Toves grønne guld forsvinder: Mysteriet om de stjålne hortensia fortsætter

Tove Lodahl har taget den store vinterfrakke på, og trasker rundt i den sidste sne i sin have i Kibæk. 

Langs den snoede flisesti vokser fem store Hortensiabuske. Nu er de brune og vinterstille, og de små pytter af sne vidner om, at vi er kommet til højsæsonen for indbrudstyve. Også Tove Lodahl har gang på gang oplevet at blive bestjålet. 

- Det er træls, sagt på jysk, siger hun og ser rundt i haven. For det er hverken fladskærm eller smykker, som tyvene går efter hos hende. I Toves have er noget, som nogle tilsyneladende mener, er meget værd.

Flere gange er hendes hortensiabuske blevet enten klippet eller bidt ned, ofte inde midt i busken, og helt nede ved jorden. Og det er ikke noget, som Tove Lodahl bare ryster på hovedet af. 

- De betyder alt. Der var store fine buske, en rød, en hvid og en blå. Sådan en stor flot blomst, kunne der være i buskene, hvis ikke nogen havde klippet dem ned, siger hun.  

Ét eneste spor af gerningsmanden

Det er ikke kun i Kibæk, at der er hortensiatyve på spil. I Ringkøbing har Helga Knudsen oplevet det samme som Tove Lodahl. 

Stiklinger fra hortensiabuske forsvinder tilsyneladende i ly af natten, og tyverierne har stået på ni år i begge byer. 

Ingen ved, hvem der står bag. Men ét spor har de. 

- Sidst vi havde besøg, så lå der pludselig en ekstra håndklipper nede på postkassen. Vi spurgte naboen om de havde mistet en håndklipper, og det havde de ikke, forklarer Helga Knudsen.  

- Det er først længe efter, vi kom til at tænke på, at det kunne være dem, der klipper vores buske, som kunne have efterladt den. Men siden har vi brugt den, og derfor er der fingeraftryk fra os på den nu, siger Helga om redskabet, som hun mener kunne være blevet brugt til forbrydelsen.

Tror mere på julemysterie end på rådyrforklaring

Helga Knudsen og hendes man har boet i huset i Ringkøbing i næsten 50 år. 

For ni år siden, i 2013, begyndte de mystiske tyverier. Dengang var TV MIDVEST også forbi hendes have i Ringkøbing.

Siden er tyverierne sket med jævne mellemrum, og altid om efteråret, fortæller hun. 

De har aldrig set et rådyr i haven, og derfor tror parret ikke på, at de afskårede skud i virkeligheden kunne være dyr, som har spist skuddene. 

- Vi bor jo midt i boligområde, og har aldrig set et eneste dyr. Rådyr ville også have efterladt sig spor. De kan ikke komme herind, og desuden er der klippet i flere forskellige højder, det udelukker jo, at det kan være en hare, siger hun. 

- Nej, godt nok tror jeg på meget, og man kan bilde mig meget ind, men ikke det, slår Helga Knudsen fast. 

- Men det kan jo være Julemanden. Ham har jeg meget tiltro til, griner hun. 

Alarm og hængelås

Heller ikke Tove Lodahl i Kibæk tror på forklaringen om, at dyr har spist af hendes hortensiabuske. 

Også her begyndte tyverierne i 2013. Sien har hun har sikret sin have med hæk, en låge og alarm på lågen. 

- Vi har også sat hængelås på – men det er jo træls for os selv, for så skal vi have en nøgle med for at kunne komme rundt i vores egen have, siger hun. 

Og derfor køber hun ikke forklaringen om, at et rådyr har været på spil. 

- Fortæl mig, hvordan de er kommet ind? Så er de god til at springe, griner hun og ryster på hovedet. 

Hvad skal skuddene bruges til?

Begge kvinder undre sig over, at skuddene bliver 'taget' i vinterhalvåret og om efteråret. 

Stiklingerne kan nemlig ikke plantes på den tid af året. 

- Det er jo et åndsvagt tidspunkt at sætte afledere – dem laver man altså om sommeren, indvender Helga Knudsen. 

Det kan planteeksperten, Mogens Justersen fra Mogens Planteskole i Ringkøbing bekræfte. 

Når han ser billederne af Tove Lodahl og Helga Knudsens hortensiabuske er han ikke i tvivl. 

- Det er sgu saks, det der. Ellers ville det have været mere ’ruflet’ i kanten, slår han fast. 

Han mener ikke, at stiklingerne er noget værd lige nu. Men måske ligger der en helt anden motivation bag tyverierne, spekulerer han. 

Hortensia som rusmiddel 

Efter historier om tyverier af Hortensiastiklinger er dukket op på flere villaveje i Kibæk skrev Herning Folkeblad i 2013 om en mulig grund til, at menneskelige tyve ville have fat i planterne. 

I planten er nemlig et stof, som kan bruges som rusmiddel. 

- Hortensia indeholder i blade og stænger nogle naturstoffer, cyanogenic glycoside, og når de ødelægges frigives enzymer, som nedbryder til cyanogenic glycoside til glukose eller andre sukkerarter, og også til det vi kender som blåsyre. Samme proces vil foregå, hvis man brænder det - ryger det - så frigives blåsyren også, forklarer Lars Christensen, som er professor på Institut for Fysik, Kemi og Farmaci på Syddansk Universitet. 

Han understreger, at det var en ufattelig dum idé at forsøge at ryge en hortensiaplante, fordi den samtidig var giftig. 

- Det er det samme stof, man har henrettet mennesker i gaskamre med, så det er jo ikke et ufarligt stof. Men jeg kan ikke afvise, at det kan fremkalde en eller anden euforiserende virkning, hvis man tygger en hortensiaplante. 

Og udover at være en dum idé er det også usandsynligt, at nogen ville gøre netop dét, mener han. 

- Jeg forstår ikke, hvorfor man lige skulle vælge at en hortensiaplante. For stoffet findes i over 2500 plantearter, blandt andet i ævlekerner og bitre mandler, så kunne man jo ligeså godt spise dem. Så jeg er lidt skeptisk overfor, at nogen skulle snitte Hortensia for det. 

Vildtkamera skal fælde gerningsmand

Helga Knudsen og Tove Lodahl kan heller ikke begribe, hvorfor nogen gang på gang skulle bryde ind i deres haver og klippe i Hortensiabuskene. 

- Det er uhyggeligt, måske sover man eller ser fjernsyn, mens de har været her. Det synes jeg, er uhyggeligt, siger Tove Lodahl. 

Og derfor havde hun i år sat sig for at fælde tyven én gang for alle. 

- Jeg havde overvejet, om vi skulle have et vildtkamera op. Men det plejer først at være efter jul, de kommer og snupper dem. Denne gang var det før, siger Tove Lodahl opgivende. 

Hun ville bare ønske, at flere ville tro hende, når hun fortæller, at hun er blevet bestjålet. 

- Når jeg fortæller om det, så ryster folk på hovedet. Så bare det , at der er andre, der står frem, så man kan se, at vi er ikke alene. Der er ingenting at gøre, kun det, at vi alle er på vagt, og så måske kan fange dem, siger Tove Lodahl. 

Også Helga Knudsen er på vagt i sin have i Ringkøbing. Hun har dog ikke i sinde at sætte et kamera op i haven, fortæller hun. 

- Et vildtkamera koster jo også penge, og folk vil tænke, at nu er vi da blevet helt tosset herude, griner hun. 

I stedet forsøger hun at se det positive i mysteriet. 

- Når jeg har sådan har nogen til at klippe dem ned, så behøver jeg jo ikke gøre det selv til foråret, smiler hun.