg tænker, at jeg magter det simpelthen ikke i dag. Det handler for eksempel om debatter om køn og ligestilling. Hvis man skriver noget på nettet omkring dét eller om flygtninge og indvandrere, så kommer de (krænkende kommentarer, red.). Det rigtigt store problem i det er, at nogle gange ytrer jeg mig ikke, siger byrådsmedlem Stine Isaksen (Å).

- Det er jo et demokratisk problem, vi står overfor, fordi vi ved, at nogle af de politikere, der bliver udsat for krænkelser, trækker sig ud af den demokratiske debat og på den måde ikke kan udfylde deres politisk valgte kandidatur. Det er noget, som jeg og andre forskere ser som et ret omfattende, samfundsmæssigt problem, siger Christina Fiig fra Aarhus Universitet.

- Jeg er normalt ikke konfliktsky, og så tænker jeg bare på alle de kvinder og minoriteter, der slet ikke bryder sig om den slags. Så lukker vi jo faktisk dem ude, siger Stine Isaksen.

Viborg Kommune formåede ved valget i 2021 at fordoble antallet af kvinder, og med en kvinderepræsentation på 45 procent er det nu den kommune i Midt- og Vestjylland med den mest lige kønsfordeling.

På landsplan er andelen af kvinder i kommunalpolitik 36 procent.