Op til 10 får skambidt og dræbt efter ulveangreb: Et får flygtede i å

Et ulveangreb mellem Skarrild og Sønder Felding tvang et får i Skjern Å, mens andre blev dræbte og sårede.

Billedet er arkivfoto fra et formodet ulveangreb ved Kongenshus i 2023.
Billedet er arkivfoto fra et formodet ulveangreb ved Kongenshus i 2023.
Foto: Privatfoto

To kvinder, der sejlede i kano nedad Skjern Å  søndag eftermiddag, fik sig lidt af en overraskelse, da et får havde forvildet sig ned i åen og sad fast mellem Sønder Felding og Skarrild. 

Kvinderne kunne på grund af strømmen og dybden i åen ikke nå hen og hjælpe fåret fri, så i stedet ringede de 112 som sendte Brand & Redning ud til stedet. 

Det oplyser Kim Wemmelund, der er indsatsleder ved Brand & Redning MidtVest.

Og der var også en særlig grund til fåret var endt i åen. Ifølge fåreavleren som Brand & Redning MidtVest var i kontakt med, havde der været et ulveangreb forinden. 

- Mellem fem og 10 får er blevet dræbt og skambidt, og den ene var flygtet ned i åen, siger indsatsleder Kim Wemmelund. 

Brand & Redning fik sidst på eftermiddagen reddet det afkræftede får fri. Dog forventede indsatslederen, at fåret ville overleve.  

- Fåreavleren er god til at tage hånd om det. 

Fåreavleren vil også tage sig af de resterende sårede og dræbte får.