Kort nyt
Redaktør holder øje med tre ting i nyt folketingsår
Tirsdag markerer starten på et nyt folketingsår, hvor politisk redaktør på TV MIDTVEST, Klaus Knudsen Pedersen, holder øje med flere ting.
"Silkeborgs socialdemokratiske stemme" flytter til Fyn
Efter 17 år som medlem af Folketinget valgt i Silkeborg flytter Thomas Jensen (S) til foråret til Fyn.
Det oplyser han i et opslag på Facebook, hvor han betegner sig selv som "Silkeborgs socialdemokratiske stemme på Christiansborg".
Thomas Jensen oplyser, at han fortsat være medlem af Folketinget for Socialdemokratiet i Vestjyllands Storkreds, når han flytter til Fyn.
Folketingsmedlemmet begrunder sin flytning med, at hans to børn bor i Odense.
- Jeg vil selvfølgelig forsat passe mit lokale arbejde her i Silkeborg Kommune såvel som i Folketinget, understreger han.
Med flytningen bliver Thomas Jensen en del af lang række S-medlemmer valgt i landsdelen, der er bosat uden for Midt- og Vestjylland.
Kun Karin Gaardsted (S) bor i Vestjyllands Storkreds, hvor hun var på valg i 2022.
Motorvejsspor spærret ved bjærgning af lastbil
Arbejdet med at bjærge et lastbil, der er kørt i grøften på Herningmotorvejen, betyder torsdag aften, at der kun er ét ledigt spor i lidt nord for Brande.
Det oplyser Vejdirektoratet på Trafikinfo klokken 19.15.
Bjærgningsarbejdet foregår mellem i nordågende retning mellem afkørslerne <12> Brande N og <13> Arnborg.
Lastbilen bliver bjærget i område, der ifølge Vejdirektoratet er præget af sneglatte veje.
Bjerringbro-Silkeborg Håndbold har tjent 14.677 kroner sidste år
Bjerringbro-Silkeborg Håndbold har tjent 14.677 kroner det sidste år, efter alle regninger og skat er betalt.
Det oplyser klubben i en pressemeddelelse.
Ifølge klubben blev seneste regnskabsår præsenteret "med stor glæde" på en generalforsamling torsdag.
Resultaet på 14.677 kroner står i skrærende kontrast til sidste års underskud på knap to millioner kroner.
- I stedet for at sænke ambitionsniveauet valgte vi at tage udfordringen op, og den beslutning kan vi i dag være glade for, siger Frank Borch-Olsen, der er bestyrelsesformand for Bjerringbro-Silkeborg Håndbold, i pressemeddelelsen.
Klubben ligger pt. nummer fire i ligaen.
Forsidefoto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Søger mødesteder, som trænger til et løft
På vegne af Nordea Fonden søger Holstebro Kommmune nu mødesteder, der trænger til et løft.
Det skriver kommunen på Facebook.
Ifølge kommunen kan foreninger og selvejende institutioner nu søge mellem 200.000 til en millin kroner hos fondens tenoveringspulje til at puste nyt liv i lokale mødesteder.
Forsamlingshuse, spejderhytter, kultursteder, idrætshaller, aktivitetscentre og andre mødesteder kan få støtte til renovering, energioptimering, reparation, istandsættelse og opgradering af faciliteter.
Fonden er landsdækkende.
Vognmand ryster over snerydning
Kraftigt snefald og glatte veje skabte i løbet af torsdag store problemer for trafikken i landsdelen.
Helt op til 20 centimeter sne faldt der i løbet af ganske få timer. Men myndighederne var alt for langsomme til at få ryddet vejene så de blev farbare.
Sådan lyder kritikken fra vognmand Henning Lauridsen fra Nr. Felding, der tidligt fra morgenstunden var på farten i området.
Køkkengigant fastholder vækst trods "udfordrende markedsforhold"
Køkkengiganten TCM Group fra Tvis ved Holstebro fastholder vækst i omsætningen.
Det viser virksomhedens regnskab for tredje kvartal.
TCM Group står blandt andet bag Svane Køkkenet og Tvis Køkken.
En stor del af virksomhedens forretning består i salg til andre virksomheder. Her er der ifølge TCM Group "udfordrende markedsforhold" for tiden.
Vejdirektoratet deler vinterråd
I forbindelse med denne uges vintervejr har Vejdirektoratet delt en række vinterråd.
- Kør efter forholdene og følg også gerne de gode råd til vinterkørsel, lyder det.
Trafikanter opfordres blandt andet til at holde sig orinterede via Vejdirektoratets Trafikkort og køre hjemmefra i god tid.
Problemer på omstridt hospital resulterer i millionregning til skatteyderne
Borgerne i Region Midtjylland ender med ekstra-regning på 22 millioner kroner, fordi der er flere problemer med brandlukninger på Regionshospitalet Gødstrup.
Det oplyser Region Midtjylland i en pressemeddelelse.
Arbejdet er i flere tilfælde udført at virksomheder, der er gået konkurs. Derfor skal regionen selv finde penge til at bringe arbejdet i orden.
- Uanset hvad er der behov for en anlægsbevilling, så vi hurtigst muligt kan få udbedret alle forhold, siger formand for Udvalg for Bæredygtighed, Teknologi og Anlæg, Henrik Gottlieb (S), i en pressemeddelelse.
Regionen er nu i dialog med de entreprenører, der har udført arbejdet. Forventningen er, at alle brandlukninger er udbedret med udgangen af 2025.
Vingegaard med kryptisk Giro-svar
Til maj venter sæsonens første store Grand Tour, Giro d'Italia, og det kan måske blive med Vingegaard til start.
- Jeg kan jo læse nogle steder, at jeg skal køre Giroen, så det kan være, at jeg skal gøre Giroen, siger han kryptisk til TV 2 Sport.
Rimtåge flere steder - kan komme pludseligt
Der er meldinger om rimtåge flere steder torsdag eftermiddag, skriver TV 2 Vejret.
TV 2 Vejret bringer blandt andet et billede fra Tvis, hvor man kan se rimtåge ligge over markerne.
Er man ude at køre, kan man opleve at tågen kommer pludseligt.
Vejene kan være isglatte i hele landet.
Vejdirektoratet advarer trafikanter efter glat torsdag
Fredagens trafik risikerer at blive en gentagelse af torsdag.
Her til eftermiddag advarer Vejdirektoratet om, at det vinterlige vejr fortsætter.
- Det betyder risiko for sne- og isglatte veje, så vær opmærksom, hvis du skal ud at køre og kør efter forholdene, lyder det fra Vejdirektoratet på X.
Torsdag morgen gled morgentrafikken flere steder i landsdelen langsomt som følge af snefald.
Landsby vil lære andre at blive mindre
En landsby er blevet for stor til sig selv. Der er for mange boliger til et vigende indbyggertal, og derfor har en gruppe borgere besluttet sig for at byen skal skrumpe på en kontrolleret måde. Nu vil de brede konceptet ud til andre.
Trine Østergaard er ny anfører
Venstrefløjen Trine Østergaard er blevet udpeget som ny anfører for det danske kvindelandshold i håndbold.
Det oplyser DanskHåndbold på sin hjemmeside.
Trine Østergaard overtager rollen fra den erfarne målvogter Sandra Toft, som ikke er en del af EM-truppen.
Trine Østergaard spiller til daglig i CSM București, men har en fortid i Ikast-Brande EH, som hun i 2015 blev dansk mester med.
Det bliver dog ikke torsdag aften, at Trine Østergaard Jensen skal føre holdet ud, når Danmark møder Norge i Golden League.
Forbundet oplyser ifølge TV 2, at Trine Østergaard oversidder, og i stedet for hende kommer Anne Mette Hansen til at være anfører til aftenens kamp.
Blå Kors siger nej til tak Shein og Temu
Blå Kors slutter sig nu til Mødrehjælpen og afviser donationer med produkter købt på webshops som Shein og Temu.
- Begge webshops har mødt massiv kritik af deres produkter, som ifølge flere undersøgelser kan indeholde sundheds- og miljøfarlige stoffer, der er ulovlige i EU, skriver Blå Kors på Facebook.
Både Blå Kors og Mødrehjælpen modtager donationer, der blandt andet går til familie, hvor pengene er små.
- Vores frivillige gør en ihærdig indsats for at frasortere tøj og ting fra disse steder, men det kan være rigtig svært at spotte, fordi de ofte ikke skriver deres navn på produkterne, skriver Blå Kors på Facebook.
Elpris blev presset ulovligt op: Midtjyske virksomheder stod bag
Et kartel bestående af virksomheden Effekthandel og otte jyske kraftvarmeværker har i mindst to år påvirket auktioner på el med det formål at hæve priserne.
Men det var ulovligt at koordinere bud og priser.
Konkurrenceankenævnet har derfor nu stadfæstet Konkurrencerådets afgørelse fra 2023.
Med stadfæstelsen har Konkurrenceankenævnet vurderet, at reglerne i konkurrenceloven er overtrådt i perioden 2019 til 2022.
Blandt de involverede kraftvarmeværker er Silkeborg Forsyning, der er ejet af kommunen.
- Jeg synes, det er rigtig ærgerligt, at vi står i den her situation, siger formand for økonomiudvalget og borgmester i Silkeborg Kommune, Helle Gade (S).
Byens største arbejdsplads smutter
I byen Hammershøj, hvor der bor under 1.000, mister man nu byens største arbejdsplads. Det gør man, da Dansk Andelkassers Bank har valgt at rykke sit hovedkontor væk fra byen.
18-årige kunne ikke styre bilerne på glat vej
Torsdag har derfor ifølge vagtchef Jeppe Holgersen været ”rigtig, rigtig mange færdselsuheld rundt omkring” på grund af glatte veje.
Men allerede onsdag var den gal i det midt- og vestjyske. Alene i Viborg Kommune kan lokalpolitiet i Viborg berette om to tilfælde, hvor bilister kørte af vejen, og det også gav skade på anden materiel end bilen.
Begge gange var det 18-årige mænd, der mistede kontrollen med bilen.
Onsdag formiddag klokken 9.47 kørte en 18-årig mand med 30 kilometer i timen på Egelundvej, da han skred af vejen og ramte ind i et trækrør.
Om aftenen omkring klokken 19.15 var det så en anden 18-årig mands tur til at skride af vejen. Det skete med 70 kilometer i timen i en blød højrekurve.
Bilisten mistede herredømme over bilen på Tangevej nær Bjerringbro. Den unge mand kørte i grøften og ramte et skilt, oplyser Maria Jensen, fungerende politikommissær hos lokalpolitiet i Viborg.
TV MIDTVEST har en liveblog om vintervejret torsdag og trafikken. Den kan du læse her:
"Gertrud Sand" endte på operationsbordet
"Gertrud Sand" var tæt på ikke at kunne stå på scenen til teaterforestillingen The Julekalender i Herning, efter skuespilleren bag rollen blev hasteindlagt.
Rekordmange har søgt om julehjælp
Den sociale hjælpeorganisation Blå Kors uddeler hvert år julehjælp til trængte familier.
Det gør de igen i år, og i en pressemeddelelse oplyser organisation, at man modtaget rekordmange ansøgninger om at modtage julehjælp i Midt- og Vestjylland i år.
I alt har man modtaget 2.318 ansøgninger. Sidste år modtog man 2.196 ansøgningerne.
Blå Kors åbnede op for ansøgninger i slutningen af oktober, mens man lukkede for ansøgninger 21. november.
Blå Kors uddeler julehjælp til familier på overførselsindkomst, der har hjemmeboende børn under 18 år. Julehjælpen består i år af et gavekort på 700 kroner til dagligvarekæden Lidl.
Kartoffelsalat tilbagekaldt: Kan indeholde metalstykker
Hvis du spiser kartoffelsalat fra Chef Select, risikerer du at få skader i både mund, svælg og mave-tarmkanalen.
For der er nemlig risiko for at finde stykker af metal i Chef Select Kartoffelsalat 1kg. Det drejer sig specifikt om varianterne Crème Fraiche og Yoghurt.
For Creme Fraiche er det varerne med holdbarsdatoerne 10.12.2024, 12.12.2024, 17.12.2024 og 24.12.2024, hvor man risikerer at finde metalstykker.
For varianten Yoghurt drejer det sig om varerne med holdbarshed dato 07.12.2024, 14.12.2024 og 21.12.2024.
Kartoffelsalaten er solgt i alle danske Lidl-butikker. Hvis du har købt varianterne med de ovennævnte holdbarhedsdatoer, råder Fødevarestyrelsen dig til at kassere varen eller at aflevere den i butikken, hvor kartoffelsalaten er købt.
Hvis du har spørgsmål til symptomer, skal du kontakte egen læge eller vagtlægen.