Handicappet troede han var forladt: I dag så han sine forældre for første gang i en måned
Corona-krisen har store konsekvenser for svært handicappede borgere. Det er nemlig forbudt for pårørende at besøge bostederne, mens krisen står på.
Der er forbud mod besøg på flere plejehjem, sygehuse og bosteder med handicappede efter coronavirusset har lukket Danmark ned.
Det er en særlig udfordring for flere handicappede. På Åcentret i Brande har Kean Sangill, som er multihandicappet, fået det værre og værre mentalt de seneste uger. Personalet frygter, at han tror, at hans forældre har forladt ham.
Derfor har forældrene fra i dag fået en særlig dispensation, så de kan komme på korte visit.
- Det har været så ubeskriveligt forfærdeligt, for han kan ikke sætte ord på sine følelser, så vi ved ikke hvad han tænker, fortæller Jonna Sangill, som er mor til Kean, om den seneste tid.
Lige kommet på bosted
For at gøre ondt værre, var Kean kun lige flyttet hjemmefra til bostedet. I 22 år har Jonna og Gunnar Sangill selv passet deres multihandicappede dreng. Men få dage før coronaen brød ud blev han flyttet til et bosted.
Den 13. marts kom der så besøgsforbud, og lige siden har de ikke set ham.
- Vi er bange for, at han tænker vi er forsvundet ud af hans liv, fortæller Jonna Sangill.
For forældrene har ikke kunnet tale i telefon med deres søn. Han har intet sprog, så det vil kun forvirre ham.
Derfor har de fået en dispensation, så de i dag kunne se deres søn igen for første gang i knap en måned.
En ny mulighed, som kommunen nu kan give forældre.
- Vi laver nogle konkrete vurderinger, hvor der er nogle ganske få pårørende, som har fået lov at komme på besøg under nogle restriktioner og en masse forholdsregler, men at komme på et kort besøg, forklarer Ulla Wernberg Møller, som er Psykiatri og Handicapchef i Ikast Brande kommune.
Glædeligt gensyn
Mens flere andre af de handicappede på bostederne kan kommunikere med deres pårørende ved hjælp af videochat. Så er det fysiske besøg den bedste medicin for Kean Sangill.
- Det er virkelig skønt at se ham igen, og se at han reagerer. Han følger os med med øjnene, fortæller Jonna Sangill.
Nu kan hun igen have ro i, at hendes søn ved, at han ikke er alene. Selvom hun må vente lidt endnu med at give ham et kram.
- Alt er bedre end ingenting, når man står i den her situation, vi kan ikke sætte ord på. Vi er så taknemmelige, foklarer Jonna Sangill.
Indtil videre har forældrene nu lov at besøge deres søn kortvarigt to gange i ugen.
