Er Kjeld ved at flytte: De seneste dage er storken set på Nørre Holmgaard

Siden 2019 har reden hos Louise og Per Fjeldgren været fast bopæl. Men noget tyder på storken Kjeld undersøger andre muligheder.

Hos Klosterhedens Vildt har udsigten de sidste dag været noget anderledes.

- Forleden kunne vi pludselig se en stork på taget af hovedbygningen på Nørre Holmgård. Vi har slagteri og gårdbutik i en af stald længerne og direkte udsigt til hovedbygningen, fortæller Peter Astrup fra Klosterhedens Vildt.

Naturfotograf Lars Mikkelsen fra Hjerm har fotograferet storken spankulere på taget af den gamle herregård Nørre Holmgaard. 

- Jeg kiggede efter storken i reden hos Louise og Per Fjeldgren, men der var ingen stork. Så kørte jeg lidt rundt i området og kiggede. Med min termiske kikkert kunne jeg se en plet mellem træerne ved Nørre Holmgaard, fortæller naturfotografen.

På TV MIDTVEST kan du følge livet i reden hos Louise og Per Fjeldgren live her 

0:17
Storken Kjeld bruger meget tid foran ruderne i tårnet.

På taget af hovedbygningen ved Nørre Holmgaard stod en stork. Hovedbygningen er prydet af et tårn med vinduer hele vejen rundt og et spir på toppen. Takket være Lars Mikkelsens billeder kan vi se nummeret på ringen 5 T115, som fortæller at det er storken Kjeld der er på tur.

- I løbet af den halve time jeg sad og filmede, gik den frem og tilbage 10-15 gange, og kiggede i ruderne på tårnet. Om den pudser sig fordi den kunne se sit eget spejlbillede, eller den retter på fjerdragten fordi den tror der er en mage i ruden, det ved jeg ikke, fortæller Lars Mikkelsen.

5T115 storken Kjeld
Foto: Lars Mikkelsen, Hjerm
Hovedbygningen på Nørre Holmgaard  Kilde: danskeherregaarde.dk
Hovedbygningen på Nørre Holmgaard Kilde: danskeherregaarde.dk
Foto: Bent Olsen

Allerede i 2023 begyndte storken Kjeld, at bygge en reden på en ubrugt skorsten på herregården, den bygger han nu videre på. 

Så spørgsmålet er om han går med flytte planer. 

Hos Klosterhedens Vildt parterer og sælger de kød fra hjorte, ænder og fasaner.

- Og vi har ingen planer om at sætte stork på menuen, fortæller Peter Astrup og griner.