Roser Silkeborgs særlige model for partistøtte: - Det må være en pris, man er villig til at betale
Transparency International Danmark ser gode flere gode takter i Silkeborg byråds beslutning om at offentliggøre partistøtte på mere end 5.000 kroner.
Når Silkeborg byråds 31 medlemmer frem mod kommunalvalget til november modtager støtte, vil det, modsat andre kommuner, være synligt for borgerene, når kandidater eller partier modtager 5.000 kroner eller mere.
Et enigt byråd har i efteråret 2020 vedtaget, at kommunens partier og medlemmer skal offentliggøre navnet på dem, der spytter mere end 5.000 kroner i partikassen.
Dermed har byrådet sænket grænsen på de godt 20.000 kroner som partistøtteloven definerer.
- De gode folk i Silkeborg skal have ros for at gøre noget uden at få det pålagt med regler, lyder det fra Jesper Olsen.
Han er formand i den danske afdeling af den globale, partipolitisk uafhængige NGO Transparency International. Foreningen har som formål er at bekæmpe korruption og bestikkelse overalt i verden og har længe argumenterer for en ændring af reglerne for partistøtte.
- Med beslutningen anerkender man, at der kan være et problem, understreger han.
Det radikale byrådsmedlem Johan Brødsgaard, der står bag initiativet sammen med Enhedslisten, SF og løsgængeren Lars Hansen, mener, der er brug for den åbne tilgang til støttekronerne.
- Der opstår en mistanke, når man har lukkethed om støtten, lyder argumentet.
Modsat Folketinget kan byrådet i Silkeborg ikke lave love. Beslutningen skal ifølge borgmester Steen Vindum (V) i stedet betragtes som en slags gentleman-aftale partierne imellem.
- Vi prøver at lave nogle interne regler i Silkeborg med mere transparens og åbenhed, forklarerede borgmesteren på byrådsmødet, hvor initiativet blev søsat.
Afhænger af politisk vilje
Gentagne gange har blandt andre Europarådets antikorruptionsenhed Greco kritiseret, at anonyme kan smide 19.999 kroner i partikassen og forblive anonyme.
- Den høje grænse for anonyme donationer forbliver en bekymring, skriver enheden i et notat, der er offentliggjort 26. maj.
Også EU-kommissionen har i september kritiseret i de danske regler for anonym partistøtte.
Ifølge Jesper Olsen giver det særlig god mening, at man i lokalpolitik har en lav grænse.
- Der er kortere imellem beslutningstager og dem, der ønsker at påvirke end i landsdækkende politik, forklarer han og tilføjer:
- På landsplan gør 10.000 kroner ikke den store forskel, men det betyder meget i en lokal valgkamp.
Derfor glæder det Jesper Olsen, at politikerne i Silkeborg har sænket grænsen for anonym partistøtte - også selvom det afhænger af, om partierne vælger at offentliggøre det.
- Jeg glæder mig til at følge det løbende og se, hvor meget åbenhed jeg reelt får, konstaterer han.
Håber på lavere landsdækkende grænse
Idéen om en lavere, dansk grænse for anonym partistøtte er langt fra ny.
Da Kommissorium for Udvalg om åbenhed om den økonomiske støtte til politiske partier med udgangspunkt i S-SR-SF-regeringens grundlag præsenterede en række forslag til mere åbenhed i det danske demokrati var en lavere grænse ét af forslagene.
Alligevel blev det ikke en del af de ændringer, som først blev vedtaget af den efterfølgende VLAK-regering.
- Vi har brug for at kunne kontrollere om der er falske lodder i vægtskålen, når politikerne tager beslutninger, forklarer formanden for Transparency International Danmark.
Over for Berlingske har Jesper Olsen og hans forening foreslået, at den nuværende landsdækkende grænse skal sænkes fra 21.900 kroner til 2.000 kroner om året.
Med andre ord: Hvis en politiker eller parti modtager mere end 2.000 kroner fra den samme person i løbet af år, skal det offentliggøres, hvem personen er.
- Det må være en pris, man må være villig til at betale, siger han.
Han forklarer, at grænsen til 2.000 kroner er valgt, da det ifølge foreningens gennemgang er på niveau med maksimale beløb som danskere donere til andre formål.
- Som privatperson skal man have mulighed for at give et beløb til eksempelvis Nye Borgerlige uden, at man kan læse det i avisen, understreger han og tilføjer:
- Vi ved, at virksomheder typisk donerer mere. Og hvis man donerer meget, skal man kunne tåle, at det kommer frem.
Ifølge Jesper Olsen kan en konsekvens dog være, at nogle privatpersoner helt vil afstå fra at donere til partierne og deres valgkamp - eller donere et mindre beløb end i dag.
- Partierne skal ikke sulte. Derfor får de også offentlig partistøtte, slutter han.