På direkte tv: Dansk EM-stjerne får et ja fra kendt musiker

Rasmus Nissen Kristensen fik stillet et vigtigt spørgsmål til sangeren, som også er med i TV MIDTVESTs nye serie om Nissen og Gustav Isaksen.

0:49
Her kan du se øjeblikket, hvor Rasmus Nissen stiller spørgsmålet til Søren Huss.

Både den danske EM-spiller Rasmus Nissen Kristensen og den kendte sanger og musiker Søren Huss var tirsdag aften med direkte i TV MIDTVESTs nyhedsudsendelse klokken 19.30.

Søren Huss har lavet ny musik, der er med i TV MIDTVESTs nye dokumentarserie på TV MIDTVEST Play, "Fodbolddrengene i Rom", som handler om Rasmus Nissen Kristensen og Gustav Isaksen.

Rasmus Nissen var med direkte fra landsholdslejren, og han var klar med et overraskende spørgsmål til Søren Huss.

- Jeg har en drøm om, at hvis min kæreste på et tidspunkt siger ja til at gifte sig med mig, så skal du spille "Lyden af os under ét tag" til vores bryllup. Så det vil jeg bare høre, om det måske kunne lade sig gøre?

Sådan lød det fra Rasmus Nissen til en tydeligt overrasket Søren Huss.

- Jamen altså... indleder sangeren.

- Det er virkeligt noget, jeg gør meget sjældent, men det kan vi godt lave en aftale om, lød det så fra Søren Huss.

Beskeden udløste et gigantisk smil fra landsholdsspilleren.

- Nu er hun så også nødt til at sige ja, grinte han med adresse til kæresten.

Se øjeblikket, hvor Rasmus Nissen Kristensen stiller spørgsmålet, i videoklippet øverst i denne artikel. Eller se hele indslaget herunder.

9:38
Premiere på TV MIDTVESTs nye serie om Rasmus Nissen Kristensen og Gustav Isaksen