Hellemai vil redde flere katte: Men hun mangler plejefamilier og penge

Hellemai Schou er stifter af Kattens Redning, hvor hun hjælper med at indsamle katte og finde et hjem. Men har hun brug for flere hænder til arbejdet.

Hellemai Scou sammen med katten Aske.
Hellemai Scou sammen med katten Aske.
Foto: Privatfoto

Torsdag eftermiddag tager Hellemai Schou imod endnu en drægtig hunkat. Katten er nummer 51, Hellemai Scou tager ind siden slutningen af marts. Og udover katte, så vælter det også ind med henvendelser om katte, der skal reddes.

- Jeg har ikke plads til flere efter den drægtige kat, som kommer i eftermiddag, siger hun.

Hun har foreningen Kattens Redning, hvor hun redder katte i nød. Men hun har også et fuldtidsjob på Flyvestation Karup, og hun mangler både plejefamilier til kattene og penge, så økonomien løber rundt.

Her ses nogle af de katte, som Hellemai Schou har reddet.
Her ses nogle af de katte, som Hellemai Schou har reddet.
Foto: Privatfoto

Brug for mere hjælp

Hun har ellers fået mere plads, da hun sammen med sin kæreste flyttede til en landejendom udenfor Aulum i slutningen af sidste år. Her har de lavet forskellige tiltag til kattene som et karantænerum og et legerum.

Men lige nu kan hun ikke tage flere sager ind. Hun har 11 plejefamilier, hvor kattene kan være, indtil der bliver fundet et nyt hjem til dem, da hun ikke selv har plads til alle kattene. Men skal hun kunne tage flere katte ind, så har hun brug for flere plejefamilier.

- Jeg mangler virkelig plejefamilier. Jeg kan ikke både have fuldtidsjob, være plejefamilie og holde styr på alt det, det kræver at gøre det her.

Mangler 20.000 kroner

På sin Facebook-side eftersøger hun derfor plejefamilier. Her gør hun det klart, at plejefamilierne ikke får nogle udgifter til kattene i plejeperioden. Men det er også her, hendes næste udfordring er. 

Her ses nogle af de katte, som Hellemai Schou har reddet.
Her ses nogle af de katte, som Hellemai Schou har reddet.
Foto: Privatfoto

Hellemai Schou er nemlig afhængig af økonomisk støtte for at kunne få Kattens Redning til at løbe rundt. Hun har en indsamling, som er godkendt af Civilstyrelsen, hvor pengene blandt andet går til dyrlægeregninger.

Bare det næste stykke tid kommer hun til at mangle 20.000 kroner.

- Jeg har brug for flere støtter, der vil støtte mig økonomisk, for det er mange penge, jeg bruger på det her. Jeg forsøger ikke at tage flere katte ind, end jeg har råd til.