Uge efter skolegenåbning: - Det her set-up er ikke bæredygtigt
I en uge har de yngste elever i 0. til 5. klasse nu været tilbage i klasselokalerne. Og det er en ny og anderledes hverdag for både lærere og elever, hvor især tre ord går igen og igen: Afstand, sprit og håndvask.
I en uge har Lone Nielsen været tilbage hos sin 2. klasse på MC Holms Skole i Nykøbing.
Og med stort fokus på afstand og håndsprit er det altså en uge, hun ikke kan sammenligne med noget fra sine 25 år som lærer i folkeskolen.
- Det giver da ualmindeligt mange udfordringer. Både da vi skulle lave fjernundervisning, men også nu med alle de regler, vi er nødt til at overholde, når vi er her, siger hun.
Derfor foregår meget af undervisningen udenfor med god afstand og nyvaskede hænder.
- Vi vasker jo hænder hele tiden. Cirka 12 gange på en dag, og det er jo meget. Også når der er nødt til at være afstand, for vi kan ikke bare sende børnene ud for at vaske hænder, fortæller Lone Nielsen.
Ikke holdbart i længden
Hos 5. klasse på Hurup Skole i Thy mærker både lærere og elever, at hverdagen er anderledes end før.
- Det er noget andet, end vi plejer at gøre. Men det blev jo lige pludselig hverdag, og så finder vi ud af det på den bedste måde, fortæller Kenneth Bjerregaard, der er matematiklærer på Hurup Skole.
- Det er ikke bare opbevaring. De får også lært noget. De er sammen, og de får det sociale, som man har været i underskud af i et stykke tid efterhånden, siger han.
Skolelederen er også godt tilfreds med den første uge, men det er trods alt ikke det samme som normalt.
Derfor mener skoleleder Per Olesen heller ikke, at den nye hverdag holder i længden.
- Jeg vil ikke stå og sætte dage eller uger på. Jeg kan bare konstatere, at det her set-up, vi kører med nu, ikke er bæredygtigt, og det er ikke noget, vi vil basere skolefremtid på. Så selvfølgelig skal det have en udløbsdato, siger han.
Og den melding tilslutter de sig i Nykøbing.
- Det er bæredygtigt et stykke tid, og jeg vil tippe, at vi får lov at køre den her måde indtil sommerferien, lyder det fra Lone Nielsen.