Valget er udskrevet: Her er, hvad du skal vide
5. juni skal vi til folketingsvalg. Her er et overblik over de ting, som er gode at vide, inden du skal stemme.
De næste uger står i valgkampens tegn. Lygtepælene er prydet af plakater, og politikerne vil gå på gaden for at uddele roser, bolsjer og valgmateriale.
Mens du overvejer, hvem der skal have dit kryds, kan du læse med her og blive klogere på, hvordan folketingsvalget egentlig fungerer.
Hvad stemmer vi om?
Der skal være valg til folketinget mindst hvert fjerde år, og det er statsministeren, der bestemmer, hvornår det skal være. Der skal findes 179 folketingsmedlemmer. Af dem bliver 175 valgt i Danmark, mens de sidste fire bliver valgt på Grønland og Færøerne.
Pladserne i folketinget bliver fordelt efter, hvor mange stemmer partierne og kandidaterne har fået. Og de valgte kandidater kommer så til at udgøre det nye folketing.
Det er sikkert, at to af de nuværende folketingsmedlemmer fra Midt- og Vestjylland ikke bliver genvalgt. Leif Mikkelsen (Liberal Alliance) og René Gade (Alternativet) genopstiller nemlig ikke. Derfor vil der også komme et par nye midt- og vestjyske medlemmer af folketinget, hvis landsdelen får det samme antal mandater som nu. Det er dog langt fra sikkert.
Hvem kan du stemme på?
Der er to storkredse, der dækker Midt- og Vestjylland, nemlig Vestjyllands Storkreds og Nordjyllands Storkreds. Hvem du kan stemme på afhænger af, hvilken storkreds du bor i. Du kan stemme på alle de kandidater, som er opstillet i din storkreds, men ikke på kandidaterne fra andre storkredse.
Den største del af TV MIDTVEST’s sendeområde er dækket af Vestjyllands Storkreds. Den dækker fra Viborg og Silkeborg i øst til Vesterhavet i - nåja - vest. Tre kommuner her i landsdelen hører til Nordjyllands Storkreds – nemlig Thisted, Morsø og Vesthimmerland.
Du vil måske støde på, at en kandidat er opstillet i eksempelvis Skive-kredsen. Det er fordi storkredsene er opdelt i mindre kredse, som hver især opstiller kandidater. Men selv om en kandidat er opstillet i for eksempel Skive-kredsen, kan du stadig stemme på vedkommende, hvis du bor i en af de andre kredse i Vestjyllands Storkreds.
Hvor mange stiller op?
I Midt- og Vestjylland er der cirka 120 kandidater, som stiller op til folketingsvalget. Nogle af dem har prøvet det før, men for lidt over halvdelen er det faktisk første gang, de stiller op til et folketingsvalg.
Der er 13 partier, som stiller op. Ved sidste valg var der ti partier, men siden har både Nye Borgerlige, Partiet Klaus Riskær Pedersen og Stram Kurs samlet vælgererklæringer nok til at opnå opstilling til folketinget.
Der vil altså stå 13 forskellige partier på den stemmeseddel, du får på valgdagen. Og under hvert parti vil der så stå et antal kandidater. Du kan enten sætte kryds ud for partiets navn eller ud for en af partiets kandidater.
Stram Kurs har som det eneste parti ikke udpeget kandidater i Vestjyllands Storkreds endnu. Det skal ske senest 15 dage før valget, ellers kan partiet slet ikke stille op i storkredsen.
Hvor mange skal vælges?
I hver storkreds skal der vælges et antal folketingsmedlemmer. Først uddeles kredsmandaterne, som der er 13 af i Vestjyllands Storkreds og 15 i Nordjyllands Storkreds.
Derefter kigger man på tillægsmandaterne, som der er 40 af på landsplan. De skal sikre, at mandatfordelingen afspejler stemmefordelingen på landsplan. Og det er tit tillægsmandaterne som sikrer, at de mindre partier også får kandidater valgt flere steder i landet.
Eksempelvis sidder Søren Pape Poulsen fra Det Konservative Folkeparti og Andreas Steenberg fra Radikale Venstre lige nu på et tillægsmandat.
Det er ikke bestemt på forhånd, hvor mange tillægsmandater, der tilfalder hver storkreds. Men ved sidste valg fik eksempelvis Vestjyllands Storkreds fire tillægsmandater. I hverdagen på Christiansborg er der ikke forskel på, om man er valgt på et kredsmandat eller et tillægsmandat.
Hvornår er der et resultat?
På selve valgdagen bliver det normalt afgjort mellem klokken 22.00 og 00.00, hvor mange mandater de enkelte partier får valgt i hver storkreds.
Men kandidaterne kan ikke sove roligt alligevel. De ved først dagen efter, om det lige præcis er dem, der er blevet valgt. Det afhænger nemlig af de personlige stemmetal, og de bliver først talt op dagen efter valget.