Ærgrer sig over den debat, der er kommet: - Jeg tror, at folk har misforstået
Mari-Ann Rasmussen mener ikke, at debatten burde handle om en rejseforsikring.
Mari-Ann Rasmussen føler sig misforstået, efter hun i slutningen af juni stillede sig frem og fortalte om sin bror, der lige nu ligger på et hospital i Filippinerne og ikke kan komme hjem.
For hun havde et helt klart formål med at stille sig frem: Hun ville sætte fokus på, at staten har svigtet deres ansvar for at tage sig af hendes bror, der er krigsveteran.
Men den efterfølgende debat har fået et helt andet fokus.
- Jeg tror, at folk har misforstået, siger Mari-Ann Rasmussen.
- Jeg kan se på kommentarsporet, at folk tror det handler om en rejseforsikring. Og det gør det overhovedet ikke, siger hun.
Skulle aldrig være rejst
Det er kommentarer som disse, der præger debatten på Facebook.
Det er en helt vildt ulykkelig situation for familien, men man er altså selv ansvarlig for at have rejseforsikring.
Det burde være en lov om rejseforsikring når man forlader DK. Vi har for hørt ulykkelige historie om folk der er fanget i udlandet.
Måske rejseforsikringen ikke skulle ha’ været droppet…
Mari-Ann Rasmussen er ikke uenig i, at man skal have styr på sin rejseforsikring, hvis man rejser til udlandet. Hun mener bare ikke, at det er dér problemet starter for hendes bror, der endte i koma.
Hun påpeger, at hun ikke tror, at en fuldt dækkende rejseforsikring havde gjort nogen forskel.
- Han var så syg, før han rejste ud, at jeg formoder, der vil findes en klausul, der siger, at det var uagtsomt at rejse og derfor ikke kan dækkes, siger hun.
Problemet begynder ifølge hende for 25 år siden, da hendes bror blev syg efter at være udsendt som soldat for Danmark, og efterfølgende ikke fik den hjælp, han havde brug for.
- Man kan ikke sammenligne det med andre, der er blevet syge på en rejse. Det er et særligt tilfælde det her, og man har som regering et særligt ansvar, siger hun og understreger:
- Det handler ikke om den rejseforsikring. Det handler om det ansvar, som jeg synes, at vi som pårørende har haft i 25 år – siden han blev syg – som staten skulle have taget større del i.
Mari-Ann Rasmussen fortæller, at hun først fik kendskab til broderens udlandsrejse, efter han var taget afsted til Thailand.
Møde med udenrigsministeriet
Mari-Ann Rasmussen har bedt om hjælp fra staten for at få ham hjem. Men ikke fordi, hun mener, at den skal betale for turen.
- Min bror får jo en pension fra Forsvaret. Hvorfor kan man ikke lave en afdragsordning på den? spørger hun.
Og grunden til, at hun har bedt om hjælp er, at hun synes, staten har et ansvar for, at hendes bror er endt i den situation, han er endt i.
- Han har været udsendt før den nye veteranlov. Det betyder ingen psykologhjælp, og at han blev udsendt flere gange i streg. Det er dét, der har gjort ham syg, siger hun.
Efter at have stillet sig frem er Mari-Ann Rasmussen inviteret til møde med Udenrigsministeriet onsdag.
- Hvad det omhandler, det finder vi ud af. Jeg ved ikke, om de vil fortælle det samme: At de ikke kan hjælpe mig, siger hun.