Alkoholen flød i Mias barndomshjem: - Vidste aldrig, hvad jeg kom hjem til

Som barn vidste Mia Buur Dybdal aldrig, hvad hun kom hjem til efter skole.

Allerede før hun trådte ind i barndomshjemmet, scannede hun bilerne i indkørslen for at få en ide om, hvad der ventede hende bag hoveddøren.

- Jeg vidste, at hvis de der personer var der, så drak de tæt. Så havde de drukket tæt, siden jeg var taget i skole. Så var min mor rigtig fuld og ubehagelig, når jeg kom hjem, siger Mia Buur Dybdal til TV MIDTVEST.

Ifølge den 34-årige socialrådgiverstuderende var hendes opvækst præget af en mor, der drak og røg hash og sjældent var til stede for hende og hendes søskende.

- Så jeg vidste aldrig, hvad jeg kunne forvente, når jeg kom hjem. Det var jo en kæmpe stressfaktor for mig som barn at komme hjem til, siger Mia Buur Dybdal.

Oplevede svigt

Mia Buur Dybdals far var ikke en del af hendes liv som barn. I stedet var der skiftende stedfædre, som kortvarigt tilbød hende omsorg.

Men de forsvandt hurtigt igen og efterlod hende med en mor, som Mia Buur Dybdal beskriver som alkoholisk.

- Jeg oplevede svigt, i forhold til at der ikke var mad på bordet, når vi skulle have noget at spise. Og vi fik ikke altid det tøj, der var tiltænkt årstiderne, husker hun.

Forsøgte at begrænse morens alkoholindtag

I dag kan Mia Buur Dybdal ikke forstå, hvordan hendes mistrivsel som barn ikke blev opdaget.

- Der var så mange klassiske og helt tydelige tegn på, at der foregik noget, som ikke var okay, siger hun.

Hun husker, hvordan hendes mor kunne optræde tydeligt påvirket, når hun var ude at handle. Ved fødselsdage og offentlige arrangementer forsøgte Mia Buur Dybdal derfor at begrænse morens alkoholindtag.

- Jeg skulle sørge for, at min mor var ædru til skolehjemsamtaler. Altså i skolen. Og hun har godt nok nok været med mange gange, hvor hun var fuld. 

Ville ønske nogen havde grebet ind

I dag ville Mia ønske, at nogen havde grebet ind, da hun var barn.

- Hvis der havde været en, to, tre eller fire, der havde spurgt mig. Hvis der var flere, der havde spurgt, kunne det jo være, at jeg ved nummer 97 turde sige noget, siger Mia Buur Dybdal.

Men det kan også være grænseoverskridende at blande sig i andre familiers forhold. Ville du selv i dag turde at gribe ind, hvis du så noget inde ved naboen?

- Ja, det er der ingen tvivl om. Hvis bare jeg har en mistanke, er jeg der med det samme. Hvis jeg ser et barn i mistrivsel, så skal jeg gøre noget ved det. 

I dag læser Mia Buur Dybdal til socialrådgiver i Holstebro. Hun er gift og har fem sammenbragte børn. Men det har været en kamp for hende at nå dertil.

- Det har taget mig mange år at nå hertil, hvor jeg er i dag. Nu tror jeg på mig selv og kan finde ud af, hvordan det føles at være for eksempel ked af det. Det er normalt noget, ens forældre hjælper med og spørger ind til. Det gjorde mine ikke. Jeg fik bare at vide, at jeg skulle holde min kæft og komme videre. 

Mia Buur Dybdal har fortalt sin historie til TV MIDVEST, som hun husker den. Hun har ikke haft kontakt med sin far i 13 år. Det er ikke lykkedes TV MIDTVEST at få kontakt til hendes mor.