Christoffer er tvunget til at pendle - uforstående landbrugsskoler må ikke åbne for kostskole

Elever på landets erhvervsskoler kan starte i skole igen på mandag.

Det burde være en god nyhed for landsdelens landbrugsskoler, der på nuværende tidspunkt kun har afgangseleverne i skole. 

Men glæden er blevet afløst af panderynker.

For stort set alle landbrugsskolernes elever er kostskoleelever, der bor på skolen.

Og i går modtog landbrugsskolerne en mail fra Børne- og Undervisningsministeriet om, at det kun er eleverne på det sidste år af deres uddannelse, der får lov til at flytte ind på landbrugsskolernes kostskoleafdelinger.

Det giver skolerne en stor udfordring, lyder det fra Jeppe Bomann, der er uddannelsesleder på Landbrugsskolen på Agroskolen i Hammerum.

- Jeg tænker, at de må have lavet en fejl, for det giver ingen mening. Man har jo åbnet op for efterskoler. Det viser nok, at man reelt ikke forstår de her erhvervsuddannelser, siger han.

Langt størstedelen af eleverne bor på skolen

På Landbrugsskolen Hammerum er det ifølge uddannelseslederen omkring 95 procent af eleverne under 18 år, der bor på skolen.

For de ældste elever er tallet en anelse lavere.

Samme problem har Lars Møgelbjerg Andersen, der er forstander på Asmildkloster Landbrugsskole. Her på 9 ud af 10 elever på skolen. 

- Det gør det lidt upraktisk, når nogle af dem bor 100-125 kilometer fra Viborg. Så kan man ikke lige cykle i skole. Det virker lidt tomt, at man siger, man åbner for erhvervsuddannelser, men at eleverne ikke må bo på en kostskole, siger Lars Møgelbjerg Andersen.

En af de elever, der får langt i skole, når erhvervsuddannelserne åbner op mandag, er Christoffer Lund, der er landbrugselev på Asmildkloster Landbrugsskole og bor i Struer.

- Vi har glædet os til at komme tilbage, lige siden vi forlod skolen, men vi er trætte af, at vi ikke kan bo på skolen, fortæller han.

Christoffer Lund ser nu en hverdag i møde, hvor han skal bruge knap to timer hver vej på offentlig transport.

- Jeg skal tage toget klokken seks for at kunne være på stationen klokken kvart i otte, og så skal jeg cykle ud på skolen derfra. Samme vej har jeg hjem, når jeg har fri klokken 16, fortæller han.

Vil gå til ministeren

Selvom han er meget utilfreds med, at han er tvunget til at pendle frem og tilbage, så har han tænkt sig at møde op.

- Ellers tror jeg, vi bliver registreret for fravær, og det er der ikke nogen, der har lyst til. Men vi vil faktisk gerne have en forklaring, siger han.

Kristian Jensen, der er valgt til Folketinget for Venstre, kan godt forstå, at landbrugsskolerne undrer sig. Han har nu tænkt sig at tage det op med undervisningsministeren.

- Det virker som om, regeringen slet ikke har forståelse for, hvordan landbrugsskoler fungerer. Langt de fleste landbrugselever kommer langvejs fra og er nødt til at bo på kostskoleafdelingen. Derfor giver det ikke mening at sige, at man starter undervisningen op igen, men at man ikke må have eleverne på skolen, siger han.  

Jeppe Bomann, der er uddannelsesleder på Landbrugsskolen Hammerum, håber, at der er ændringer på vej.

- Jeg tænker, der må være nogen, der har fundet ud af, at man har lavet en ups’er, og at man får ændret det, så vi kan åbne for kostskoledelen, siger han.