24-årig mand bliver fængslet fire uger efter røveri i Føtex
Den unge mand blev anholdt i Herning i går, efter han havde stjålet slik og truet personalet i Føtex.
En ung mand stak i går af fra Føtex i Herning med slik, han ikke havde betalt for.
Den 24-årige blev efterfølgende anholdt, og i dag blev han fremstillet i grundlovsforhør.
Jurist Mette Møller fortæller til TV MIDTVEST, at manden skal i fængsel indtil den 28. august, efter han i går truede personalet fra Føtex, der var fulgt efter ham ud af butikken.
Hun fortæller samtidig, at truslerne kun var mundtlige. Der var altså ikke nogen våben indblandet i røveriet.
Han forlod butikken omkring klokken 19, men det slik han havde i lommen, havde han ikke betalt for, og da personalet konfronterede ham, svarede han igen med trusler.
Da manden senere blev anholdt, var sigtelsen altså røveri i stedet for tyveri.