Hospicepræst: De fleste tror på et eller andet

Selvom de fleste danskere er medlem af Folkekirken, så går mange gennem livet uden at have en forhold til hverken gud eller kirke.

Noget tyder dog på, at mange af os alligevel tror på et eller andet, når det hele strammer til, og afslutningen på livet er inden for rækkevidde.

- Jeg møder mange, der ikke rigtigt har et sprog for det. Men når vi taler lidt sammen, så kommer det alligevel til at handle om, hvad der sker, når livet slutter, fortæller Natalia Packert Andresen.

Hun er præst på Hospice Lomfjord i Skive. Ikke fordi hun skal forkynde, men fordi, hun med sine egne ord, er vant til at sætte ord på det, mange ikke rigtigt har et sprog for.

Håbet om evigheden

- Selvom mennesker siger til mig, at de ikke tror på et liv efter døden, så kommer det ofte frem i samtalen, at de alligevel har gjort sig alle mulige tanker om, at de eksempelvis skal følge med i, hvordan det kommer til at gå deres barnebarn, fortæller hun.

Og for Natalia Packert Andresen er den slags tanker et udtryk for et håb om en evighed. Eller et liv efter døden.

For sygeplejerske Charlotte Kramer er det ligesådan.

- Jeg har erfaret rigtigt mange gange, at mennesker har brug for noget at tro på, når de bliver pressede eller bange, fortæller hun.

Hun har arbejdet på Hospice Limfjord i alle de 17 år, det har eksisteret. Så hun har været omkring mennesker, der har været tæt på afslutningen af livet i mange år.

- Det er så livsbekræftende. Jeg har oplevet så mange gange, hvordan patienterne her gør sig umage. De gør sig umage med de besøg, de får. De gør sig umage i den sidste tid. Selvom de ikke har så mange kræfter, så gør de sig umage med livet. Jeg er blevet styrket i min tro på, at mennesker grundlæggende vil hinanden det godt.

Tro gør ikke altid døden lettere

Men at mennesker har en tro, gør det ikke nødvendigvis lettere for dem at komme fra denne verden.

- Jeg har oplevet mennesker, der ikke troede på noget som helst, der fandt i ro i, at det var så det. Og jeg har mødt mennesker, der var meget stærke i troen, som havde svært ved at give slip.

- Men op til døden, så oplever jeg mest, at folk bliver stille. Folk lukker sig inde i sig selv. Tankerne bliver private.

På Stue 5 bor Karen Sørine Mathiasen. Hun har været indlagt i en måned. Hun er en af de patienter, der havde sin tro med sig ind på hospice.

- Jeg håber, at der er sådan noget lys derude der vil fange mig. Og bare kan sige til mig, at du gjorde det godt nok Karen. Men jeg ved jo lige så lidt som jer andre.

- Men i min lille familie har vi jo også oplevet nogle hårde bump på vejen. Men lyset er der alligevel. Ellers kunne man ikke være til, fortæller hun.

Karen Sørine Mathiasen døde lørdag den 1. juni; tre dage efter interviewet med TV MIDTVEST.