Ingen trommer og hjemmebaneånd: Frustreret fanklub er henvist til siddepladserne

Mors-Thy Håndbold har dedikerede fans, men på grund af corona er der kun plads 420 tilskuere i arenaen.

Til træningskampen mellem Bette Balkans helte og Aarhus håndbold var der 19 billetter, der ikke blev solgt, men når sæsonen for alvor kommer i gang, så bliver der med stor sandsynlighed rift om pladserne.

Foto: Lasse Dieckmann, TV MIDTVEST

Restriktioner er skyld i, at fanklubben Bette Balkan er henvist til siddepladser, når de er med til kamp for at støtte Mors- Thy Håndbold.

- Det er noget nær det værste der findes. Ingen trommer og ingenting, men nu er der ikke så meget på spil, så jeg overlever i dag, tror jeg, siger formanden for Bette Balkan Support, Jacob Mehl, om årets første træningskamp mod Aarhus Håndbold.

Han fortæller også, at hjemmebaneånden er et af de stærkeste våben klubben har, og det kan være i fare, nu hvor der kun må komme 420 tilskuere til kamp, og alle skal sidde ned.

- Der er tit, når vi bliver mødt af lidt modgang her i Mors og Thisted, at publikum er med specielt som den ottende mand, og de har en fantastisk måde at bære os frem på både i medgang og modgang, og det er jo det, der kendetegner rigtige dygtige fans, siger Søren Pedersen der er målmand for Mors- Thy Håndbold.

Normalt slår Formanden for Bette Balkan Support, Jacob Mehl på tromme for Mors- Thy Håndbold, men det har corona sat en stopper for.
Normalt slår Formanden for Bette Balkan Support, Jacob Mehl på tromme for Mors- Thy Håndbold, men det har corona sat en stopper for.
Foto: Lasse Dieckmann, TV MIDTVEST

Politikerne kan komme med afgørende redning

Til træningskampen mellem Bette Balkans helte og Aarhus håndbold var der 19 billetter, der ikke blev solgt, men når sæsonen for alvor kommer i gang, så bliver der med stor sandsynlighed rift om pladserne.

- Vi må skuffe rigtig mange, hvis det her bliver ved med at køre. Vi skal overholde alle regler, og det gør vi også. Så vi går med nogle tanker nu om, hvad vi skal gøre fremadrettet, siger Hans Peter Jarl Madsen, der er Salgsdirektør i Mors- Thy Håndbold.

Fase 4 i genåbningen af Danmark kan måske blive en redning for klubben og deres fans, for her skal politikerne blandt andet kigge på, om der kan laves anderledes regler for tilskuere til håndboldkampe.

- Jeg håber på, at man finder en løsning, hvor udeholdene også kan rejse ud og se deres holde på udebane, siger Jacob Mehl.

2:14
Se indslaget fra nyhederne 20. august: Mors-Thy Håndbolds berygtede hjemmebane Bette Balkan er blevet lidt mere kedelig på grund af coronarestriktioner