Kort nyt

Kl. 10.45

Politiet er begyndt at destruere våben

I hele november måned kan man indlevere våben hos politiet uden retsligt efterspil. Hos lokalpolitiet i Skive er man begyndt at destruere de indleverede våben. 

49 minutter siden

18-årige kunne ikke styre bilerne på glat vej

Torsdag har derfor ifølge vagtchef Jeppe Holgersen været ”rigtig, rigtig mange færdselsuheld rundt omkring” på grund af glatte veje.

Men allerede onsdag var den gal i det midt- og vestjyske. Alene i Viborg Kommune kan lokalpolitiet i Viborg berette om to tilfælde, hvor bilister kørte af vejen, og det også gav skade på anden materiel end bilen.

Begge gange var det 18-årige mænd, der mistede kontrollen med bilen.

Onsdag formiddag klokken 9.47 kørte en 18-årig mand med 30 kilometer i timen på Egelundvej, da han skred af vejen og ramte ind i et trækrør.

Om aftenen omkring klokken 19.15 var det så en anden 18-årig mands tur til at skride af vejen. Det skete med 70 kilometer i timen i en blød højrekurve. 

Bilisten mistede herredømme over bilen på Tangevej nær Bjerringbro. Den unge mand kørte i grøften og ramte et skilt, oplyser Maria Jensen, fungerende politikommissær hos lokalpolitiet i Viborg.

TV MIDTVEST har en liveblog om vintervejret torsdag og trafikken. Den kan du læse her:


52 minutter siden

"Gertrud Sand" endte på operationsbordet

"Gertrud Sand" var tæt på ikke at kunne stå på scenen til teaterforestillingen The Julekalender i Herning, efter skuespilleren bag rollen blev hasteindlagt. 

Kl. 12.37

Rekordmange har søgt om julehjælp

Den sociale hjælpeorganisation Blå Kors uddeler hvert år julehjælp til trængte familier. 

Det gør de igen i år, og i en pressemeddelelse oplyser organisation, at man modtaget rekordmange ansøgninger om at modtage julehjælp i Midt- og Vestjylland i år. 

I alt har man modtaget 2.318 ansøgninger. Sidste år modtog man 2.196 ansøgningerne. 

Blå Kors åbnede op for ansøgninger i slutningen af oktober, mens man lukkede for ansøgninger 21. november. 

Blå Kors uddeler julehjælp til familier på overførselsindkomst, der har hjemmeboende børn under 18 år. Julehjælpen består i år af et gavekort på 700 kroner til dagligvarekæden Lidl.

Kl. 12.26

Kartoffelsalat tilbagekaldt: Kan indeholde metalstykker

Kartoffelsalaterne her kan indeholde spor af metal.
Kartoffelsalaterne her kan indeholde spor af metal.

Hvis du spiser kartoffelsalat fra Chef Select, risikerer du at få skader i både mund, svælg og mave-tarmkanalen.

For der er nemlig risiko for at finde stykker af metal i Chef Select Kartoffelsalat 1kg. Det drejer sig specifikt om varianterne Crème Fraiche og Yoghurt. 

For Creme Fraiche er det varerne med holdbarsdatoerne 10.12.2024, 12.12.2024, 17.12.2024 og 24.12.2024, hvor man risikerer at finde metalstykker. 

For varianten Yoghurt drejer det sig om varerne med holdbarshed dato 07.12.2024, 14.12.2024 og 21.12.2024.

Kartoffelsalaten er solgt i alle danske Lidl-butikker. Hvis du har købt varianterne med de ovennævnte holdbarhedsdatoer, råder Fødevarestyrelsen dig til at kassere varen eller at aflevere den i butikken, hvor kartoffelsalaten er købt. 

Hvis du har spørgsmål til symptomer, skal du kontakte egen læge eller vagtlægen.

Kl. 12.14

Lastbil bragede ind i autoværn og røg i grøften

Det glatte vejr har fået en lastbil til at skride af motorvejen mellem Brande Nord og Arnborg.
Det glatte vejr har fået en lastbil til at skride af motorvejen mellem Brande Nord og Arnborg.
Foto: Presse-fotos.dk

Dele af Midtjyske Motorvej er torsdag middag spærret, fordi en lastbil er kørt galt. 

Det fortæller indsatsleder ved Brand & Redning Midtvest Henrik Dam Sørensen.

- Lastbilen er røget i grøften og er knækket sammen, og der er gået hul på en tank, siger indsatslederen.

Lastbilen har to tanke med plads til i alt 800 liter diesel. Og indsatslederen vurderer, at flere hundrede liter nu er havnet i grøften.

TV MIDTVEST liveblogger om snevejret og konsekvenserne for trafikken:

Beredskabet forventer at arbejde på stedet frem til omkring klokken 14, og den ene vejbane er spærret af ved hjælp af en skiltevogn i retning mod Herning mellem Brande N og Arnborg.

Ifølge politiet kørte lastbilen ind i autoværnet i midterrabatten, hvorefter den skred ud i grøften i højre side af vejen. 

Lastbilchaufføren kunne selv gå ud af bilen, oplyser vagtchef ved Midt- og Vestjyllands Politi Jeppe Holgersen.

Men ambulancepersonalet har vurderet, det er nødvendigt at sende manden til lægetjek på hospitalet i Gødstrup.

Kl. 11.44

Vildt snevejr: Flemming skovler i flere timer

Det vilde snevejr har torsdag sendt Flemming Jensen ud på noget af et gravearbejde – eller måske snarere skovlearbejde.

- Jeg blev nødt til at rydde to gange derhjemme, men det overlever jeg nok. Så er jeg fri for at løbe en tur i aften siger Flemming Jensen og griner.

For da TV MIDTVEST fangede ham på en telefon torsdag formiddag, havde han været i gang med at skovle sne i efterhånden to timer. Der er nemlig faldt mere end 20 centimeter i hans hjemby, Sønder Felding syd for Herning.

Kl. 11.29

Isaksen og Co. kan spille om titel i Parken

Dansk-Boldspil Union (DBU) vil afholde sommerens Final 4-stævne i Nations League, hvis Danmark, der i de seneste kampe har haft den tidligere FCM-stjerne Gustav Isaksen som en af sine største profiler, er kvalificeret hertil.

Det skriver forbundet torsdag på sin hjemmeside. I så fald bliver det med kampe i Parken og på Brøndby Stadion. DBU har officielt ansøgt om værtskabet, der dækker over to semifinaler, en finale og en kamp om tredjepladsen.

- Vi oplevede alle sammen folkefesten under EM i 2021, da vi havde slutrundekampe på hjemmebane i Parken. Muligheden for at afholde Final 4 i Danmark er en fantastisk chance for igen at samle nationen omkring Herrelandsholdet og skabe en ny stor fodboldsommer i Danmark, siger Erik Brøgger Rasmussen, direktør i DBU.

Fredag er der lodtrækning til Nations Leagues kvartfinaler, som afvikles over to kampe i marts. Her trækker Danmark en gruppevinder - enten Portugal, Tyskland eller Frankrig.

Det Europæiske Fodboldforbund (Uefa) udvælger ifølge DBU to mulige værter af Final 4-stævnet. Hvis ingen af de to kvalificerer sig til Final 4, kan stævnet få en neutral vært.

DBU har i sin ansøgning dog betinget sig, at Danmark skal være kvalificeret, hvis man skal være vært.

Kl. 09.37

Hus til salg blev guldgrube for tyv

Et hus til sag viste sig at gemme på noget af en gevinst for en eller flere tyve. De gik nemlig efter en helt særlig designerstol. Og det var helt tydeligt, at det kun var den, de gik efter, mener politiet.

Kl. 09.31

Dronningen af funk kommer til Midtjylland

Chaka Khan, der står bag store hits som ”I’m Every Woman” og ”Ain’t Nobody”, kommer til den nystartede Forever Festival i Viborg til sommer. 

Det skriver TV2. Den 71-årige sanger går under navnet "Queen of Funk".

Flere andre kunstnere er offentliggjort til programmet for festivallen, der løber af stablen 20.-21. juni.


 

Kl. 07.21

Kørte narkopåvirket i bil

Onsdag formiddag stoppede lokalpolitiet i Holstebro en 41-årig mand på Brogaardsvej i Holstebro. Det viste sig, at manden var påvirket af narkotika, så politiet fik udtaget en blodprøve. Da betjentene efterfølgende fulgte manden hjem til sin bopæl fandt de desuden 2,42 gram hash.

Kl. 07.19

Tre butikstyverier på kort tid

Indenfor kort tid var lokalpolitiet i Holstebro onsdag kaldt ud til tre forskellige butikstyverier. I hvert tilfælde var gerningsmændene forskellige, og i to tilfælde har politiet pågrebet de pågældende med tyvekosterne på sig.

I det tredje tilfælde er tyvene på fri fod. Det drejer sig om et par, der stjal nogle gaveæsker med dufte. Efterfølgende stak de af i en udenlandsk indregistreret bil.

Kl. 06.28

Lastbil gled af vejen

Torsdag morgen er trafikken udfordret af isglatte veje mange steder. En lastbil gled lidt før klokken syv af vejen og endte på siden på rute 16 mellem Ulfborg og Thim. 

Indsatsleder ved Brand & Redning MidtVest Michael Nielsen fortæller, at lastbilchaufføren selv var kommet frem, da det første redningskøretøj kom frem til stedet.  

Han er blevet tilset i en ambulance, men er ikke alvorligt tilskadekommen. 

Indsatslederen oplyser, at det ene spor er spærret som følge af oprydningen efter uheldet. 

Kl. 05.57

Trafikuheld i morgentrafikken

Torsdag morgen er der sket et trafikuheld i morgentrafikken på rute 16 fra Ringkøbing med retning mod Holstebro. Uheldet er sket mellem Ulfborg og Tim. 

Det fremgår af Vejdirektoratets trafikkort, at uheldsstedet endnu ikke er sikret. Vejhjælp er på vej til stedet. 

Bilister opfodres til at udvise forsigtighed. 

Kl. 04.58

Få dit eget radiomuseum

En helt anderledes bolig er nu blevet sat til salg på Mors. Det er ikke bygningerne, der skiller sig ud, men det, der er inden i. 

Det er pensionisten Georg Kristensen, der har valgt at sætte sit livsværk til salg, så nu kan man købe en bolig og hans samling af 1500 gamle radioer og pladespillere.

20. nov 2024 kl. 22:16

Ti personer dør hver dag af farlig sygdom

I Danmark har omkring 400.000 borgere KOL.

Men rigtig mange ved ikke, de har det. Det er nemlig kun 160.000, der er diagnosticeret med sygdommen.

Hver eneste dag dør ti personer af den kroniske lunge sygdom. Men hvis den bliver opdaget i god tid, så kan man få et meget bedre liv - mener lungeforeningen. 

20. nov 2024 kl. 21:41

Motorvejsfrakørsel spærret

Opdatering

  • Spærringen af motorvejsfrakørslen er nu ophævet.

Frakørsel 30 på Silkeborgmotorvejen i retningen mod Herning er onsdag aften spærret på grund af en havareret bil. Det skriver Vejdirektoratet. 

20. nov 2024 kl. 21:24

Chokerede fans samler underskrifter for at undgå salg

Marcus Peter Sidorenco har sammen med to andre Silkeborg IF-fans startet en underskriftsindsamling i håbet om at omstøde salget af den traditionsrige klub fra 1917. 

Silkeborg IF tjener 120 millioner kroner på salget. Det vil ifølge klubbens ledelse kunne styrke de sportslige præstationer.

- Men er det vigtigste at vinde kampe? For os er det vigtigste at bevare den kulturinstitution, som Silkeborg IF er for byen, siger Marcus Peter Sidarenco og slår fast:

- En sejr er ikke noget værd uden en sjæl. 

20. nov 2024 kl. 21:22

Sejrsstime stopper mod skrækmodstander

Herning Blue Fox' enegang i toppen af ishockeyligaen er bremset. Efter seks sejre på stribe blev midtjyderne noget overraskende slået 3-1 på egen is af Aalborg Pirates onsdag aften.

Trods nederlaget er Herning stadig øverst i Metal Ligaen. Holdet har fire point mere end Sønderjyske, Herlev og Odense. Odenseanerne har dog spillet to kampe færre.

20. nov 2024 kl. 21:19

Risiko for metalstykker i kartoffelsalaten

Supermarkedskæden Lidl kalder kartoffelsalat tilbage på grund af risiko for metalstykker i produktet.

Det drejer sig om produktet Chef Select Kartoffelsalat i to varianter - "Kartoffelsalat Creme fraiche" og Kartoffelsalat Yoghurt.

Produktet rummer et kilo.

Det oplyser Lidl i en pressemeddelelse.

20. nov 2024 kl. 20:49

Nu bliver der saltet - nattefrost i vente

Temperaturen er flere steder på vej under 0 grader. Derfor er saltmaskinerne sendt på vejene rundt omkring i landsdelen.

I Lemvig skriver Flansmoses Vognmandsforretning, at de er ude med alt.

- Husk, vi kører for din skylder, lyder det fra vognmandsforretningen. 

DMI skriver, at temperaturen kan komme helt ned på minus fire grader i nat. Derudover er der risiko for slud- og snebyger.  

Derfor er Vejdirektoratet også uden med en opfordring. 

- Vær opmærksom og kør efter forholdene, hvis du skal ud at køre på vejene. Vær særligt opmærksom ved broer, i skovområder samt i lavtliggende områder, lyder det fra vejdirektoratet.  

Forsidefoto er taget af Henning Bagger / Ritzau Scanpix