Stafet mod kræft blev aflyst - men så tog Jette affære

Mangel på frivillige betød, at Stafet for Livet blev aflyst i Holstebro. Derfor Creativ Company arrangerede sin egen udgave.

2:25
- Når muligheden ikke var der, så måtte man jo bruge plan B, siger Jette Smed Gregersen.
Foto: Frederik Helms, TV MIDTVEST

Det skal være løgn.

Nogenlunde sådan tænkte Jette Smed Gregersen, der arbejder på Creativ Company i Holstebro, da hun hørte, at årets udgave af Stafet for Livet i Holstebro er aflyst på grund af mangel på frivillige.

Stafet for Livet er et arrangement under Kræftens Bekæmpelse, hvor deltagerne går, løber eller laver andre aktiviteter for at støtte kampen mod kræft.

Creativ Company har de seneste seks år været en del af arrangementet, og Jette Smed Gregersen var ikke klar til at opgive den årlige dag sammen med kollegaerne.

- Når muligheden ikke var der, så måtte man jo bruge plan B, fortæller hun. 

Og som sagt, så gjort. 

Plan B blev, at Jette Smed Gregersen sørgede for, at Creativ Company arrangerede sin egen version for at samle ind til gode formål.

Uden mad og drikke - der var sørget for, at deltagerne kunne få fyldt depoterne op.
Uden mad og drikke - der var sørget for, at deltagerne kunne få fyldt depoterne op.
Foto: Frederik Helms, TV MIDTVEST

Lørdag mødte omkring 60 af virksomhedens ansatte op for at gå eller løbe for den gode sag. Målet var at samle over 100.000 kroner ind, og blandt deltagerne var virksomhedens direktør, Jakob Wulff Moeskjær

- Personligt bliver jeg glad over, at så mange kollegaer har valgt at bruge deres fritid på det her. Jeg har selv haft og har kræft tæt inde på livet, og det er der mange af mine gode kollegaer, der desværre også har. Så det betyder noget for rigtigt mange af os, at vi gør, hvad vi kan for at støtte op omkring forskningen, patientstøtten og alt det andet gode, som Kræftens Bekæmpelse gør, siger han. 

Jette Smed Gregersen var også glad for, at så mange bakkede op.

- Det der med at møde hinanden uden for arbejdet og have et formål med det - det er rart.

- Det var også en mulighed at sige: "det er bare ærgerligt, at det ikke bliver til noget"?

- Nej, lyder det fra Jette Smed Gregersen, som hurtigt bliver suppleret af sin kollega Charlotte Meldgaard:

- Ikke når man har Jette og hendes gå på mod og vilje til at lykkes. Stor cadeau til Jette.