Kronvildt bliver udstyret med GPS: – Forskere kender ikke det præcise antal

Der er tusindvis af krondyr i de midt- og vestjyske plantager, og faktisk er antallet blevet mangedoblet gennem årene.

Men bestanden er samtidig vokset så meget, at det er blevet problematisk. Selvom der findes tusindvis af dem, så er der stadig mange ting, som forskerne ikke ved om krondyrenes adfærd. 

Derfor er lokale jægere, lodsejere og forskere på Aarhus Universitet indgået i et samarbejde, om at få GPS-mærket ti af dyrene ved St. Hjøllund Plantage syd for Silkeborg.

- Krondyrene bevæger sig over meget store arealer og indover forskellige lodsejers jord, så hvis vi skal have nogen chance for at forvalte de problemstillinger, der er forbundet med det høje antal, så bliver vi nødt til at samarbejde omkring det, fortæller Hans Peter Hansen, der er seniorforsker på Aarhus Universitet.

For selvom, at det er en succes, at bestanden er vokset så meget, så er der opstået nye problemer, i forhold til hvordan dyrene skal forvaltes.

- Kronhjorten er Danmarks største pattedyr. Den var nærmest udryddet i 1800-tallet og havde det rigtig svært. Tilbage i 80’erne havde vi kun et par tusinde, og i starten af 00’erne kom vi op i nærheden af 10.000, og nu er vores gæt, at vi er oppe på den anden side af 40.000. Så det fantastisk, men ikke uden udfordringer, fortæller Hans Peter Hansen.

Derfor har de i samarbejde nu GPS-mærket fire krondyr hinder, og målet er at få mærket 10 i alt, fortæller seniorforskeren.

- Der er mange ting, vi ved om krondyret, men der er også mange ting, vi ikke ved. Vi ved ikke præcis, hvor mange der er, og også deres adfærd, som hvordan de bevæger sig rundt, ved vi kun meget lidt om, og det kommer de her GPS-mærkninger forhåbentlig til at hjælpe os til at få en forståelse for.

Spiser landmændenes afgrøder 

Et af de store problemer med de mange krondyr er, at de spiser afgrøderne på lodsejernes marker. En af de landmænd, der har marker op til en af plantagerne med mange kronhjort, er Mads Helms, der er økologisk mælkeproducent.

Om natten bevæger dyrene sig nemlig ud på hans marker for at spise, og det kan være op til flere hundrede dyr på én gang, så det bliver til en betydelig mængde, fortæller han.

- I snit har vi nok en omkostning i det, de tager, på 300.000 kroner, som ryger i udbyttetab. Men udover det, sætter det også nogle begrænsninger for, hvad vi overhovedet kan dyrke. Ærter er f.eks. som slik for dem, så det kan vi lige så godt droppe at dyrke.

Mads Helms er meget positiv over den nye viden, GPS-trackerne forhåbentlig vil kunne bidrage til. Selvom han er fascineret af de majestætiske dyr, så er han træt af, at hans marker mister udbytte.

- Det er enormt spændende. Jo mere indsigt, vi kan få i deres adfærd, jo mere kunne vi også kigge på, hvad vi landmænd selv kan gøre, for som det er lige nu, kan vi ikke søge noget kompensation for vores tab, fortæller han.

Kommer til at gøre en forskel 

Og den nye viden, forskerne kommer til at få gennem trackingen, vil helt sikkert kunne komme landmændene til gode, mener Hans Peter Hansen.

- Det er et samarbejdsprojekt, og håbet er at vi alle sammen kan blive klogere på kronhjorten, og ikke mindst de mennesker, der bor herude og lever med krondyrene i dagligdagen. Det vil også kunne komme landmændene til gode, for når vi kommer til at kende deres adfærd bedre, så kan vi også finde løsninger, der beskytter deres marker bedre.