To forurenede vandløb i Herning: Målinger viser PFAS-stoffer 30 gange over grænseværdien
Fødevarestyrelsen fraråder, at man spiser fisk fra to vandløb i Herning kommune. Myndighederne mangler stadig overblik over forureningerne, og oprensning har lange udsigter.
Prøver af vandet i Herningsholm Å og Hammerum Bæk viser så høje værdier af PFAS-stoffer, at Fødevarestyrelsen anbefaler, at man ikke spiser fisk, der er fanget i åerne.
Stofferne nedbrydes ikke i naturen og er blandt andet mistænkt for at være kræftfremkaldende.
- Det er korrekt. Der er forhøjede koncentrationer målt ud for Beredskabscenter Midtjylland og så er der også målinger i Hammerum Bæk udfor Ege Tæpper, forklarer afdelingsleder i Miljø og klima i Herning Kommune, Kaare Hjorth.
Det er kun inden for det seneste halvandet års tid, at myndighederne for alvor har undersøgt udbredelsen af PFAS-stofferne, som det tidligere har været helt lovligt at bruge i blandt andet brandslukningsskum og som overfladebehandling i flere andre industrier.
Det forklarer lektor i miljøkemi ved Københavns Universitet, Bjarne W. Strobel.
- Vi finder først de her forureninger nu, fordi vi er begyndt at undersøge dem, siger Bjarne Strobel.
Bjarne Strobel forklarer, at grænseværdien for PFAS-stofferne er blevet sænket, fordi myndighederne endnu ved for lidt om, hvordan stofferne påvirker mennesker og naturen.
- Bliver der målt højere koncentrationer end 0,65 nanogram per liter, så siger anbefalingen fra Fødevarestyrelsen for eksempel, at man ikke skal spise fiskene i vandet.
- Nu ved vi, at der er et problem, men har man spist en enkelt fisk for en måned siden, skal man ikke gå i panik, siger Bjarne Strobel.
Man må svømme i vandet, men man skal ikke sluge det
I Herning er der konstateret PFAS-stoffer i Hammerum Bæk ud for Ege Tæpper op til 30 gange højere end grænseværdien, og cirka det samme er målt i Herningsholm Å ved Beredskabsstyrelsen Midtjylland på H.P. Hansens Vej.
Men grænseværdierne er forskellige, alt efter om der er tale om fisk, vi agter at spise, eller om det for eksempel er vand, vi bader i.
- Badevandskriteriet lyder på maksimalt 40 nanogram per liter vand, forklarer Kaare Hjorth.
- Så der er altså målt niveauer, der betyder, at man kan bade i vandet, men man skal ikke drikke det, forklarer Kaare Hjorth og peger på, at der på de to specifikke måle-steder i forvejen er fiskeforbud af andre årsager.
Det er Region Midtjylland, der har taget prøver af vandet både i Hammerum Bæk og Herningsholm Å. Der er ifølge Kaare Hjorth også taget prøver af fisk i vandet.
- I fiskene kunne man ikke finde forekomster af stofferne over grænseværdien.
- Når Fødevarestyrelsens anbefaling alligevel siger, at man ikke skal spise fisken, så er det fordi, man ikke umiddelbart kan udelukke, at der alligevel kan være mængder af PFAS-stofferne i fisk, som måske har opholdt sig længere i det forurenede vand, end de fisk, som der er foretaget prøve fra, siger Kaare Hjorth.
Lang sej kamp
Fundet ærgrer formand for den lokale lystfiskerforening, der har fiskeretten i vandløbet.
- Det er ikke rart med forurening i naturen, der er ikke så meget andet at sige, siger Søren Peter Kiilerich fra Ørre og Omegns Lystfiskerforening.
- Det er noget skidt, der skal ud af naturen igen. Og kræftfremkaldende stoffer er jo noget grimt noget. Dem er der slet ingen der ønsker sig.
Han fortæller at der blandt andet bliver fanget laks i Herningsholm Å, men at det formentlig oftest er fisk af en størrelse, så de bliver sat ud i åen igen.
Han afventer nu yderligere forklaring fra kommunen om, hvad lystfiskerne kan og bør gøre i åen.
- Vi har jo for eksempel snakket med Sinding Skole om, at vi skulle lave et fællesprojekt med noget vandpleje i åen. Det er faktisk noget, vi gør hvert år. Det skulle vi også have næste år. Nu tænker jeg, at det her måske har indflydelse på det. Vi mangler noget information, siger han.
I Herning Kommune er miljøafdelingen også i en form for venteposition i forhold til PFAS-forureningerne, fortæller Kaare Hjorth.
Der kan findes løsninger, der stopper forureningen, forsikrer han, men kommunerne mangler klare retningslinjer.
- Vores udfordring er, at vi stadigvæk venter på Miljøstyrelsen. Styrelsen skal sætte grænseværdier for, hvor meget virksomheder må udlede, siger Kaare Hjorth.
- Når vi har grænseværdier på plads, kan vi begynde at sikre, at ingen udleder mere end tilladt, siger han og erkender, at arbejdet med de PFAS-forureninger, der i øjeblikket kortlægges i hele landet, kommer til at vare i mange år endnu.
Bjarne Strobel er enig i, at løsningen på PFAS forureningerne ikke bliver fundet lige foreløbigt.
- Myndighederne er stadigvæk i den fase, hvor de er ved at få sig et overblik. Hvor meget forurening der er, og hvor bekymrede vi skal være, og hvordan vi finder løsninger, er noget, der ligger et stykke ud i fremtiden, siger lektoren i miljøkemi.