Forældre kritiserer skolestruktur: Vi har plads til alle
I Herning vil man samle et helt områdes tosprogede elever på en skole. Men den beslutning forstår forældre, der hvor eleverne går nu, ingenting af.
Lene Langelund er forælder til et barn på Herningsholmskolen i Herning. Hun undrer sig over, at politikkerne i dag tegner et billede af, at der for mange tosprogede elever på skolen.
- Det er rigtig ærgerligt, for vi har brugt de sidste tre år på at bevise, at vi er en rummelig skole, og at der er plads til alle her. Når alle de er forskellige, så er der ikke nogen, der er anderledes, og det er sådan, vi gerne vil fremstå. Det kan godt blive lidt svært fremadrettet, siger Lene Langelund, der er formand for skolebestyrelsen på Herningsholmskolen.
Med en ny strukturændring vil Herning Kommune genåbne en lukket skole i Holtbjerg-området og flytte en stor del af byens tosprogede elever hertil. Ændringen skyldes, at Herningsholmskolen med lukningen af skolen i Holtbjerg i 2015, har fået et stigende antal tosprogede elever. Derudover har det fået flere etnisk danske forældre til at flytte deres børn til andre skoler.
Frygter en ghettoskole
Beslutningen møder også kritik fra byrådsmedlem Lene Nielsen. Hun er en af de to, der stemte imod beslutningen om at genåbne Holtbjerg-skolen, der inden lukningen bestod af over 80 procent tosprogede elever.
- Jeg frygter, at det bliver en ghettoskole. Jeg tør godt sige ordet højt, selvom det er udskældt. For det er det, jeg ser, at vi etablerer nu, siger Lone Nielsen, der er løsgænger i Herning Byråd.
Andelen af tosprogede på Herningsholmskolen er de seneste år steget fra 14 til 32 procent. Derfor mener Hernings borgmester, Lars Krarup, at det er nødvendigt at handle.
- Forældrene på Herningsholm vælger skolen fra, og derfor var det en dårlig løsning. Hvis man har lavet en dårlig løsning, så er man da endnu dårligere, hvis ikke man retter op på det. Det er det, vi forsøger her ved at føre det tilbage til det, det var for 3 år siden. Nu giver vi så 4 ekstra millioner om året til bydelsskolen på Holtbjerg til at investere i blandt andet tidlige indsatser, forebyggelse og dansk som andetsprog og alt muligt andet, siger Lars Krarup, Venstre, der er borgmester i Herning Kommune.
Savner beviser
Lone Nielsen savner dog bevis for, at forældrene sender deres børn i andre skoler på grund af for mange torsprogede på Herningsholmskolen.
- Det er jo en faliterklæring, at man mener, at man ikke kan løse opgaven ude i folkeskolen. Jeg tænker, hvad med en investering i alle vores folkeskoler, så vi bliver bedre til at løse opgaven på tværs af alle, siger Lone Nielsen.
Ifølge Lene Langelund har stigningen i antallet af tosprogede elever ikke skabt problemer på Herningsholmskolen. Hun mener, at kommunens beslutning skyldes frygt.
- Det er simpelthen en politisk beslutning, fordi man frygter, at at der bliver problemer fremadrettet. Jeg tænker, at det kunne man have løst meget bedre ved, at de midler, der bliver tilført til den her nye bydelsskole, at de blev tilført os og have beholdt vores elever på skolen, siger Lene Langelund.
