Kort nyt

28. maj 2024 kl. 19:05

Motocross-forening opgiver bane på grund af vand

Billedet her er ifølge Holstebro Moto Cross Club taget i marts. På det tidspunkt burde træningen være i gang.
Billedet her er ifølge Holstebro Moto Cross Club taget i marts. På det tidspunkt burde træningen være i gang.
Foto: Holstebro Moto Cross Club

Holstebro Moto Cross Club opgiver at køre på sit anlæg øst for Holstebro som følge af vedvarende vandproblemer.

Det oplyser formand i Holstebro Moto Cross Club Linette Rose Pedersen i en mail til TV MIDTVEST.

- Grundvandet står nu så højt, at det ikke er forsvarligt at køre den i forvejen farlige sport på banen, skriver formanden.

Ifølge foreningen er den vestjyske bane én af nogle få tilbageværende sandbaner, men i løbet af de sidste par år har vand gentagne gang været en udfordring.

- Vi skriver lige om lidt juni, og banen er ikke åben endnu pga. vandmængder i grøfterne, skriver Linette Rose Pedersen.

Banen er ifølge klubben ejet af Holstebro Kommune. Efter en længere dialog mellem de to har man ikke fundet en løsning, og klubben har derfor besluttet at droppe banen ved nytår.

9 minutter siden

Ild i gård

rband
Foto: Presse-fotos.dk

Søndag aften gik der ild i taget på en gård i Møldrup nord for Viborg. 

Det skete på Fårebrovej, hvor en mand var ved at tænde op i ovnen. Men det gik ikke helt som planlagt, da nogle spær blev antændt, og det fik sat ild til taget. Det oplyser Anders Bøje Hansen, der er vagtchef ved Midt- og Vestjyllands Politi. 

Brandvæsnet og politiet har været til stede i løbet af søndag aften, men det var en meget lille brand, og flammerne kom hurtigt under kontrol. Der er sket lidt skader i taget, fortæller vagtchefen. 

19 minutter siden

Overhaling endte med trukket kniv og påkørsel

En overhaling på landevejen tæt ved Silkeborg endte søndag med at få to mænd anholdt. 

Overhalingen resulterede i en trukket kniv, en påkørsel og en række sigtelser.

37 minutter siden

Dansk profil sætter klart mål for 2025

Ikast-playmakeren, Simone Petersen, har i 2024 været ramt af flere skader, som blandt andet resulterede i, at hun gik glip af OL i Paris. 

- Det har været et forfærdeligt år, siger hun. 

Nu kigger Simone Petersen på det nye år, og der er ingen tvivl om, hvad hun ønsker sig. 

Kl. 19.39

Sådan påvirker snevejret landsdelen

0:07
Sneen falder i Ikast.

Det er koldt udenfor, og snevejret har nu ramt flere steder i landsdelen. Temperaturen er i øjeblikket omkring frysepunktet, og DMI forventer, at der de næste par timer vil falde mellem 2 og 10 centimeter sne. 

- Lige nu forventer vi slud og sne indtil i nat, siger Mette Wagner, der er vagthavnede metrolog ved DMI.

Vær særlig opmærksom, hvis du skal ud og køre i nattetimerne. Fra midnat og frem til klokken seks mandag morgen vil sneen gå over i regn, og der vil flere steder være risiko for islag. 

- Husk at kør efter forholdene, siger Mette Wagner. 

Kl. 18.56

Nu er fastelavnsbollerne i salg

Selvom der er små to måneder til, at katten bliver slået af tønden, bliver der allerede nu langet fastelavnsboller over disken i de midt- og vestjyske bagerier.

Kl. 16.56

Råbte "din fucking tyrker" efter dommer

En futsal-kamp i Viborg udviklede sig i starten af december på en dramatisk måde.

I en kamp mellem Eastside Viborg Futsal og FC BIH Odense i den bedste danske række råbte en af udeholdets tilskuere "din fucking tyrker" mod en af kampens dommere, Yusuf Yörük. 

Kl. 16.15

Eksplosiv brand: Bil brændte totalt ud

En bil blev søndag eftermiddag hærget af flammer tæt ved Aalestrup. 

Nordjyllands Brandvæsen fik meldingen klokken 16:38, om at der var gået ild i en bil. Brandfolkene rykkede derefter ud til Skovvej i Gedsted og fik hurtigt kontrol over flammerne, men bilen stod ikke til at redde. 

-  Den var helt brændt ud. Der kan ske meget på et kvarter, siger Henrik Larsen fra Nordjyllands Brandvæsen. 

Årsagen til branden kendes endnu ikke. Nordjyllands Brandvæsen oplyser, at den udbrændte bil var af mærket Mercedes. Bilen var ikke en elbil, men det vides ikke, om det var en benzin- eller dieselbil.

Billedet på forsiden er fra TV MIDTVESTs arkiv og har ikke noget med den aktuelle episode at gøre.

Kl. 15.49

FCK-koryfæ storroser FCM-ejer

Med Anders Holch Povlsen har FC Midtjylland ifølge FCK-koryfæ Flemming Østergaard skudt papegøjen.

- I ham har de en ejer, som er knaldhamrende dygtig, siger han i et interview med TV 2, hvor han forholder sig til ejerne bag Superligaklubberne.

Kl. 15.24

Hjælp til afsløring af stroke i alarmopkald

Kunstig intelligens ser ud til at kunne opdage flere slagtilfælde end de læger, sygeplejersker og paramedicinere, der modtager alarmopkaldene.

Det viser ny ph.d.-afhandling, skriver Jyllands-Posten.

Region Sjælland har planer om at implementere teknologien i løbet af 2025.

Teknologien er blevet testet på 300.000 alarmopkald fra 2021. Kunstig intelligens fandt 63 procent af 757 slagtilfælde. Mennesker opdagede 52,7 procent.

Konkret skal teknologien fungere ved, at læger, sygeplejersker og paramedicinere stadig skal modtage alarmopkaldene.

Undervejs i samtalen med den tilskadekomne vil de få en advarsel på deres computerskærm, hvis den kunstige intelligens mener, at der er tale om et slagtilfælde, skriver avisen.

Kl. 15.10

Kvinde kørt til tjek efter påkørsel

En kvinde er søndag eftermiddag blevet påkørt af en mand tæt ved Klovborg. 

Politiet fik anmeldelsen klokken 14:06, om at en mand havde misset sin ubetingede vigepligt  på strækningen, hvor Malundvej og Sandvadvej krydser hinanden. Det oplyser Anders Bøje Hansen, der er vagtchef ved Midt- og Vestjyllands Politi. 

Der er sket materiel skade på bilerne, mens kvinden er kørt til et tjek på sygehuset. 

- Hun har muligvis fået trykket ribbenet, siger Anders Bøje Hansen. 

Kl. 15.02

Her er ti ting, du kan glæde dig til i 2025

2025 bliver et år med fart på. Vi har samlet ti ting, som du kan se frem til her i Midt- og Vestjylland.

Kl. 14.52

Forsikringsselskab advarer inden snevejr

DMI har udsendt varsel om kraftigt snevejr, der forventes at ramme landet senere i eftermiddag og aften. 

Derfor skal du være ekstra opmærksom, inden du begiver dig ud i trafikken senere i dag og mandag morgen, hvor vejene de fleste steder vil være glatte.

Sådan lyder det fra forsikringsselskabet Alm. Brand Forsikring A/S. 

Ifølge forsikringskoncernen er de typiske skader biler, der skrider af vejen på grund af glat føre, sammenstød bagfrad og personskader, når forholdene bliver uforudsigelige.  

- Hvis du har mulighed for det, så bliv hjemme. Hvis det vinterlige vejr fortsætter og forårsager glat føre mandag morgen, kan det være en rigtig god ide at arbejde hjemmefra eller vente med at tage afsted, så du ikke behøver at presse farten. Din sikkerhed er det vigtigste, siger Jan Graversgaard, direktør i skadeservice i Alm. Brand. 

Kl. 14.21

Skulderklap til midt- og vestjyder

Sara Kallestrup fra Viborg og Mille Foldager Nielsen fra Silkeborg er begge udtaget til VM i Frankrig i cyklecross. Begge stiller op i junior-klassen.

Udtagelsen er vel at mærke sket inden, der bliver kørt DM, som plejer at være et udtagelsesløb, så det er et skulderklap til de to midt- og vestjyder.

Cyklecross køres på en racercykel med grovere dæk

Kl. 14.14

Tankskib på "yderst bemærkelsesværdig rute"

Det er en yderst besynderlig rute, som tankskibet Mulan har sejlet i Skagerrak mellem Danmark og Norge.

Sådan lyder vurderingen fra civilingeniør og skibsteknisk ekspert ved Ingeniørforeningen i Danmark (IDA) Hans Otto Holmegaard Kristensen.

- Det er en yderst bemærkelsesværdig rute, der fremstår mærkværdig, hvis skibet skulle være på vej til Egypten, siger han til TV 2.

Kl. 13.12

55-årig gik amok på gaden

En 55-årig mand er varetægtsfængslet, efter han lørdag gik amok på gaden i Viborg.

Det oplyser vagtchef ved Midt- og Vestjyllands Politi Jens Claumarch på baggrund af et grundlovsforhør ved Retten i Holstebro søndag.

Manden blev anholdt lørdag eftermiddag, efter politiet havde modtaget en anmeldelse om en mand, der var gået amok.

I politibilen fremsatte han flere dødstrusler mod en navngiven politiansat. Han har tidligere fremsat lignende trusler over telefonen.

På den baggrund valgte anklagemyndigheden at fremstille manden i et grundlovsforhør med henblik på varetægtsfængsling.

Det er uvist, hvordan manden forholder sig til sigtelserne.

Manden er blevet fængslet i fire uger i surrogat på en psykiatrisk afdeling.

Kl. 12.44

Herning-bryder vil inspirere

I et interview med TV 2 Sport sætter Herning-bryder Turpal Bisultanov ord på, hvordan han vil inspirere andre.

Lørdag blev han hyldet ved sportsgalla-showet 'Sport 2024'.

Kl. 12.27

Hovedvej genåbnet efter frontalt sammenstød

Rute 26 mellem afkørslerne Skive S og Skive SV syd for Skive er nu genåbnet, efter oprydningen i kølvandet på et frontalt sammenstød søndag formiddag spærrede vejen.

Det fremgår af Trafikinfo.dk.

Klokken 10.42 blev myndighederne alarmeret via 112, da to personbiler var kørt frontalt sammen på strækningen.

En af bilisterne har efterfølgende forklaret til politiet, at hun mistede herredømmet over sin bil og endte i den forkerte side af vejen, hvor hun stødte sammen med den anden bil.

To kvinder er blevet kørt til tjek på Regionshospitalet Viborg. En af de to har pådraget sig mindre skader omkring foden.


Kl. 12.19

Politi sender opfordring til butikker

Alle anmeldelser af butikstyverier bliver taget alvorligt, lyder det i en kommentar fra chefpolitiinspektør i Rigspolitiet Peter Ekebjærg.

Knap hver anden medlemsvirksomhed giver i en analyse fra Dansk Erhverv udtryk for, at de ikke anmelder alle tyverier, fordi de på forhånd anser det for nytteløst.

Men de erhvervsdrivende bør ifølge chefpolitiinspektøren anmelde alle tyverier "både af hensyn til den enkelte sag og for at vi kan følge udviklingen".

Kl. 11.59

Stiller spørgsmål efter besked i e-Boks

Rita og Preben Toft har svært ved at forstå, at han har modtaget en besked fra Alles Lægehus i sin e-Boks, selvom han ikke har været patient hos lægehuset.

E-Boks forklarer til TV MIDTVEST, at tjenesten kun må bruges til beskeder, der er sendt med samtykke.

Kl. 11.53

Vejdirektoratet deler anbefalinger forud for isslag

Forud for det isslag, der er risiko for søndag aften og natten til mandag, deler Vejdirektoratet nu råd på X.

Vejdirektoratet råder først og fremmest til, at man holder sig opdateret på vejr- og vejsituationen.

Det er muligt at følge vejsituationen med på Vejdirektoratets Trafikinfo.dk.