Barn fløjet til sygehus efter trafikuheld

En bil kom pludselig over i modsatte vejbane og ramte en anden bil.

EGL_4551 copy
Foto: Presse-fotos.dk
Opdatering

  • Opdateret med nye oplysninger.

Én person er fløjet på sygehuset efter et trafikuheld i Nr. Snede.

Det fortæller Midt- og Vestjyllands Politi, som oplyser, at der er tale om et barn på tre år.

- Barnet er fløjet til kontrol, oplyser vagtchef Allan Riis.

Ifølge hans oplysninger er ingen kommet alvorligt til skade.

Trafikuheldet skete lørdag sidst på formiddagen. Politiet fortæller, at en personbil pludselig kørte over i modsatte vejbane og ramte en parkeret bil.

- Der er formentlig tale om, at bilisten har fået et ildebefindende, siger vagtchef Allan Riis.

I bilen befandt sig en far og hans treårige barn.

- Den parkerede bil blev skubbet cirka 20 meter ved sammenstødet, fortæller vagtchefen.

Politiet er færdige på stedet.