Ensomheden tog over: - Jeg har sat mig selv i farlige situationer

- Mit navn er Charlee. Jeg er 19 år gammel, og så er jeg ensom.

Ordene har hun længe arbejdet på at turde at sige højt. 

For følelsen af ensomhed har siddet i hende, så længe hun overhovedet kan huske. Alligevel er det først i de sene teenageår, at hun har fået modet til at udtrykke, hvordan hun egentlig har det. 

Nu håber hun, at hun kan være med til at bryde et tabu.  

For Charlee Aurora Lind begyndte det i folkeskolen, hvor hun fortæller, at hun blev drillet for at være anderledes.

Hun brillerede aldrig til idræt, ville hellere have matematik end frikvarter og farveblyanterne var altid lagt sirligt op i rækkefølge på hendes plads.

- Jeg var bange for, at de ville gøre grin med mig, at jeg var for anderledes, og at der derfor ikke var plads til mig. Og når man bliver nervøs socialt, så kan man godt have svært ved at involvere sig i de her fællesskaber, og så bliver man ensom, fortæller hun. 

Hør Charlee beskrive, hvordan det er at være ensom. Artiklen fortsætter under videoen. 

Hurtige engangsvenskaber

Da Charlee er 17 år gammel, går hun fra sin ekskæreste og sammen med ham forsvinder hele hendes omgangskreds. 

- Det har faktisk gjort, at jeg har sat mig selv i nogle farlige situationer, fortæller hun og uddyber:

- Jeg har oplevet, at min ensomhed gjorde mig helt vildt desperat. Pludselig var det ligegyldigt, hvem jeg var venner med, bare jeg havde nogen. 

Hun fortæller, hvordan hun søgte mod sociale medier, hvor hun kunne snakke med 100 fremmede på én gang -  uden at hun anede, hvem de i virkeligeden var. Selv kalder hun dem for hurtige engangsvenskaber.

- Jeg endte med at mødes med folk, jeg ikke skulle have mødtes med, eller tog steder hen hvor jeg ikke skulle have været, fordi ensomheden gjorde mig så desperat.

Sociale medier blev det sted, hvor Charlee følte sig allermest ensom. Hør hvorfor i videoen nedenfor. 

Et forsøg på at danse og være en del af noget

Charlee Aurora Lind har flere gange forsøgt at gøre noget aktivt for at undgå at være ensom. Hun begyndte på et tidspunkt til dans.

- Jeg ved absolut ingenting om dans, men jeg kunne bare godt tænke mig at være en del af noget. 

Hurtigt nåede hun dog frem til, at man ikke bare skal melde sig til hvad som helst. Det skal være noget, man har interesse i, så man faktisk kan få en bedre samtale med folk. Under selve danseundervisningen gik det fint, men så snart der var pause, blev det svært.

- Jeg tænkte rigtig meget over, hvad jeg skulle sige. Og så var jeg nervøs for at sige et eller andet, der var forkert. Og så kom jeg faktisk til at tænke så længe over, hvad jeg skulle sige, at samtalen var gået videre, og så kom jeg lidt til at stå og nikke og smile i stedet for at være en del af fællesskabet, forklarer hun.

Når Charlee Aurora Lind ikke var en del af samtalen, følte hun sig udenfor - hør hende sætte flere ord på den følelse i videoen nedenfor.

Et tabu 

En rapport fra 2024, som Mary Fonden står bag, viser, at 12 procent af befolkningen er ensomme. I runde tal svarer det til cirka en halv million danskere. I 2013 var det kun fem procent. 

Alligevel oplever Charlee Aurora Lind, at det er et tabu.  

- Jeg tror også, at folk bliver lidt fornærmede, hvis jeg siger, at jeg er ensom. For hvis jeg så sidder med en veninde, der siger: "Du kan sgu da ikke være ensom, når jeg sidder lige her. Du kan jo altid ringe til mig." Men det er ikke så nemt, som det ser ud, siger Charlee Aurora Lind.

Men hvorfor tager du ikke bare den telefon og ringer til din veninde? 

- Det starter jo som en ond spiral med tanker om, at de jo ikke gider, at jeg ringer, eller at det er meningen, at de skal ringe først. Ensomheden forsøger jo at overbevise mig om, at det er meningen, at jeg skal være ensom.  

Vil bruge sin historie 

Charlee Aurora Lind er startet på en uddannelse inden for make-up. Noget, hun går op i, og hvor hun har fundet et fællesskab, hvor hun føler, hun hører til. 

Samtidig er hun frivillig ved Headspace i Herning, hvor hun tager ud og snakker med unge om psykisk sårbarhed og blandt andet ensomhed. 

- Da jeg var allerlængst nede, havde jeg det virkelig dårligt og var så ensom, og jeg følte ikke, at det gav mening det hele. Hvad skulle jeg egentlig bruge mit liv til, hvis jeg bare skulle sidde i min seng og være ked af det hele tiden? spørger hun og fortsætter:

- Jeg er nødt til at bruge min historie. Jeg er nødt til at gøre noget for andre, som sidder i samme situation som mig. For hvorfor skulle jeg alt det her igennem, hvis det ikke var fordi, jeg skulle gøre en forskel med min historie?