Efterskole opretter bæredygtig linje – flere er allerede positive

Bæredygtighed har i en længere periode præget dagsordenen flere steder. Fra næste skoleår kommer det til at spille en hovedrolle på Hestlund Efterskole mellem Ikast og Bording.

Her har de taget beslutningen om at oprette en linje for elever, hvor bæredygtighed er vigtigt.

- Den bæredygtige linje er der, hvor eleverne kan finde ud af, hvordan de passer godt på det samfund, vi har, hvordan vi passer godt på hinanden, hvordan vi gør en positiv forskel, og hvordan man kan få håb ind i at tro på fremtiden og gøre noget positivt for den, siger forstander Johannes Fomsgaard Pedersen overordnet om linjen bæredygtighed.

Efterskolen holder ligesom mange andre efterskoler ’Efterskolernes Aften’ onsdag, hvor man kan komme til åbent hus og høre om skolen og om de forskellige linjer.

Opbakning fra elever

Før det overhovedet er en mulighed for elever at melde sig på linjen med bæredygtighed i fokus, har efterskolen allerede en god idé om, at linjen ikke er helt upopulær.

Flere af de elever, der går på skolens 9. klasse, har nemlig givet udtryk for, at de godt kunne tænke sig at gå på linjen.

- Jeg vil gerne opleve en masse ting og have, at jorden ikke bliver ødelagt, så jeg ikke har mulighed for at opleve de ting, som mine forældre har haft mulighed for, siger Melanie Riis Jensen, der går i 9. klasse på efterskolen nu og som allerede ved, at hun også skal gå der til næste år.

Melanie Riis Jensen går på musik-linjen, men efter at have set videoer med én bestemt person, begyndte hun at interessere sig mere for miljø og bæredygtighed.

Den person er den 17-årige svenske miljøforkæmper Greta Thunberg, der i 2019 blev kåret til magasinet TIME’s Person of the Year.

- Jeg skrev faktisk en stil om hende i en prøveeksamen til dansk, og så fandt jeg ud af, at hun er sej, og jeg blev interesseret i at høre mere om hende. Jeg har set mange videoer med hende og hørt, hvad hun har gjort. Jeg synes, det er fedt, at hun bliver ved og kæmper, siger Melanie Riis Jensen.

Også Emilie Tønning, der går i 9. klasse på efterskolen, er interesseret i den bæredygtige linje.

- Jeg ved, at jeg ikke er særlig god i min hverdag til at tænke over det. Så det kunne være fedt at få noget med på vejen, for der går ikke særlig mange år, før jeg skal flytte hjemmefra. Så det kunne være rigtig godt, hvis jeg havde noget grundviden herfra, siger hun.

Konkrete tiltag

Når elever fra skoleåret 2020/2021 skal gå på den bæredygtige linje, lægger forstanderen vægt på, at de skal lære helt konkrete tiltag til, hvordan de kan leve mere bæredygtigt.

- Vores elever skal kigge på, hvad de kan gøre af positive forskelle i hverdagen, der mindsker vores forbrug. Kan vi for eksempel slukke for vandhanen, mens vi børster tænder? Er det nødvendigt at tage så lange bade? Kan vi genbruge vores affald på en smartere måde, så det hele ikke bliver brændt af? Sådan nogle ting skal vores elever helt konkret være med til at kigge på, forklarer Johannes Fomsgaard Pedersen.

Og hvis det skulle ske, at nogle elever bliver så engagerede, at de forsøger at påvirke de danske politikere, gør det heller ikke noget, slår han fast.

- I dag er der bare en dagsorden, hvor det fylder politisk og blandt vores unge mennesker. Den dagsorden skal vi udvikle ud fra. Derfor er det i dag muligt at gøre det her. Vi tror, at det er godt for vores unge mennesker, for os som skole og for det samfund, vi lever i.