Katastrofalt mange fejl på børnehandicapområdet: - Vi bliver behandlet som andenrangsborgere

En enkelt lyd og en lille bevægelse med hånden.

For de uindviede næsten umuligt at forstå, men for mor og datter er det intet problem.

- Ja, du er træt, det er mor også, svarer Maja Lykke Groth, mens hun hjælper sin otteårige datter Emmelie ud af sengen.

Emmelie er svært hjerneskadet og lider blandt andet af epilepsi og spasticitet. Kramperne har været slemme i nat, og derfor har hverken mor eller datter fået sovet særlig meget.

For tre år siden klagede Maja Lykke Groth over Holstebro Kommunes beslutning. Kommunen havde tilbage i 2017 tilkendt hende fem timers tabt arbejdsfortjeneste, hvilket ifølge hende langt fra er nok.

- Jeg var så autoritetstro, at når de sagde til mig, at jeg kun havde krav på fem timers tabt arbejdsfortjeneste, så troede jeg på det, siger Maja Lykke Groth og forsætter:

- Men til sidst tænkte jeg alligevel, at det kan ikke passe, for jeg kan slet ikke få en hverdag til at hænge sammen, siger hun.

Sagen har siden været i Ankestyrelsen to gange, begge gange har det vist sig, at sagen var fyldt med fejl og mangler, og derfor har kommunen skulle behandle sagen på ny.

Det har været en lang og opslidende proces, forklarer Maja Lykke Groth. 

- Det er barsk, og det er ikke altid, der er overskud til kommunekamp, fortæller en træt Maja Lykke Groth.

Fejl i hver anden sag

Sager som denne er dog langt fra en undtagelse viser tal fra Socialministeriet.

På landsplan er der fejl i 48,8 procent af de børnehandicapsager som ender i Ankestyrelsen, det tal bliver kaldt omgørelsesprocenten. I Holstebro Kommune var omgørelsesprocenten på 71 procent for 2022.

- De her tal er alarmerende høje på hele handicapområdet, men de er katastrofalt høje på børnehandicapområdet. Det er langt, langt over hvad vi ser på andre områder, og det er helt uden sammenligning, forklarer Sanne Møller, 

Hun er jurist ved embedsværket og har speciale i social og handicapområdet.

Ifølge formand for Børne og Familieudvalget i Holstebro Kommune, Klaus Flæng, er det vigtigt at forstå at omgørelsesprocenten, kun dækker over de sager, som der er blevet klaget over.

- Det lyder, som en meget høj procent, og den er også for høj, men man skal huske på, at det er meget få sager, det reelt drejer sig om, og det kan være små detaljer, der gør at en sag bliver hjemsendt, siger Klaus Flæng.

Ifølge Sanne Møller gør det ikke situationen bedre, at tallet kun dækker over de sager, som har været igennem ankestyrelsen.

- Stikprøver viser, at der er lige så mange fejl i de sager, der ikke bliver klaget over. Så alle dem der er for dårlig til at klage, de får ikke engang prøvet sagerne i ankestyrelsen, siger hun.

Et spinkelt håb lever

Lige nu får Maja Lykke Groth tildelt 15,4 timers tabt arbejdsfortjeneste, samt et aflastningstilbud til Emmelie.

Du får jo en del hjælp af kommunen, hvorfor er du så stadig vred på dem?

- Det tager slet ikke stilling til, hvor stort behovet egentlig er, siger Maja Lykke Groth og forsætter:

- Jeg synes vi bliver tilsidesat som familie. Ligeså snart man har et handicappet barn, så bliver man en andenrangsborger.

Hun har tidligere forsøgt sig med forskellige jobs, i de timer som Emmelie var i skole, men har ikke kunne få det til at fungere.

- Der er ikke noget, jeg hellere vil end at arbejde, det er bare ikke muligt, som det er nu, fortæller Maja Lykke Groth.

Nu venter hun for tredje gang på en ny afgørelse, og selvom tilliden til kommunen efterhånden hænger i en tynd tråd, så tillader hun sig et lille håb.

- Jeg håber bare, de kan se, hvor meget jeg egentlig er på. Så vi kan få den hjælp vi egentlig skal have, så verden kan bliver lidt nemmere.