Tys tys: Mørkelægger dokumenter om politiskolen

Af 154 dokumenter om en omstridt politiskole i det vestlige Danmark vil Statsministeriet kun udlevere 71.

151106Politiskole.jpg
Foto: arkivfoto

   
Størstedelen af de dokumenter, der er udarbejdet om den kommende politiskole i Vestdanmark for blandt andet at klæde statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) på, er mørklagt af Statsministeriet. Det skriver Berlingske.
    
Avisen har anmodet om aktindsigt i 154 dokumenter, heriblandt telefonnotater og en oversigt over sagens forløb, i den omstridte sag.
    
Men kun 71 er udleveret, mens resten er interne, lyder det fra Statsministeriet. Af de resterende 83 er 48 mørklagt på baggrund af den såkaldte ministerbetjeningsregel.
    
Dokumenterne skulle ifølge Berlingske skabe klarhed omkring politiskolesagen, der begyndte i 2015.
    
Her blev det slået fast i politiforliget, at Danmark skulle have en ny politiskole, og regeringen meldte i november 2015 ud, at skolen skulle placeres i det vestlige Danmark.
    
I efteråret 2016 bekendtgjorde regeringen så, at skolen skulle ligge i Herning. En melding der skabte utilfredshed hos flere partier i politiforliget, heriblandt Dansk Folkeparti.
    
Partiet er samtidig modstander af den nye offentlighedslov fra 2014, hvor ministerbetjeningsreglen blev indført.
    
Den omstridte regel kan omfatte alle dokumenter, der udveksles mellem ministerier og mellem ministerier og styrelser.

 DF's retsordfører, Peter Kofod Poulsen, kalder reglen et problem.
    
- Det er ikke nogen hemmelighed, at vi er meget, meget kritisk indstillede over for ministerbetjeningsreglen, for den betyder jo reelt, at offentligheden har sværere ved at følge med i, hvad der foregår på den anden side af tæppet, siger han til Berlingske.

Også Socialdemokratiet, der sammen med Venstre, de Radikale, SF og de Konservative var med til at indføre offentlighedsloven, har kritiseret regeringens ønske om at placere skolen i Herning.
    
- Der er mere og mere, der peger på, at der ikke har været rent trav i den her proces. Og den mistanke bliver yderligere bestyrket af, at der er så mange dokumenter, man ikke vil udlevere.
    
- Der bør være gennemsigtighed i sådan en proces, siger retsordfører Trine Bramsen til Berlingske.
    
Hun understreger dog, at det er svært at vurdere sagen, når hun ikke kender indholdet af dokumenterne.
    
/ritzau/