Lumsk vejrfænomen sendte Pernille i asfalten - så ilede folk til

Hun havde ikke set det komme, før hun pludselig så den forankørende cyklist begynde at miste kontrollen med sin cykel. Hun tog farten af sin egen el-cykel, bremsede langsomt og BANG! Så lå hun selv på jorden. 

Torsdag morgen klokken lidt over otte var 29-årige Pernille Johansen på vej for at aflevere sin femårige søn i børnehaven Galaxen i Herning, inden hun selv skulle møde ind på sit studie til sygeplejerske.

Hun var på el-cykel, han i cykeltraileren spændt bag på morens cykel. Og det gik egentlig fint, indtil hun svingede ind på Kløvermarken. 

- Jeg tog den vej, fordi jeg tænkte, at så slipper jeg for rundkørslen og myldretrafik. Jeg kunne godt se, at ham der cyklede foran ligeså stille begyndte at skride, og så ville jeg bremse ligeså stille, men så væltede jeg simpelthen bare.

Pernille Johansen væltede til højre og nåede ikke at tage fra i faldet.

- Jeg bankede hele den side ned i asfalten. Det var fuldstændig sort is, så det kom fuldstændig bag på mig. For de andre steder, jeg havde cyklet, var der ikke glat overhovedet.

Mens hun lå på jorden, kunne hun se cykel og cykeltrailer, med sønnen i, skøjte videre, fordi det var så glat. Hun nåede at tænke, at cykeltraileren med sønnen for alt i verden ikke skulle skøjte ud på kørebanen, så hun forsøgte at komme op, hvilket gjorde hende svimmel. 

Da hun så, at andre var stoppet og havde fået fat i cykel og cykeltrailer, lagde hun sig igen på jorden.

Og så skete der noget, som for Pernille Johansen var ret fantastisk i en ellers ubehagelig situation.

Hverdagshelte kom til

Folk afbrød deres egen dag for at hjælpe den uheldige cyklist.

- En ung fyr, der var på vej i skole, havde cyklet bag mig. Han væltede sågar selv, men han virkede ikke til at være kommet til skade. I stedet kom han hen til mig og spurgte, om jeg var okay. 

Derudover kom endnu en kvinde hen til Pernille, mens en anden kvinde sørgede for at snakke med sønnen. 

Der blev ringet til hendes mand, der kunne komme og tage sig af deres søn, og der blev ringet til en ambulance. 

- Jeg havde svært ved at holde mig vågen, fordi jeg havde slået hovedet sådan. Jeg havde det bare skidt, ondt over det hele. Det er nok sådan en typisk reaktion, når man har fået et voldsomt slag til kroppen, så spænder det hele op, fortæller Pernille Johansen.

Pernille Johansen måtte en tur på sygehuset, hvor røntgenfotografering viste, at der kun var tale om slag og ikke noget brækket. Hun havde cykelhjelm på, og det har formentlig taget meget af slaget, mener hun selv.  

I dag er hun så taknemmelig for, at i alt fire mennesker hjalp til, da uheldet var ude. Og at endnu flere stoppede op og tilbød deres hjælp. Og det er hendes budskab i et Facebook-opslag, hun har lavet efterfølgende.

- Det var fedt at se, hvordan folk bare støtter op om én. Der var en, der lagde noget ind under mine ben, så jeg kunne ligge med dem bøjede, fordi det var rarest for min ryg. Ham, den unge mand, gik mellem mig og min søn, så jeg kunne vide, at han også var okay, fortæller hun.

Hun blev sendt hjem fra sygehuset over middag, og torsdag aften skrev hun tak i den lokale Facebook-gruppe.

- Jeg kan godt lide at sprede det gode budskab om, at der er rigtig mange gode mennesker ude i verden. Det må vi ikke glemme. Der var mange den morgen.

Opslaget har fået en del positive reaktioner, og så har flere af de, der hjalp, faktisk også set det og kommenteret det, og det gør Pernille Johansen rigtig glad.

- Jeg kan godt lide at sige tak, når den er på sin plads. Jeg kan godt selv lide at tage mig af mennesker, og jeg vil også gerne række ud og sige tak for hjælpen til folk og vise dem, hvordan jeg har det nu.

- Det ville jeg selv gå og tænke over, så derfor ville jeg gerne lige give det videre og sige tak. De var der for min søn, da jeg ikke kunne, så det var vigtigt at sige tak for, fortæller hun.

I dag er det tre dage siden styrtet, og Pernille Johansen har det okay igen.

- Nu har jeg ondt i hoften, ondt i knæet og stadig øm i nakken, så der er stadig ting, jeg ikke kan gøre, men ellers har jeg det faktisk godt.

- Til trods for, at jeg ikke nåede at tage fra på nogen måde, så synes jeg faktisk, at jeg er sluppet ret heldigt. Specielt med min nakke, fordi jeg bankede hovedet så hårdt ned i jorden.