Kort nyt

10. sep 2024 kl. 13:39

Ældre inviteres til vaccination mod corona og influenza

Efteråret er over os, og det betyder, at vinterhalvårets luftvejsinfektioner lurer i horisonten.

Derfor inviteres alle over 65 år nu til at blive vaccineret mod influenza og corona. Det skriver Region Midtjylland i en pressemeddelelse.

Det er muligt at blive vaccineret fra den 1. oktober 2024, lyder det.

De første invitationer sendes ud tirsdag den 10. september. Invitationerne vil i første omgang blive sendt ud til alle over 85 år.

Herefter vil borgere i aldersgruppen 74 til 84 år modtage samme invitation den 16. og 17. september.

Og til sidst vil invitationen den 23. og 25. september blive sendt ud til folk, der er mellem 65 og 74 år.

Er man kronisk syg eller i andet omfang særligt sårbar, er man også omfattet af det gratis vaccinationsprogram.

Disse borgere modtager dog ikke en invitation, men kan bestille tid fra 26. september via en tro- og loverklæring, oplyser regionen.

11 minutter siden

Børnefamilier har gjort sogn mere børnevenligt

I alt tre af fem medlemmer af menighedsrådet i Arnborg har små eller mindre børn. Også præsten har små børn. Det betyder, at Arnborg Sogn i højere grad end tidligere henvender sig til børnefamilier med de aktiviteter, der bliver arrangeret. 

Formand Natasha Gustafsson stillede op for første gang ved sidste menighedsrådsvalg i sognet for to år siden.

- De fleste vil gerne have deres børn døbt og konfirmeret. Men det kræver, at kirken er brugbar og at der er nogen, der tager ansvar for medarbejderne. Så det synes jeg er vigtigt at bakke op om, forklarer hun.

27 minutter siden

Husk det: Kan føre til alvorlige skader på huset

Det kan føre til alvorlige skader på dit hus, hvis ikke du renser dine tagrender.

Sådan lyder det fra forsikringsselskabet Gjensidige i en pressemeddelelse.

Opsangen kommer efter en ny undersøgelse, der er lavet i samarbejde med YouGov. 

Undersøgelsen viser, at det kun er en ud af fem husejerne, der rengør tagrenderne flere gange årligt. 

- Det er afgørende, at man som boligejer husker at få renset sine tagrender regelmæssigt for at sikre, at regnvandet ledes væk fra huset, så man undgår skader på facaden eller fugt i ydervægge, sokkel og kælder, fortæller byggesagkyndig Bo Halm Andersen fra NRGI i pressemeddelelsen.

Anbefalingen lyder, at man bør gøre det flere gange årligt.

41 minutter siden

Bankbudene på spil igen igen

Falske bankbude var mandag forbi flere ældre kvinder i Viborg Kommune for at franarre dem penge og smykker.

Kl. 08.28

73-årig mistede livet på elcykel: Nu er der nyt

En bilinspektørrapport konkluderer, at skylden ikke tilfalder føreren af den bil, der tilbage i august kørte en 73-årig mand på elcykel ned mellem Viborg og Skive.

Det fortæller Peter Søndergård fra lokalpolitiet i Viborg.

Den 73-årige mand, der mistede livet i ulykken, svingede selv ind foran bilen.

Ifølge lokalpolitiet konkluderer rapporten desuden, at der ikke var nogen finger at sætte på bilens hastighed eller generelle stand, ligesom der heller ikke var noget at bemærke ved forholdene på vejen.

Kl. 07.58

Rev kobberplader af for flere hundredtusinde kroner

Mandag mødte medarbejdere i Baunekirken i Tjørring ved Herning ind til et kedeligt syn. 

- Det er godt nok super ærgerligt, sagde en af kirkens præster Daniel Dorken Kristiansen til TV MIDTVEST mandag aften.

Flere kobberplader var rykket af, og de er slet ikke billige. 

- De har en værdi af cirka 300.000 kroner, fortæller Bent Smedegaard ved lokalpolitiet i Herning.

Kobberpladerne er rykket af fra tagrykningen og flere sidepaneler. I alt er der stjålet 25 kvadratmeter kobberplader.

På nuværende tidspunkt har politiet ikke nogen ide om, hvem gerningsmændene er.

- Der er ikke umiddelbart nogle naboer, der har set noget, så vi har ikke så meget at gå efter, fortæller Bent Smedegaard.

Kl. 06.44

Landsretten stadfæster varetægtsfængsling i brandbombe-sag

Torsdag blev en 47-årig mand varetægtsfængslet for at kaste to hjemmelavede brandbomber ind under en personbil, hvori der sad to personer, i Thisted.

Den 47-årige og hans advokat kærede dog kendelsen til Landsretten, fordi de var uenige i varetægtsfængslingen, men Landsretten har nu stadfæstet kendelsen.

Det oplyser Midt- og Vestjyllands Politi til TV MIDTVEST.

Manden er sigtet for grov vold og skal nu i første omgang sidde varetægtsfængslet i fire uger, mens politiet efterforsker sagen yderligere.

Læs mere om sigtelserne i den spektakulære sag her:

Kl. 06.29

Spritbilist landede på taget

Mandag endte en mand fra Lemvig i en soloulykke, da han kørte galt på Klitvej ved Sønder Nissum. En ulykke, der med stor sandsynlighed har været påvirket af en for høj promille.

- Vi har en klar formodning om, at der er tale om spritbilisme.

Det fortæller David Dyrmose fra lokalpolitiet i Holstebro. 

Brandvæsenet måtte klippe den 59-årige mand fra Lemvig fri, efter han mistede kontrollen over sin bil. 

Bilen rullede rundt og ud på marken. Her landede bilen på taget, hvorfor han var fastklemt.

Manden blev efterfølgende kørt med ambulance og har angiveligt brækket noget ifølge politiet. Hans tilstand er dog stabil.

Kl. 05.50

Varsel ophører

Tågen truede i de tidlige morgentimer trafikken, men det er nu slut. 

DMI ophæver sin varsel om tæt tåge.

Ifølge Vejdirektoratets trafikkort har tågen ikke givet anledning til nogen trafikale udfordringer.

Tågen forventes at være tilbage igen i morgen tidlig. 

Kl. 04.42

Aflyste tog fra morgenstunden

GoCollective aflyser flere afgange tirsdag morgen. Det drejer sig om strækningerne Vejle-Struer, Struer-Vejle og Herning-Skjern. 

Alle skyldes materielforhold. 

Tjek rejseplanen for nærmere info. 

Kl. 04.38

Stor uvished om menighedsrådsvalg

Tirsdag kan over 3,5 millioner danskere stemme til menighedsrådsvalget.

Men størstedelen af dem bliver efter alt at dømme væk. Ved seneste valg for fire år siden lå stemmeprocenten på 1 procent.

- Den konkrete udfordring bliver at få folk til at gå til valg den 17. september og få folk til at være engagerede i et menighedsråd, siger Anton Pihl, der er formand for Landsforeningen af Menighedsråd.

Gennemsnitsalderen for medlemmer af landets menighedsråd var 61 år efter valget for fire år siden.

Syv ud af ti under 40 år svarer, at de slet ikke vidste, at menighedsrådene bliver valgt ved demokratiske valg. Samme andel svarer, at de heller ikke vidste, at medlemmer af folkekirken kan stemme.

Alle medlemmer af folkekirken over 18 år kan tirsdag møde op i den lokale kirke og stemme..

Kl. 04.07

Tågen truer morgentrafikken

Begiver man sig ud i morgentrafikken, skal man være opmærksom på tåge. Det skriver DMI.

- I Jylland står man mange steder op til en noget tåget omgang. Sigtbarhederne ligger i øjeblikket mange steder mellem 100 og 300 meter og lokalt ligger man også under 100 meter, hvilket definerer tæt tåge. Derfor er der varsel om tæt tåge for store dele af Jylland frem til klokken 8.

DMI anbefaler, at man kører afsted lidt før. 

I dag forventes temperaturer mellem 16-19 grader og frisk til jævn vind i landsdelen.

Kl. 03.59

Politiet og flere andre myndigheder i stor øvelse

Landsskuepladsen i Herning bliver indtaget af blå blink og rumdragter tirsdag, når politiet og flere andre myndigheder indleder en stor øvelse. 

16. sep 2024 kl. 22:48

Viborg forlænger med talent

Viborg FF og 19-årige Lukas Emil Kirkegaard forlænger samarbejdet til sommeren 2028.

Det skriver det grønblusede mandskab på klubbens hjemmeside.

- Jeg er selvfølgelig rigtig stolt, så det var ikke nogen svær beslutning. Det er en drøm at spille for den klub, jeg har holdt med hele mit liv, så jeg er bare glad for at fortsætte her, hvor jeg føler mig godt tilpas og kan udvikle mig hver dag, siger Lukas Emil Kirkegaard.

16. sep 2024 kl. 22:44

Advarsel: Tæt tåge i nat og i morgentimerne

DMI advarer om, at der i natte- og morgentimerne er risiko for tæt tåge.

Varslet gælder for stort set hele Jylland - og dermed også Midt- og Vestjylland.

Ifølge DMI kan sigtbarheden mange steder komme ned under 100 meter.

Varslet gælder fra klokken ét natten til tirsdag til klokken otte tirsdag morgen.


Forsidefoto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

16. sep 2024 kl. 22:34

FCM varsler ændringer før pokalkamp

FC Midtjylland møder tirsdag Hillerød fra NordicBet Ligaen i tredje runde af pokalturneringen. Og før opgøret er der varslet ændringer i forhold til det hold, der slog FCK med 2-1 i weekenden.

- Der er selvfølgelig nogle andre spillere, som kommer ind og får spilleminutter i morgen (tirsdag, red.), og som det har været i alle de andre kampe, hvor vi har byttet rundt, skal man ind og vise flaget, siger FCM's assistenttræner Niels Lodberg til klubbens hjemmeside.

16. sep 2024 kl. 22:29

Lovgivning spænder ben

Lovgivningen sætter en stopper for en gylden mulighed for grøn omstilling.

Det mener de hos Kommunernes Landsforening. Problemet er, at man i mindre byer ikke kan få en kommunegaranti for et lån til det såkaldte ”termonet”, som er et kollektivt jordvarmeanlæg.

Det er varmeforsyningsloven, der spænder ben.

16. sep 2024 kl. 21:02

Kirkes tag stjålet

Det var et trist syn, der mødte medarbejderne i Baunekirken i Tjørring ved Herning mandag morgen.

Dele af kirkens meget specielle kobbertag manglede. Det samme gjorde vægbeklædningen flere steder. Kirken har altså haft besøg af kobbertyve.

Det har med det samme fået kirken til at gøre noget forebyggende.

16. sep 2024 kl. 20:43

Bubbles skal levere hovedtelefoner til tyske skolelever

Iværksætterne Nicklas Stockholm og Christian Ørum sender nu Bubbles-hovedtelefoner til Tyskland. De to iværksættere, som står bag støjreducerende hovedtelefoner til skoleelever, har underskrevet et pilotprojekt med to skoler i Flensborg.

16. sep 2024 kl. 20:43

Karina kom med ved et tilfælde: - Det er spændende

Karina Kaas kendte intet til menighedsrådsarbejde, da hun for fire år siden kastede sig ind i udfordringen. Det har hun ikke fortrudt.

 - Det er hverken tørt eller kedeligt. Vi kan præge mange ting, og jeg synes, det er spændende, forklarer hun.

16. sep 2024 kl. 18:31

Fire ud af fem børn udredes for sent

81 procent af børn og unge i Danmark venter for længe på at blive udredt i psykiatrien. Det viser tal fra 13. september fra Sundhedsdatastyrelsen.

Man har som henvist psykiatrisk patient ret til at blive udredt inden for 30 dage efter henvisningen fra egen læge er modtaget.

Værst ser det ud i Region Midtjylland.