Marie elsker sin krop: - Fordi jeg ikke barberer mine ben, får jeg blikke

20-årige Marie Kamuk bor i Holstebro. Hendes stil er farverig og en anelse mere vovet end de fleste andres. For nogle år siden besluttede hun sig nemlig for, at hun ikke længere ville ”gemme” sig selv væk, men i stedet stå ved hvem hun var.

- Jeg kan godt lide tøj, der er kropsnært, og som sætter kropsdele i fokus, som der ikke nødvendigvis altid bliver sat i fokus, siger Marie Kamuk.

Hun var på sin første slankekur allerede omkring sjette klasse, fordi hun følte sig forkert.

- Jeg blev fortalt af mennesker omkring mig, som jeg stolede på, at jeg var forkert og tyk og blev sat til at dyrke motion og fik mindre aftensmad, fordi jeg skulle tabe mig. Men når jeg ser tilbage på billeder, kan jeg se, at jeg jo var fuldstændig normal, siger hun.

I gymnasiet var hun så fokuseret på kalorier, at hun tabte otte kilo på fire uger, ved at stikke to fingre i halsen.

- Med det samfund vi har, hvor det stadig er ideelt at se ud på den måde, så blev det egentlig taget mega godt imod, når jeg begyndte at tabe mig. “Kæft hvor ser du godt ud” og sådan nogle ting. Der var aldrig nogen, der satte spørgsmålstegn ved, om jeg var okay og havde det godt. Det var ligesom bare: “Godt, du er nået dertil og begynder at arbejde på din krop”. Lidt en lettelse i nogens øjne, at jeg begyndte at tage hånd om mig selv - hvilket det jo overhovedet ikke var, siger hun.

Svært at finde job, når man ser anderledes ud

I dag er hun helt ligeglad med, hvad andre tænker. Hun farver sit hår lilla, går i enormt farverigt tøj fra genbrugsbutikker, hun har næsering og fjerner ikke sine hår på benene eller under armene. Og det har haft konsekvenser at se sådan ud.

- Det har været svært for mig at finde et arbejde. Jeg har faktisk ikke kunne finde et arbejde, siden jeg blev student - og også før jeg blev student. Jeg har været frustreret mange gange i forhold til det, men jeg tror aldrig, jeg har haft en følelse af, at - nå så farver jeg bare mit hår brunt, tager min næsering ud, får laser på mine tatovering og bliver normal. Nej det kunne aldrig falde mig ind, for det er ikke mig, og det ville være at gå imod alt, jeg tror på, siger hun.

På sin instagramprofil har hun startet sit eget oprør mod kropsidealer og tøjstil. Og hun har en klar fornemmelse af, at flere har lyst til at gøre som hende - men ikke tør.

- De skriver til mig, fordi de ønsker at se ud på en bestemt måde, men de har ikke modet til at gå i det tøj, de godt kunne tænke sig og er tiltrukket af. Og det synes jeg er mega ærgerligt, siger Marie Kamuk, som føler, at hun hver dag skal kæmpe for at være, den hun er.

- Jeg gad godt, at der var lidt mere plads til mangfoldighed. Især i de mindre byer som Holstebro og andre små byer. Jeg forestiller mig, at der er steder, hvor det er værre. Men jeg kunne helt sikker godt tænke mig mere plads og mindre forargelse, når jeg går udenfor en dør. Jeg får mange blikke. Og jeg tror, at det vigtigste for mig bare er at smile til folk. For nogle gange kan jeg godt få følelsen af, at man er lidt bange for mig. Jeg kan godt mærke, der bliver taget afstand.