Landsholdsspiller jagter journalist i 10 videoer

I den nye serie "Fodbolddrengene i Rom" er der masser af eksempler på drillerier. Og især er én af hovedpersonerne er efter journalisten. Se videoerne her.

NKSkam
Foto: Dan Hirsch Sørensen, TV MIDTVEST

I serien "Fodbolddrengene i Rom," som du kan se lige nu på TV MIDTVEST Play, er den ene af hovedpersonerne Rasmus Nissen Kristensen jævnligt efter journalist Dan Sørensen. 

Nederst i artiklen kan du se 10 videoer, hvor Dan Sørensen får røg fra Rasmus Nissen Kristensen.

Journalisten får blandt andet hug for at komme for tidligt på besøg, drikke doven kaffe og at have valgt den forkerte tøjfarve, så fodboldspillerens hund ikke kan skide. 

Nogen vil måske opfatte videoerne lidt, som om Roma-spilleren jagter journalisten. 

- I ethvert godt venskab og i en hver kærlig relation skal der være plads til lidt drillerier, og det må jeg sige, at Dan har stået model til det seneste år, fortæller Rasmus Nissen Kristensen.

Landsholdsspilleren fra Brande siger, at han har nydt hvert et minut af det seneste års optagelser i Rom. 

Men der er alligevel noget, der har været svært for ham. 

- Det sværeste har været at acceptere Dans tøjvalg og hans mødetidspunkter. Han kommer altid meget tidligere, end han siger, at han gør, siger Rasmus Nissen Kristensen med et smil. 

Herunder får du en top-10 over videoklip, der viser, hvornår fodboldspilleren bliver mest irriteret på journalisten: 

10. Hunden vil ikke skide på grund af Dans tøj

Rasmus Nissen Kristensen mener, at det er Dans skyld, at hunden Bobby ikke vil skide, fordi Dan kun har taget grønt tøj på. Grøn, der er Viborg FF's farve, stikker lidt i øjnene på den tidligere FC Midtjylland-spiller.

0:23

9. - Hvorfor sagde du ikke, at det var varmt?

På en gåtur med hunden Bobby får Rasmus Nissen Kristensen det varmt. Og så er det Dan, der må stå for skud. Rasmus Nissen Kristensen klandrer journalisten for ikke at have oplyst ham om, at det var så varmt udenfor.

0:27

8. - Det er hans arbejde. Det er fuldstændig vanvittigt

Rasmus Nissen Kristensen præsenterer sin nye hund for Dan. Han fortæller hunden Bobby, at det er Dans arbejde at løbe rundt med et kamera. 

- Det er fuldstændig vanvittigt, siger han til Bobby.

0:13

7. - Har du styr på det, Dan?

Rasmus Nissen Kristensen mener, at Dan skulle have taget en fotograf med, hvis han ikke selv kan finde ud af at filme. Men det er nok sparetider på TV MIDTVEST, konstaterer fodboldspilleren.

0:44

6. - Det kalder han et arbejde?

Under en fælles middag med Gustav Isaksen mener Rasmus NK ikke, at Dan har laver noget i dag.

0:44

5. - Du filmer kun mig lige pludselig

På en fælles gåtur med Gustav Isaksen mener Rasmus Nissen Kristensen, at kameraet kun peger mod Rasmus Nissen Kristensen. Og det var ikke en del af den aftale, han havde lavet med Dan.

0:23

4. - Det er utroligt dovent, Dan

Rasmus Nissen Kristensen er stor kaffeelsker og er selv lidt af en barista. Han er helt uforstående over, at journalisten Dan bare drikker pulverkaffen Nescafé derhjemme.

0:44

3. - Der er ingen, der gider at se den her lorte-dokumentar

Rasmus Nissen Kristensen er på en fælles gåtur med Gustav Isaksen irriteret over, at Dan filmer hele tiden. Han mener, ingen gider at se sådan en lorte-dokumentar.

0:21

2. - Det er måden, du går på

På en gåtur i den sydlige del af Rom bliver Rasmus Nissen Kristensen pludselig irriteret på Dan. Det er journalistens gangart, der udløser det verbale angreb.

0:38

1. Mødetidspunktet

Rasmus Nissen Kristensen giver med grovfilen, da journalisten kommer for tidligt til en aftalt optagelse og en efterfølgende middagsaftale.

0:31